Skriv til Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Jeg hidser mig op over for mine børn

Kære Suh
Jeg skriver til dig, fordi jeg er rigtig ked af, at jeg alt for tit hidser mig op over for mine børn.
Jeg har tre børn på hhv. 3, 5 og 8 år, og nogle gange går det hele bare lidt for stærkt til, at jeg kan følge med. Jeg prøver at tælle til 10 (nogle gange 20!), være anerkendende og imødekommende, inden bissen skrues på, men for mange gange ender det med, at jeg i afmagt råber og skriger, hvilket naturligvis gør det hele endnu værre.
Bagefter er de kede af det og sure, og jeg er lige så træt af det og bebrejder mig selv, at jeg ikke var min opgave voksen.
Jeg ved godt, at man ikke kan gøre livet udelukkende lyserødt, men er der nogle ting, jeg kan gøre mere eller anderledes, så jeg ikke lige så tit kommer derud, ville jeg være rigtig glad for at vide det.
På forhånd tak.
Hilsen Mor, 37

Kære Mor, 37
Først og fremmest har jeg lyst til at anerkende og imødekomme DIG, fordi du er en mor, som netop er sin opgave voksen ved at evaluere din adfærd og søge råd og hjælp til at blive bedre til de ting, du har svært ved!
Det første skridt mod ændring er og vil jo altid være den svære selverkendelse! Det lyder desuden som om, at du i forvejen har en vis pædagogisk indsigt, for netop bevidst tålmodighed (at tælle til ti på alle de sprog man kan!) samt anerkendelse og imødekommenhed er de mest vigtige elementer i forhold til børnepædagogik.
Når det alligevel brænder på for dig, kan det være, at det kan hjælpe dig at være opmærksom på:
– Om du får sat dine grænser i tide. Nogle gange får vi som forældre ikke markeret os i tide, netop fordi vi er så optagede af at være anerkendende og imødekommende.
Det er vigtigt at kende sine egne grænser for, hvornår man når op i ”det røde felt” og derfor ikke kan meddele sig på en ordentlig måde, for netop at kunne sætte ind med autoritet og myndighed, mens man stadig har kontrol over situationen.
– Er der nogle særlige forhold, der gør sig gældende i de situationer, hvor det typisk går galt? Kunne der være nogle ydre eller indre forhold, som du kunne ændre på og dermed forebygge, at tingene spidser så meget til?
Er blodsukkeret lavt? Er der nogle beslutninger eller meddelelser, der ikke skal tages lige inden sengetid?
– At snakke færdig med ét barn af gangen. Der er ikke noget, der stresser os mere end at blive afbrudt i noget vigtigt. Det forhindrer os i at bevare koncentrationen og overblikket, og vi skal bruge meget energi på at starte forfra igen og igen.
Prøv måske at være meget opmærksom på, at de andre søskende må ”stå i kø”, mens du tager en samtale/konflikt færdig – det er et koncept, som stort set alle børn kender til fra institutioner, så det burde være til at forholde sig til.
– Dine børn har en alder, hvor du er rigtig meget på med både praktisk og følelsesmæssig assistance!
Sørg for at tage dig nogle frikvarterer – både, hvor du bare selv kan slappe af, puste ud, men også stunder sammen med børnene, hvor I bare hygger og blæser på opgaver og pligter.
Det gode samvær er plus-point på kontoen, når hverdagen suser derudaf, og så er der bare mere line at give af.
Hilsen Suh

Hvordan finder jeg den rette balancegang?

Kære Suh
Jeg kan godt lide udtrykket: alt er muligt for den, der bærer viljen i hjertet (fra Fangerne på Fortet), det er der en smuk filosofisk sandhed i.
Men som mennesker må vi også indse, at vi har nogle begrænsninger.
Hvordan finde den rette balancegang, så man ikke spilder sin tid med at stræbe efter noget uopnåeligt, modsat at gå glip af muligheder, fordi man ikke turde efterstræbe det?
Begge dele er væsentlige, ville jeg mene.
T.

Kære T.
Et relevant spørgsmål, du dér tager op. Hvor går grænsen mellem at stirre sig blind på noget, man meget gerne vil have/opnå, men som i virkeligheden er urealistisk – og på at gå glip af fremtidige succeser, fordi man på forhånd har afskrevet sig muligheden?
Jeg tror svaret er, at det er en blanding af god selverkendelse – og erfaring!
Hvis man tumler med sådanne tanker, kan det være en god idé at sætte sig ned med nogle stykker papir og lave tre lister: en grøn, en gul og en rød liste.
På den grønne liste skriver man alle de egenskaber og evner ned, som man ved, man har – mange har jo allerede adskillige positive erfaringer med sig.
Og det er vigtigt ikke at ligge under for janteloven her – bare giv den gas, og man kan evt. spørge sig lidt omkring, for ofte er andre endnu bedre til at finde ting, man er god til end en selv (man kan fx altid spørge sin mor, så skal det nok blive en lang liste).
På den gule liste skriver man de ting, som man er uafklaret omkring, det kan være noget, man altid har drømt om at prøve af, men aldrig har fået gjort noget ved, eller evner man er i tvivl om, om man reelt har.
På den røde liste skriver man de ting ned, som man ved, at man ikke kan/duer til: fysiske begrænsninger, decideret ulyst m.m., eller hvor man allerede har negative erfaringer.
Nu har man så et konkret udgangspunkt for at vurdere, hvilke mål, det giver rimelig mening at forfølge, samt hvilke, der er åbenlyst umulige, ud fra en erkendelse af, hvilke evner/ressourcer man kan byde ind med i forhold til det pågældende.
Den gule liste udgør nu en øve-liste, hvor man fx kan vælge en ting ad gangen, som man kan arbejde med og derefter konkludere, om den skal rykkes over på den grønne eller den røde liste. Her er der kun ét at gøre: prøve sig frem, og selvfølgelig skal man ikke give op efter første forsøg, men lige give det en chance, før man konkluderer.
Hvis man bruger denne metode til potentiale-afklaring, så skal man huske, at listerne ikke er statiske, men at det hele tiden er muligt at flytte flere og flere ting over på den grønne liste.
Håber dette har inspireret dig til, hvordan du finder din balance imellem de to poler.
Hilsen Suh

Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, e-mail : Suh@Udfordringen.dk