Dedikerer bogen til – Jesus
Mange forfattere dedikerer deres bog til én i deres familie eller en ven, som har støttet og opmuntret dem under den lange og svære proces. Men Henriette Bjarne Hansen dedikerer sin bog Søren og Maries Krøyers jagt efter skønhed – til Jesus.
Selv har Henriette nemlig i bedste Kierkegaard-stil gennemgået en udvikling fra æstetiker til etiker – og kristen. Det skete i 2002 – på Skagen.
Hun elsker stadig det skønne og smukke, men troen kom hende til hjælp, da hun skulle fremstille den bog, hun i mange år havde haft i hovedet.
– Har du kastet dig ud i et stort kreativt projekt og føler, at du ikke kan komme videre, så få Jesus ind på banen – han er en super god coach og verdens største problemknuser, fortæller Henriette til Udfordringen.
Efter forgæves at have søgt et forlag, der ville investere i en bog, som risikerede at koste mere, end den kunne indbringe, investerede Henriette selv ved at låne sig frem. Udfordringen agerede med glæde forlag. Og på grund af sin perfektionistiske, æstetiske sans, var det magtpåliggende for Henriette at finde det helt rigtige trykkeri.
Efter selv at have famlet sig frem, følte hun sig ledt – af Jesus – til det rigtige trykkeri.
– En dag hvor jeg tilfældigvis talte med en mand fra et andet trykkeri i Århus, fik jeg under samtalen en information om, at der i Midtjylland lå et trykkeri, som havde gjort det til sit speciale at trykke smukke kunstbøger. Jeg kørte til Jylland, og midt ude på en mark fandt jeg trykkeriet. I samme øjeblik jeg trådte ind af døren, vidste jeg, at det var her, min bog skulle trykkes. De ansatte brændte lige så meget for mit projekt, som jeg gjorde. Bedre kunne det ikke være.
– Ok, nu havde jeg fundet trykkeriet, men jeg manglede stadig en grafiker, der kunne sætte bogen op.
Jesus havde plottet personen ud. Ham jeg fandt, var ung og en modpol til mit iltre temperament. Han havde verdens største tålmodighed og var altid stille og rolig, fortæller hun.
– Under processen med bogen lavede jeg ofte ting om, og da jeg havde gjort det rigtig mange gange, var jeg hunderæd for, at grafikeren ville slå i bordet og med en bidsk stemme fortælle mig, at nu gad han ikke mere. Men nej, vedkommende var stadig lige så rolig, som han plejede at være, og med en blød og beroligende stemme sagde han altid til mig, at jeg bare skulle tage mig god tid og lave tingene, som jeg gerne ville.
– Jeg havde i 2012 fået en fotograf fra Nationalmuseet til at tage nogle fotos af Marie Krøyers møbler, som er opmagasineret inde i et af museets mange depotrum. Jeg ville gerne selv have gjort det, men fik ikke tilladelse. Det kostede mig næsten 3.000 kr. for to billeder.
Regningen fik jeg tilsendt lige efter nytår og betalte straks, men der kom alligevel rykker efter rykker med renter.
Jeg var vred, men prøvede at styre min hidsighed.
Jeg kunne simpelthen ikke tage mere. Jeg ringede ikke mere til Nationalmuseet, men tog sent om aftenen ud til stranden. Jeg tudede og råbte og skreg op til himlen: Jesus, hjælp mig, find de penge for mig, løs det her problem, jeg kan ikke mere, men jeg ved, at du kan.
Næste dag fik jeg en e-mail fra Nationalmuseet. De have fundet pengene. Og de beklagede meget!
– Jesus skriver ikke din bog, og han går heller ikke ud og tager de billeder, der skal tages, men hvis du beder ham om det, er han med hele vejen, og han inspirerer dig og vejleder dig og han bygger dig op på ny, når du er total udmattet og bare ønsker, at du aldrig nogensinde havde kastet dig ud i så stort et projekt.
– Så, tak Jesus, tak for at du er min Gud, du er underfuld, og jeg elsker dig, slutter Henriette.
Henri
