Kirke sætter ind mod vinterdepression

Flere end ti procent af alle danskere bliver negativt påvirket af den mørke sæson. Det gør Lyngby Frikirke noget ved. I tirsdags havde de det første af tre foredrag af hhv. en præst, en filosof og en psykolog.

Lars Due Christensen

De giver hver sit bud på, hvad der foregår i vores krop og psyke i vinterperioden. De vil også give forslag til forebyggelse og behandling.
– Hele vores menneske er som regel i spil, når vi rammes af vintertristhed. Vi mærker det både på krop, i psyke og vores selvbillede og livssyn kan også påvirkes. Blot dette at vide hvad det er, der foregår, og være i stand til at sætte det i tale, kan i sig selv være en lettelse. Men herudover er der faktisk relativt enkle tiltag, som kan hjælpe os til at komme bedre igennem den mørke tid, skriver Lyngby Frikirke på deres hjemmeside.
– Jeg er selv en af dem, som bliver påvirket af den mørke tid, og jeg ser frem til at møde ligesindede, siger præst Lars Due Christensen.
Frikirken hører under Apostolsk Kirke i Danmark. Næste foredrag er tirsdag den 6. november.
/sl