FERIE
Styrk familien på årets lejr
Wellness for hele familien – pleje for sjæl, ånd og krop. Det lover Familier på Vej om deres sommerlejr i uge 30.
Balle Musik- og Idrætsefterskole danner rammen for lejren, som både har et almindeligt lejrprogram og parallelt kører et rådgivningskursus.
– En uge på vores lejr giver familien et serviceeftersyn. På samme måde som bilen jævnligt skal til service for at undgå, at problemerne opstår, så er det også godt at tage tid til at se sit parforhold og familieliv efter i sømmene, forklarer Jens Skov fra lejrudvalget og understreger, at det ikke betyder, at man ikke skal hygge sig og have det sjovt på sommerlejren.
Til at undervise om parforholdet kommer Brian og Chris Clarke fra Birmingham i England. De har deres eget undervisningsmateriale: Sammen, som de bruger i deres undervisning.
Eva