Lovsang i American Idol

Den 18-årige lovsangsleder, som var blandt de seks sidste finalister, overraskede dommerne.Angie Miller skulle vælge en sang, som hun ville ønske, hun selv havde skrevet. Det blev Kari Jobes ’Love Came Down’.

Angie Miller overraskede de fleste med nummeret, som er en tydelig lovsang til Gud.

To af dommerne rejste sig op til stående applaus, og det gjorde resten af publukum også efter Millers optræden.
Kari Jobe, som er blevet kendt for sangen fra hendes album ’Where I find you’, har tidligere mødt Angie Miller:
– Jeg mødte Angie for et år siden,
og jeg blev blæst helt væk af hendes store talent og hendes kærlighed til Jesus, siger Kari Jobe og fortsætter:
– Jeg har set ’American Idol’ i tolv år, og det var rigtig sjovt at høre en sang fra mit eget album.
Angie Millers forældre er præster i en pinsekirke i Massachusetts, og hun er en aktiv del af lovsangsarbejdet i kirken. Og mon ikke kirken kan forvente en ekstra kirkegænger eller to efter den optræden?
I hvert fald overbeviste hun det amerikanske folk, så hun er nu blandt de sidste fem deltagere i programmet.
Hun har ellers nedsat hørelse på begge ører, så man skulle tro, at det ville være en forhindring for at kunne præstere på det niveau, men Miller har ingen problemer med at synge rent, som man selv kan høre og se ved at søge efter Angie Miller på Youtube.
Henrik