Debat
Debatindlæg er udtryk for læserens egen holdning – ikke nødvendigvis Udfordringens.
Obs! Max 200 ord. Red. forbeholder sig ret til at forkorte og udelade indlæg
For tredje år i træk løber kampagnen Verdens Bedste Nyheder af stablen.
Den kulminerede i sidste uge, hvor en lang række folkelige organisationer gik på gaden for at møde danskerne med det gode budskab, at det går bedre i udviklingslandene, end de fleste tror og at det danske udviklingssamarbejde bidrager til den positive udvikling i verdens fattige lande.
Jeg kunne godt have ønsket mig en anden kampagneoverskrift. For verdens bedste nyhed er jo gammel, og den handler om noget helt andet. Den handler om Jesus som verdens Frelser og det glade budskab er evangeliet.
Men ikke desto mindre så er der også for en kirkelig organisation grund til at glæde sig over, at FNs mål om at halvere andelen af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, allerede er nået inden år 2015. Ethvert skridt i retning af en mere retfærdig fordeling og forvaltning af Guds gode gaver er velkomment og helt konkret, at mennesker bliver løftet ud af fattigdom.
Det er, hvad der trods alt sker, selvom det er andre begivenheder, der præger overskrifterne med dårlige nyheder. Som fx krisen i Syrien og de tusinder af mennesker, der bliver drevet på flugt til nabolandene. Det dominerer forståeligt nok mediebilledet. For nylig besøgte jeg selv Jordan, hvor jeg talte med syriske flygtninge fra flygtningelejren Zaatari tæt på grænsen til Syrien. Den rummer knap 30.000 flygtninge!
Sådanne enkeltbegivenheder kan godt gøre det lidt vanskeligt at bevare optimismen. For verdenssamfundet har spillet fallit i forhold til at tilvejebringe en politisk løsning på krisen i Syrien og for at mindske de menneskelige lidelser, som følge af krigshandlingerne. Flygtningelejre og hjælp til de vigtigste fornødenheder er nok en håndsrækning til mennesker på flugt. Det synes imidlertid at være et meget ringe tilbud, om end bedre end ingenting.
Så meget desto mere er der grund til at holde fast i, at FN er ved at komme i mål i forhold til at halvere fattigdommen i år 2015, sådan som det blev vedtaget af verdens regeringsledere i år 2000. På plussiden tæller det også, at 9 ud af 10 af verdens børn bliver indskrevet i grundskolen, og at pigerne i højere grad end tidligere kommer i skole. Fordelingen på køn er nærmest ligelig. Adgang til rent drikkevand er også forbedret.
Det viser, at indsatsen nytter, men også, at det er vigtigt at fastholde fokus. For selvom målet om at halvere fattigdommen nås, så vil næsten en milliard mennesker fortsat leve for mindre end 1,25 dollars om dagen i 2015.
Det er ikke for tidligt at tænke på, hvad der skal erstatte 2015-Målene, eller hvordan de skal følges op. FNs generalforsamling, der er i gang i New York, skal da også nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til nye mål.
Men lad os glæde os over, at Danmark og danske organisationer er med til at bidrage til en positiv udvikling i verdens fattigste lande. Det nytter noget!
Af Jann Sjursen,
generalsekretær for Caritas
Det drejer sig formentlig om reel uvidenhed, når man i den danske medieverden ikke er nøjagtig med den titulære betegnelse af de to vidt forskellige guddomme, der tilbedes i de to diametralt modsatte religioner, islam og kristendom.
Den opfattelse, at de to guddomme skulle være identiske, må bero på en misforståelse, som befordrer begrebsforvirring på området. Opfattelsen er farlig, fordi den ganske enkelt er usand. I stedet for mediernes signalforvirring ville en mere klar betegnelse hilses velkommen af såvel kristne som muslimer, hvor sidstnævnte ofte håner den kristne Gud og Skaber i Himlen. Bibelen brugte ordet Gud allerede 500 år før islam blev en religion.
Det vil være en fordel for alle, hvis danske medier fremover vil benytte betegnelsen Gud, når der er tale om kristendom, og tilsvarende ordet Allah, når der tales om islam, idet de to guddomme har totalt forskellige karakterer.
Desuden har historien vist, at mennesker bliver ligesom den Gud, de tror på og følger.
Navnet Allah var kendt af de før – islamiske arabere, idet Allah var en af guderne i Mekka. Allah – og Baaltilbederne var optaget af stjernereligioner. Ordet Allah stammer fra det fusionerede arabiske ord: Al-ilah. Al er den bestemte sproglige artikel – ilah er et arabisk ord for gud. Allah er ikke et almindeligt navn for den kristne Gud, eller en eller anden gud!
Oprindelsen af navnet, Allah, går tilbage til før-muslimske tider, og ordet, Allah, er således et før-islamisk navn, der svarer til det babylonske Bel eller den kana`anæiske gud Baal.
Ordet Allah er derfor ikke det arabiske navn for Gud – skabelsens Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud – Israels og de kristnes Hellige!
Svaret på islams rødder findes i Mekka i den firkantede, stenbygning, der hedder Kaabah. Eftertiden hævder, at Abraham var bygningens arkitekt. I Kaabah var der placeret 360 jinn navne på en væg. Det var navne på ånder, afguder, engle og dæmoner, og én af dem hed: Allah.
Da jøderne afslog at tro på Muhammed, ændrede han muslimernes bederetning fra Jerusalem til Mekka. Som resultat af dette begyndte Muhammed at dræbe det vantro jødefolk.
Allah befalede derpå Muhammed at ødelægge de andre afgude-navne i Kaabah. Først derefter blev måneguden Allah til islams eneste gud: Allah, og samtidig hermed blev islam født som ny religion godt 600 år efter Kristi fødsel, og efter at kristendommen var blevet en religion. I tiden efter Muhammeds død blev Koranen skrevet og samlet, idet Muhammed selv var analfabet. Koranen indeholder mange beretninger, som er taget direkte fra Bibelen, men som er omskrevet til islamiske forhold.
Kristnes symboler er solen/lyset og korset. Islams symbol er månen/halvmånen.
Som bekendt er månen en død planet. Månen får alt sit lys fra solen, og månen er således blot et genskin af solen. Allah, der var en månegud, fik nu af Muhammed halvmånen som symbol. Halvmånen besmykker de fleste moskeer i den muslimske verden, ligesom korset pryder de kristne kirker.
Johannes K. Søndergaard,
Enebærparken 146,
Kolding
Selv om opfattelsen af Gud er forskellig, bør kristne ikke spotte navnet Allah. Det er en ubevist påstand i (læserbrevet herover,) at Allah blot var én af de 360 afguder og at navnet kommer fra Baal og måneguden. Det bør ikke stå alene.
I alle folk har der fra tidernes morgen været et navn for den største/eneste Gud. Men efter sprogforvirringen ved Babelstårnet blev navnet forskelligt.
Da Nordeuropa blev kristnet, kaldte missionærerne heller ikke Gud for Jahwe, men brugte de germanske folks ord for den højeste gud, nemlig Gud, God, Gott. I de arabiske folk var navnet Allah, som betyder Guden i bestemt form, den eneste.
Arabiske og nordafrikanske kristne siger også Allah om Bibelens Gud. Det samme gælder indonesiske og malaysiske kristne. Selv på Malta, hvor næsten alle er kristne, hedder Gud på det maltesiske (semitiske) sprog Allah. Det er åbenbaringen af Gud, der er forskellig.
Henri Nissen, redaktør.
Ved åbning af et bedemøde blev 1. Kor. 2:1-5 læst op. Det taler jo om forkyndelsen af den korsfæstede Frelser i svaghed og frygt og megen bæven og alligevel i Åndens kraft. Forkynderen bemærkede: En sådan prædikant vil jeg gerne være! Det er mange år siden, men hans bemærkning lyder stadig som et kraftigt ekko i mit hjerte.
Apostlens ord står I skærende kontrast til det, han kalder fremragende veltalenhed, som vi har fået nogle emotionelle smagsprøver på fra de amerikanske partikonventer op til næste præsidentvalg. Vi ser, hvordan der begejstret klappes og jubles og tørres tårer bort.
Lad mig være ærlig. Jeg var selv ved at blive sentimental og tænkte: Hvem der kunne tale sådan! Men heldigvis indså jeg hurtigt min tåbelighed. For er disse store, scenevante talere virkelig mine rollemodeller?
Eller ønsker jeg at ligne Paulus; lille i egne øjne, men med evangeliets kraft?
En sådan forkynder af evangeliet kan ingen bibelskole, intet seminar, intet taler- el. mediekursus udklække. Den slags vidner har været vejen omkring Maria Universitetet, dvs. pladsen ved Herrens fødder. Luk. 10:42. Det er jeg sikkert på, at også den snart 94-årige Billy Graham, der gennem årene har talt til så mange millioner, vil kunne sige Amen til.
Evangeliets troværdige og prosaiske vidnesbyrd af jævne mænd og kvinder er stadig Kristi dagsbefaling.
Jørn Nielsen
H.C. Lumbyes Vej 159A,
4700 Næstved
Mange virksomhedsledere og virksomhedsejere leder efter besparelser for at bevare konkurrenceevnen. Omkostningerne må ikke blive for høje, så vi køber varerne andre steder, hvor især lønomkostningerne er lavere.
Moderne ledere efterlyser gode ideer, især på det økonomiske område.
Jeg har nogle ideer!
Jeg har set nogle enkelte klip i tv, hvor direktøren gik undercover.
Hvordan du eventuelt vil gøre det, ved jeg ikke.
Kunne du ikke engang imellem vikariere for sognepræsten, eller hvis en præst bliver forhindret ved sygdom, afvikle en barnedåb eller et bryllup?
Især ved et bryllup kunne der være ekstra besparelser ved at afvikle det ved stranden eller i skoven. Så er der også fuglesang, hvis nu også kirkesangeren skulle være forhindret.
Ingen omkostninger til rengøring osv i kirken bagefter.
Ordene, der skal siges i forbindelse med barnedåb og bryllup, står jo på tryk.
De skal læses op de rigtige steder undervejs.
Er brudeparret ikke rigtig tilfreds med de ord, tror jeg sagtens I sammen kan finde ud af, hvad de gerne vil have sagt.
Jeg ved godt, du ikke er teolog. Men tror du, det gør noget?
Det her er hverken ironisk eller morsomt ment. Det er dybt alvorligt.
Der kommer nok forskellige andre forslag til dig, kunne jeg forestille mig.
Skulle folkekirken ikke overleve alligevel, så er omkostningerne nok alligevel for store.
Så må den vel lukke!
Så flytter produktionen andet steds hen.
Men jeg ved, at Guds kirke overlever. Det har han selv sagt.
Guds kirkes grund alene
er Kristus, Gud og mand,
den er ej bygt af stene,
men skabt ved ord og vand
af ham, som kom at vinde
på jord sin himmelbrud
og gav sit blod for hende
at fri af trældom ud.
Den danske salmebog 334.
Henning Hollesen
Sønderagervej 8
7490 Aulum
