Ærlig og poppet lovsang til Gud

Bebo Norman begynder albummet rigtig godt. Man får hurtigt associationer til især Coldplay eller U2, selvom Bebo Normans ellers gode stemme ikke helt kan sammenlignes med Chris Martin eller Bono – men det kan dele af musikken.Musikken er fyldt med tydelige lovsangstekster om og til Gud, og det foregår i et beat, som er hurtigt og samtidig også har en positiv og spørgende tone, som er gennemgående på hele albummet. Der bliver også plads til nogle lidt mere stille numre. Generelt er det dog noget mere poppet end Coldplay og U2.
Teksterne er meget tydelige og ærlige. Norman viser sin tvivl og søgen efter Gud, og det er forfriskende, at der ikke bruges så mange af de klichéer, man ofte hører på andre lovsangsalbum. Nogle anmeldere mener, at ’Lights of Distant Cities’ kandiderer til at være et af årets bedste album og kalder det blandt andet for en lille triumf for Bebo Norman.
Selvom jeg grundlæggende synes, at det er et godt album, så mangler der måske lige de hits, som ville bringe det op på det højeste niveau. Alle numrene er velproducerede, og Bebo Normans stemme bærer albummet rigtig langt.
Alligevel sidder jeg med en lidt blandet fornemmelse. Det skyldes blandt andet, at musikken godt kan blive lidt ensformig, når man har hørt pladen igennem nogle gange. Der mangler lidt flere overraskelser til lytteren efter min smag. Det lykkedes meget godt på store dele af pladen, men ikke helt. Jeg har hørt det rigtig mange gange, og kvaliteten er rigtig god, men der mangler lige det sidste, for at man kommer helt op at ringe over det.
Henrik