Lev i din nye identitet

Vores sind og vore tanker kan forvandles, hvis vi tager Guds Ord om os for pålydende, som Paulus taler om det i Romerbrevet 12:2.Guds tanker om os kan gøre en verden til forskel omkring os – hvis vi lader dem præge os selv.

Jeres liv skal ikke styres af verdens tankegang.
Lad i stedet Guds ånd forvandle jeres tanker og vaner, så I kan glæde ham ved at leve efter hans vilje som gode og modne kristne.

Jo mere vi vokser som mennesker, jo mere vi får fat i Guds tanker om os – jo mere vi kommer til at leve i overensstemmelse med det, Gud har bestemt os til at være, jo mere kommer vi til at gøre en forskel i vores by, på arbejdspladserne, i vore skoler osv.

Vores identitet findes i summen af de her 3 forskellige sider af vores identet.
1. Skabelses-identitet – hvem er jeg?
2. Tros-identitet – hvem er Gud?
3. Fællesskabs-identiet – hvem er vi?
Men jeg vil ikke gennemgå de 3 i dag.
I denne tid gælder min bøn for mig selv og for os alle:
1. Indre styrke – det handler om vores skabelsesidentitet – om at være ledt indefra og ud.
Bemærk, at den kan have forskellige størrelser – Paulus’ bøn er, at den må være stor.
Måske er der nogle af os, der har en lille indre styrke, som har brug for at vokse.
2. Troen på Kristus handler om vores tros-identitet – hvem Gud er. Om at blive fast forankret i ham.
Bemærk, at den kan være af forskellig art – vi kan altså tro på en måde, som ikke giver forankring og fasthed. Paulus’ bøn er, at vores tro på være på en måde, som giver os forankring og hvile og dybde.
3.Sammen med alle de andre handler om vores fællesskabs-identitet.
Nogle af os har brug for at forstå værdien er fællesskabet og det ”store vi” – at turde give os selv til noget større, noget mere, nogle andre end os selv.

Sidste gang endte jeg med en påstand om, at vores største udfordring er at forstå og gribe i vores sind og tanker og vores vaner – vores indre menneske – hvem vi er.
Hvis vi tror, at Guds ord er sandt, står vi over for nogle dramatiske sandheder.
Guds ord siger, at vi er skabt i hans billede – formet perfekt af ham. Formet med formål, med personlighed, med gaver. Så hvordan kan det være, at vores sind og vores tanker fortæller os noget andet alligevel?

Guds ord siger, at Kristus er død for vore overtrædelsers skyld – det anklagende gældsbrev imod os er tilintetgjort på korset (Kol 2). Der er er ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus (Rom).
Hvordan kan det så være, at vores sind sind og vores tanker fortæller os noget andet? Hvordan kan det være, at vores hjerte fordømmer os?

Guds ord siger, at vi ved troen på Kristus gøres lige -der er ingen forskel på mand og kvinde, græker og jøde osv., og derfor kan vi føjes sammen til et fælleskab, hvor vi giver os selv til hinanden og sætter hinanden højere.
Men alligevel kan vi føle os udenfor, føle, vi ikke er gode nok, og at der ikke er plads til os.
Problemet er i vores sind og vores tanker. Derfor er Paulus’ bøn, at vi må blive styrket, ved Helligånden i vores indre menneske – det indre menneske er vores tankevirksomhed, vores samvittighed, vores vilje.

Da Jesus kom og sagde: ”Guds riget er kommet nær, omvend jer og tro”, da sagde han ikke bare: Lær en teologi og en sang om, at Gud er kommet nær, at Gud elsker jer og vil jer – at Menneskesønnen har sat jer fri.
Omvendelse betyder at ændre sin indstilling, sine tanker – så tankerne og sindet og viljen kommer i overensstemmelse med Guds tanker.
Den største udfordring for mange kristne er, at vi har lært informationen om, at vi er gode nok.
Vi har lært skriftstederne – men vores sind og vores tanker er ikke blevet forvandlet og fornyet. Derfor opstår der en dissonans, altså en manglende overenstemmelse mellem Guds ord og min egen selv-opfattelse.
På den ene side ved jeg godt, hvad Guds tanker er for mig. Jeg ved, hvad hans ord siger om mig. Men på den anden side står min oplevelse og erfaring og forståelse af mig selv: sådan er min virkelighed desværre ikke, og derfor fordømmer jeg mig selv.
Det er dissonans – når vores egne tanker ikke bekræfter og bakker op om Guds tanker.
Derfor siger Paulus ved flere lejligheder – og mest markant i Romerne 12:2 – at vores sind og vore tanker skal forvandles. Gennem en forvandling af vores sind og vores tanker kan vi komme til at leve og erfare alt det gode, som Gud har tænkt for os.

Det store spørgsmål er: Hvordan fornyer vi og forvandler vi vores sind og tanker, så de kommer til at være på linie med Guds ord og Guds sandheder om os? Så der bliver resonans, altså genklang og sammenhæng og tilslutning, mellem det, Gud og Guds ord siger om mig, og det mine egne tanker, mit indre menneske siger om mig.
Hvordan sker der en erstatning af dårlige tanker med gode tanker?
Hvordan sker der en ombytning af negative tankemønstre med tankemønstre, som bygger mig op og bekræfter mig som det menneske, Gud har skabt?
De gode nyheder her i Romerne 12 er, at Guds Ånd, den samme kraft, som var over Jesus, bor i alle, som tror. Det var den kraft, som oprejste Jesus fra graven. Han er parakletos, trøsteren, vejlederen og rådgiveren. Det er ham, som skal forvandle vores sind og vores tanker.

De udfordrende nyheder her i Romerne 12 er spørgsmålet, om vi vil lade ham gøre det!
Vil du lade ham forvandle dit sind og dine tanker og dine vaner?
– Men er det ikke indlysende, at jeg har lyst til at Guds Ånd skal forvandle mit sind og mine tanker? Så jeg holder op med at fordømme mig selv og der kommer resonans mellem Guds gode, velbehagelige og fuldkomne tanker og mine egne tanker?
Tro det eller ej, men der findes faktisk en del mennesker, som ikke ønsker at lade deres sind og tanker forvandle.
Det kan der være forskellige grunde til:
1) Nogle kan eller vil ikke se, at de har brug for det. De har så lidt selverkendelse, at de altid ender med at give andre mennesker eller Gud skylden for deres elendigheder.
Da israelitterne var i ørkenen, og Gud prøvede at få dem til at leve i den frihed, de var kommet ud i, og i afhængighed af Gud, var der rigtig mange af af dem, der brokkede sig og gav Gud og Moses skylden for alting.
Bibelen taler flere steder om, at vi kan komme til at have et stenhjerte – et hårdt hjerte – som slet ikke er ”formbart” for Gud. Et hjerte, som er forhærdet og stædigt.
Men Guds tanke for os er, at vi skal være som ler i pottemagerens hånd. For så kan han forme os efter sin gode og fuldkomne vilje.
Fakta er – som også Romerne 12 siger det: Enten er det Gud, der får lov at forme vores sind og vores tanker og vores vaner – eller også er det denne verdens tankegang.
Du bestemmer, hvem der skal have lov at forme dig. Men lad være med at tro, at du ikke bliver formet af noget. Hvis det ikke er Gud, er det andre mennesker, tidsånden osv.

2) Andre ønsker simpelthen bare ikke den forvandling. De har det faktisk bedst med at være i en offer-rolle. De har nogle grunde til at tænke, at ”Det er også synd for mig”. De har en histore om deres eget liv, som handler om, at det lykkes nok ikke alligevel – det plejer det ikke.
I psykoterapien kalder man det sekundære gevinster. Man får opmærksomhed og støtte og medlidenhed fra omgivelserne ved altid at præsentere sig som offer.
Nogle kan slet ikke forestille sig at skulle komme dertil, hvor man kan lide sig selv og klare sig selv og tage ansvar for sit eget liv. For derved mister man opmærksomheden og medlidenheden og støtten.
Alternativet er, at man arbejder sig ud af sit mindreværd, ud af sin fortælling om, at man er offer for alle mulige andres fejl og forkerte måder at behandle mig på.

Jeg har ofte tænkt på den beretning, hvor Jesus møder den lamme mand ved Bethesda Dam. Han havde været lam i 38 år. Jesus spørger ham:
– Vil du være rask? Og den syge svarer: – Jeg har ingen til at hjælpe mig ned i dammen – de andre kommer altid først.
Vil vi lade Gud forvandle vores indre og vores tanker – så vi får fat i, hvem vi er, og hvad det er, Gud har skabt os til?
Vil vi gå ind i og leve i vores bestemmelse – eller har vi bare affundet os med, at det nok lykkes for alle de andre, bare ikke mig? At det er derfor, jeg sidder her endnu?
Men der også mange mennesker, som virkelig gerne vil fornyes i deres sind og tanker og vaner. Som gerne vil tilegne sig Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje. Som gerne vil lade Guds ånd forvandle og forandre og forny.
Desværre tror vi nogle gange, at det betyder, at hvis bare vi går til forbøn en søndag formiddag, så vil Gud straks omprogrammere vores sind og tanker. Og så går vi forvandlet hjem.
Men til vores store overraskelse opdager vi 2-5 dage senere, at de samme gamle tanker og mønstre stadig lever i bedste velgående, og ingenting er forandret.

Gud ønsker at skabe langvarig frugt i vores liv, og det tager tid. Det kaldes efterfølgelse. Det kaldes at vandre med Jesus.
At lade Gud forvandle vores sind og vore tanker er et længere sejt træk. Her skal vi dag efter dag vælge at træffe de rigtige beslutninger. Derved sår vi nogle nye tankemønstre og høster nogle nye vaner.
Her kan vi ikke nøjes med et søndagsfix – her må vi give os selv til en proces, og det tager tid.

Et gammelt ordsprog lyder: “Så en tanke, høst en handling; så en handling, høst en vane; så en vane, høst din skæbne”.
Aristoteles sagde “Vi bliver de ting, vi gør gentagne gange – fortræffelighed er derfor ikke en enkelt handling, men en vane”.
Her lige 4 ting, jeg vil anbefale os alle at overveje, om det med at lade Guds ånd forvandle dit sind og dine tanker.
De tager alle sammen udgangspunkt i et beslutningssprog – for det er i sidste ende dig, der skal vælge, om du vil gøre noget ved det eller ej.

1. Beslut dig for, hvad der skal ind
Du beslutter selv, hvad du fylder dit sind og dine tanker med. Som jeg har sagt før, er vi nødt til at give Guds Ånd noget at arbejde med, hvis han skal forvandle vores sind og vores tanker.
Hvor meget fylder du ind, som opbygger dig, og som giver resonans med det, Guds ord siger?
Jeg elsker film og ser gerne fjernsyn. Jeg skal se Borgen og Mogensen og Kristiansen osv. Jeg elsker musik og lytter gerne til alverdens musik.
Men jeg stopfodrer også mig selv med lovsang, med opbyggelsesbøger, opbyggelige samtaler, med Skriften. Jeg har en mentor, som hjælper mig med at se ret på mig selv og få tingene i perspektiv.

2. Beslut dig for, hvad der skal fylde
Filipperbrevet 4 siger: Fokuser jeres tanker på det, der er sandt, det der er ædelt, ret og rent, det man værdsætter og taler godt om, ja alt hvad der udmærker sig og er værd at rose.
Du bestemmer selv, om det er de negative tanker og fordømmelsen, der skal have plads.
Du kan ikke give andre skylden for, hvad du tillader at fylde dig.
Jeg tillader også, at smerten og det, som er svært, får lov at få plads en gang imellem – ellers narrer jeg mig selv og ender som jubelidiot.
Lad ikke optimismen blive til fortielse. Men det er ikke problemet for de fleste af os.
Alt for mange giver alt for meget plads til unødig bekymring og negative tanker om sig selv.

3. Beslut dig for, hvad der skal ud.
Hvad du siger om dig selv og andre, er supervigtigt. Hvad er din egen bekendelse om dig selv? Er du til opmuntring og styrke for dig selv (Ef. 4:29) – eller er du ødelæggende og destruktiv i det, du siger?
Lær at tale godt om dig selv. Ikke pralende og selvfed – bare tilpas glad for dig selv – det må andre gerne vide. Fake it till you make it. Jeg er taknemmelig i dag.

4. Beslut dig for lydighed mod Kristus.
(Læs 2. Kor 10:5)
Lev med Jesus som Herre. Lev i kontinuerlig bøn om hans krafts virke dit sind og dine tanker. Før dine tanker ud i bøn – ind i lydighed mod Kristus:
Herre, jeg tager disse tanker, som jeg har svært ved at håndtere og styre – jeg tager ansvar for dem og lægger dem ned ved korset og beder om, at de må dø og blive begravet, og noget nyt må opstå.

Målet er resonans mellem dine tanker og Guds tanker. At der bliver sammenhæng og genklang mellem hans billede af dig og dit eget billede af dig.
Af Jacob Viftrup
Præst ved Kirke i Byen.dk
Kolding