Sand frihed er at sige ja
Moriah Peters elsker at stå foran tusinde af mennesker, fordi hun bliver ledt af Gud.Da Moriah Peters røg ud af American Idol, kunne hun sagtens have stoppet med at lave musik igen. Men Gud havde større planer med hende.
Nu rejser hun rundt i USA og deler sange om sit livsvalg – om det modigt at holde fast ved sin overbevisning.
Du gik lynhurtigt fra at være med i American Idol til at udgive et album og nu være på tour. Hvordan har det sidste år været for dig?
– Dette år kan summeres op i et ord: Vækst. Jeg er vokset i mine relationer, musikalsk og åndeligt. Jeg har stået foran flere bjerge, og jeg har lært ikke at bede Gud om at flytte dem, men om styrke til at klatre over dem.
I choose Jesus er ikke kun navnet på dit nye album, det er også et modigt udsagn. Hvorfor er det dit budskab?
– Jeg er så glad for at kunne stå foran tusinder af mennesker og sige noget. Jeg ved uden nogen tvivl, at Gud har givet mig instruktioner til at vide, hvordan jeg skal sige noget, som løfter den trætte op.
Det er befalingen og løftet i Esajas 50,4 og det er det, mit navn betyder: Gud er min lærer. Jeg ønsker, at mennesker skal vide, hvem Gud er, hvad han tilbyder, og hvordan han elsker. Han tilbyder den tilgivelse, der er så meget brug for i en verden fyldt af synd og skam. Han elsker os betingelsesløst, og det er grundvilkåret for at leve med selvtillid!
– Jeg oplever Jesus hver dag, og det er et bevidst valg og ikke altid en let beslutning, men er du sindssyg, hvor får man meget igen…det er så spændende…jeg er velsignet.
Hvordan vil du beskrive din musik?
– Hvis min musik kunne komme i en flaske og blive vist visuelt, så vil det være som at ligge på en hvid strand på Madagaskar, mens man spiser et æble dækket med karamel, badende i det 28 grader varme vand, mens man rider væk i solnedgangen på ryggen af en pukkelhval.
Hvad er den største lektie, Gud lærer dig netop nu?
– Gud viser mig, hvad sand frihed er. Guds frihed kommer af at adlyde, ved at sige ja til det han befaler os at gøre – også når det føles ulogisk eller ubehageligt. Det er præcis det modsatte af verdens definition af frihed: Muligheden for at handle og tale og tænke, som vi vil have uden nogen form for forhindring eller tilbageholdenhed.
Men det at gøre og tænke hvad der falder mig ind, har ført mig til et sted fyldt med en følelse af at være fanget og med angst.
Jeg lærer, at for at opleve frihed, fred og opfyldelse må jeg følge hans instruktioner og elske hans bud, for han har planlagt noget, som er bedre end det, jeg selv kunne have forestillet mig.
Caroline Lusk/CCM