Guds ord er levende og virksomt
En prædiken uden Guds Ord bringer hverken forandring eller varigt håb.
Jeg sad en dag i en kirke og hørte på forkyndelse omhandlende faderens kærlighed, samt om den manglende faderkærlighed som i dag præger vores samfund også kaldet det faderløse samfund.
Af Tamarra Bot
Pastor for ZVC Zions Vækkelses Center
Kort forklarede forkynderen, at den manglende kærlighed i vores samfund var en tilstand, som vi var havnet i, og her blev kort nævnt årsager som skilsmisser, karriere og andet, som kan have forhindret nærværet fra vores biologiske far og gennem dette manglende nærvær også mangel på hans kærlighed og anerkendelse.
Herefter gik forkynderen over til at tale om Faderens kærlighed, som den helbredelse vi har brug for på baggrund af fravær af vores biologiske fars kærlighed. Alt sammen rigtigt, men forkyndelsen vækkede ingen gejst i mig, der manglede noget, budskabet om det kærlighedsløse samfund som en tilstand blev efterladt som noget hult og tomt, noget som vi dybest set ikke kan gøre noget ved og måske heller ikke har ansvar for.
Guds kærlighed giver lægedom til hver af os, men det slutter ikke her, vi har et ansvar, der rækker langt ud over os selv. Vi har et ansvar for vores samfund vores næste. Vi skal elske vores næste, som vi elsker os selv. 3. Mos. 19 v. 18
Jeg huskede nu på, at Gud en dag havde talt til mig om vores samfunds tilstand og sammenlignet denne med Sodoma og Gomorra. Byer som i Det Gamle Testamente er beskrevet som byer, hvor utugt og materialisme havde taget overhånd.
Gud stoppede ikke ved at kalde de problemer, som byerne dengang var havnet i, og som vi står i dag i vores samfund, for en tilstand. Med tydelig sorg og vrede gjorde han nu ganske som i Bibelen mig opmærksom på, at denne tilstand er en konsekvens af, at vi har valgt et liv uden ham.
1. Mos. 18 20-21.
Vores samfund er Gudløst, vi har vendt Gud ryggen og har handlet galt. Da Guds egne ord talte til mig, mens jeg sad der i kirken, mærkede jeg en ny kraft i mig. Vi behøver ikke være passive over for vores samfunds tilstand. Den kærlighedsløse tilstand er en konsekvens af vores egne handlinger, og vi kristne kan og bør rent faktisk være medansvarlige for at skabe en forandring. Vort land er i så stor nød for genoprettelse omkring normer og værdier og med menneskelig kærlighed og ikke mindst den manglende tro på Jesus Kristus som Guds søn.
Og vi behøver vende os om til ham, som skabte himlen og jorden. Vi behøver at modtage og bruge, hvad han allerede har givet os. Guds egne ord om samfundets tilstand vækkede en ny kraft i mig. Men da vores samfund i forkyndelsen blev beskrevet med almindelige menneskelige ord, virkede ordene tomme og hule, der var ingen kraft at hente i det, der blev forkyndt. Alt formår vi i ham som giver os kraft. Fil. 4 v. 13
Siddende der i kirken blev jeg fyldt op af en glæde, en fryd, en ærefrygt og en kærlighed til vores himmelske Fader, som gennem sine ord og sin kraft har gjort alt muligt for os. Guds eget ord er levende og virksomme og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderriver sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Hebr 4 v 12.
Mens dette skriftsted dukkede op for mit indre, blev jeg vist et træ med mange grene, og jeg hørte Jeg er vintræet, I er grenene Joh. 15 v. 5. Jeg så træet helt tæt på og lagde mærke til, at barken på grenene var helt magen til barken på stammen, der var ingen forskel der. Stammen var til gengæld kraftigere end grenene, og den bar grenene på den smukkeste måde. Jeg blev vist, at mange af grenene sugede kraft fra stammen og bar gode og sunde frugter, men de grene, som ikke sugede fra stammen, bar ingen frugt, og nogle af dem visnede helt bort. Gud skabte menneskene i sit billede. 1. Mos 1 v 27.
Jesus er stammen, vi er grenene, og frugterne er Guds egne ord, som er levende og virksomme. Vi behøver ikke lægge til og bør heller ikke trække fra, når vi taler Guds ord. Guds ord taler for sig selv. De taler ind i menneskers liv og situationer og gør selv den gerning, som Gud ønsker, der skal gøres på det givne tidspunkt. Gud viste mig, at et æble sjældent falder langt fra stammen, at børn ofte taler og agerer som deres forældre. Gud har givet os et nyt liv ved soningen med Jesus Kristus.
Når du bekender Jesus som Herre, bliver du født på ny kristen. Du er nu født ind i en ny slægt og med en helt ny arv. Arven fra Jesus Kristus. Vi er som nyfødte børn, der skal til at lære en helt ny verden at kende vi skal lære af vores Fader i himlen. Hvordan er hans væsen, hvordan taler han, hvor er hans grænser for, hvad der er godt og skidt.
Børn elsker deres forældre og ønsker bare at være som dem i starten i al fald -. Og vi forældre elsker vores børn og ønsker at præge dem til et godt liv, hvor de lærer at tage gode valg for sig selv. Gud ønsker også dette for os, og gennem hele Bibelen taler han til os om, hvordan han gennem sine forordninger kan beskytte os fra et liv i ulykke, og hvordan vi ved at bruge hans ord ind i de situationer, som vi befinder os i, skiller den Onde fra det gode.
Sidste år i november bad Gud os i menigheden, Zions Vækkelses Center, om at lukke al aktivitet ned og gå i bøn i to måneder. Den første måned gik bønnerne på syndsforladelse, og den næste måned blev vi ledt i lovprisning til Herren. Efter disse to måneder bad Gud os om i tre dage udelukkende at tale skriftsteder ud, dette uanset hvilke omstændigheder vi stod i.
De af os, der virkelig gjorde det, oplevede en glæde og et overskud, som de fleste af os kun tidligere havde oplevet i små glimt. Flere kunne se, at Guds ord talt ind over alle situationer virkelig flytter bjerge, og der er opstået en sult i menigheden efter mere af ham, som elskede os først, samt en sult efter at tjene ham.
Selv oplevede jeg, at mine bønner har forvandlet sig til sand lovprisning til Herren. Dog – lige efter at Gud gav mig billedet med træet, bad jeg Gud, lad mig blive til et æble, om hvem folk siger ja, et æble falder sjældent langt fra stammen. Lad os kristne blive kendte som de, der går vores Faders vej. Lad os tale Guds ord ud over vores samfund, og lad herigennem Gud skabe den forvandling, som vores samfund har så hårdt brug for. Som Sodoma og Gomorra skreg skriger Danmark, og forvandlingen begynder i hver enkelt af os. Herren er den, der helliger os ved sandheden, hans ord er sandheden. Joh. 17 v. 17.
Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Joh. 10 v. 10.
Gud har store planer med dig, han har skabt dig og har flere håb for dig, end der er sandkorn på stranden (Es. 48 v 19). Vores syn på os selv fra før vi blev kristne har kun Satan glæde af at bruge imod os og huske os på. Gud har givet os gaven at binde mørket og løse hans velsignelser over os. (Matt 16 v 19.) Gud har givet os sine egne ord til genopbygning af sit rige på jorden, det som mange af os går og længes efter. Gud skabte hele jorden gennem ordet, og hans ord har i dag den samme skabende og opbyggende kraft som dengang.
Uanset hvad vi står i, har Gud et opbyggende ord til os. Satan forsøger gennem vores tanker og følelser at stjæle ordet fra os gennem at så tvivl om sandheden Guds egne ord imod de påvirkninger og løgne, som Satan kaster imod os og vores næste, vil slå mørket tilbage. Jo mere vi knytter os til hans ord, jo tættere et forhold vil vi få til vores Fader i himlen. Jesus siger i Johannesevangeliet, kapitel 8 vers 31: Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple. Og videre i vers 32 siger han: Og I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer. I Jesus Kristus blev alt fuldbragt. Joh. 19 v. 28 – 30.