Voldspsykopat fik en bibel og blev forvandlet
Mens Gert Alvin Hansen sad i fængsel fik han en Bibel foræret. Den ændrede hans liv.Vold, druk rufferi og narko. Det er langt fra en sukkersød julehistorie, når Gert Alvin Hansen skildrer sit nu 56-årige liv.
Det fik han lejlighed til på TV i september i DRs Aftenshowet. Her drejede interviewet sig hovedsageligt om hans mange ulykker, og ikke på den afgørende dimension i hans liv: Da han mødte Kristus.
Gert Alvin Hansen begyndte tidligt at hænge ud med de hårde gadedrenge. Han var med, da de besluttede at bære rygmærke og gå under navnet Satans Slaver. Senere begyndte han at stjæle biler sammen med en anden gruppe.
Snart afløste det ene fængselsophold det andet, og der kom narko ind i billedet. Samtidig kom der penge, og Gert gik ikke af vejen for at agere tæskehold, når nogen ikke havde betalt deres gæld til ham.
Gert Alvin Hansen lærte snart de små tricks, så han kunne få både alkohol og narko ind i fængslet. Nogle af tricksene fandt fængselsbetjentene ud af. Det betød, at han under en afsoning blev flyttet til en isolationscelle. Dagen efter bankede det på celledøren.
– Jeg forventede, det var en af fængselsbetjentene, og jeg mente ikke, at jeg havde noget at tale med ham om. Men glødelampen præsenterede sig som én fra Kirkens Korshærs besøgstjeneste. En snak med ham kunne jeg nok få et par timer til at gå med, beretter Gert Alvin Hansen. Glødelampen er blot et af de udtryk, som Gert bruger i bogen Gert Livsfangen. En sprogbrug, der sammen med humor og skarphed træder frem i hans beretning.
– Det var underligt, for da han trådte ind i cellen, var der noget over ham, der gjorde, at jeg begyndte at fortælle om de sidste tre måneder af mit liv.
Undervejs i samtalen blev de afbrudt af en fængselsbetjent, som spurgte Gert Alvin Hansen, om han skulle købe noget i fængslets kiosk. Da Gert kom tilbage til cellen, sad den besøgende der stadig.
– Han sagde, at han havde noget til mig, og rakte mig en bibel. Jeg havde sjældent fået noget forærende og tog imod den. Han opfordrede mig til at slå op på Joh. 8, som fortæller om kvinden, der blev grebet i ægteskabsbrud.
– Jeg læste, og da jeg nåede til vers 8-11 trillede tårerne ned ad mine kinder, fortæller Gert. Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham.
Jesus rettede sig op og sagde til hende: Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig? Hun svarede: Nej, Herre, ingen. Så sagde Jesus: Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.
– Gud møder os hver især på vores sted. Gud skulle åbenbart møde mig dér, mens jeg læste i Bibelen i en lille celle.
Tre et halvt år senere nåede Gert gennem hele Bibelen. Som en markering på det fik han foræret en ny.
Flere gange har Gert oplevet, at Jesus har været ham nær, også da han ikke var kristen. En nat ville han og en kammerat kaste en brandbombe. Men da Gert vil tænde kluden i flasken med benzin, slukkede flammen.
– Fem år senere blev jeg klar over, at det var Gud, der havde grebet ind. Jeg sad og læste i min bibel og bad om, at Jesus måtte komme og give mig et kram. Jesus kom, og i et billede så jeg hele handlingsforløbet med brandbomben. Jesus sagde til mig, at det var ham, der pustede ilden ud, for ellers var jeg blevet flammernes bytte. Dér fik jeg et kram af Jesus, siger Gert Alvin Hansen.
– Det er stort, hver gang Gud bøjer sig ned til os mennesker. Hver gang, Gud belemrer sig med os, er det et mirakel, siger Gert Alvin Hansen.
Gert Alvin Hansen betegner sit liv som en kamp uden lige.
– Som kristen er der stadig ting at kæmpe med, siger Gert.
– Jeg har aldrig haft dårlig samvittighed over de ting, jeg har gjort. Undtagen i de situationer, hvor Gud greb ind i mit liv.
Blandt sine mange forbrydelser kan Gert Alvin Hansen således også tælle et indbrud i Emdrup Kirke. Det blev han mindet om, efter han havde fået Bibelen.
En dag satte han sig på kirkebænken i den kirke, hvor han tidligere havde tiltvunget sig adgang på ulovlig vis. Det blev ikke sidste gang, han sad der i lovligt ærinde.
– Børge (Haahr Andersen) var præst ved kirken og underviste mig i Bibelens ord. Jeg kan altid ringe, når jeg kommer i tvivl om noget, siger Gert Alvin Hansen.
– At blive kristen er at invitere Jesus ind i sit liv. Jeg bygger troen op ved at læse i Bibelen og bede. Og det der har betydning er hele Bibelen og ikke blot enkelte stykker derfra, pointerer Gert Alvin Hansen.
I Emdrup Kirke var Gert med som kok på konfirmandlejre. Her fortalte han om sit liv og advarede mod fristelserne – for han ved, hvad prisen er.
Han oplever kirken som et levende, kristent fællesskab:
– Det er, når fællesskabet er større end kun at komme i kirken om søndagen, siger Gert.
De første anslag til bogen Gert Livsfangen begyndte på et folkekirkeligt hjælpecenter ved Randers, Shalom.
En juleaften kom Gert til at sidde til bords med en politikommissær.
– Jeg spurgte ham, om han kunne skaffe domme og sagsakter. I første omgang tøvede han, men en dag kom der en pakke med domsudskrifterne med bilag, fortæller Gert.
– Det hjalp mig til at huske begivenhederne og de blev en disposition til bogen, forklarer han. Han beskriver sit liv som rigt både før og nu:
Det var andre værdinormer, jeg levede efter. Det er en helt anden verden. Jeg havde penge nok, og ting betød ikke noget for mig. Nu er jeg rig på Guds nåde og barmhjertighed. Så kan jeg godt se, at der ikke er nogen grund til at gå rundt og sige, at jeg mangler noget, men i stedet være glad for det Gud giver mig, siger Gert Alvin Hansen.
Gert har valgt, at en del af overskuddet fra salget af bogen skal gå til børnehjemmet Emmanuel i Honduras. Her får børn, der har haft en brutal start på livet, en håndsrækning til at komme godt videre.
