Skepsis i begge lejre overfor Kerrys fredsmission

Udenrigsminister John Kerry ventes i den kommende uge at indlede sin sjette Mellemøst-fredsmission til palestinensere og israelere i de sidste måneder, men der er stor skepsis i begge lejre til, om dette vil bringe parterne nærmere til hinanden.Han skulle oprindelig være kommet hertil i denne weekend, men udskød rejsen på grund sin hustrus sygdom.

I USA er der voksende kritik af hans store investering i en løsning af den fastfrosne fredsproces, mens – som bladet”Washington Post” skriver i en lederartikel – “Egypten er ved at bryde sammen i kaos og den syriske borgerkrig raserer med uformindsket styrke”.

I lederen hedder det:

– Ligesom tidligere amerikanske initiativtagere ignorerer Kerrys diplomati den magtfulde Hamas-bevægelse, som kontrollerer Gaza-striben, modsætter sig en fredsordning, og som nårsomhelst ved at genoptage missilangreb mod Israel.er i stand til at afbryde forhandlinger. Kerry stoler på støtte fra arabiske lande, men to af Israelds nabolande har ingen fungerende regering, mens de to andre – Libanon og Jordan – er ved at være overvældede af syriske flygtninge og kampene i Syrien.

Ifølge amerikanske kilder er der endog i udenrigsministeriet ikke megen tillid til, at Kerrys mission vil lykkes, hvilket er en af grundene til, at hans tilbageværende gruppe af medarbejdere er så lille – hovedsageligt bestående af hans Mellemøst-rådgiver Frank Lowenstein og ministeriets legale ekspert, Jonathan Schwartz..

Ifølge den israelske politiske sagkyndinge, Herb Keinon, har præsident Barack Obama, som udover at have støttet Kerry offentligt, har holdt en lav profil under Kerrys tidligere fredsmissioner, nu givet Kerry grønt lys til endnu engang at prøve at skubbe parterne sammen.

Obama ønsker ikke at blive for involveret personligt for at undgå en diplomatisk fiasko. Hvis Kerrys nye mission skulle lykkes, vil Obama kunne nyde meget godt af dette, men hvis den slår fejl for Kerry, vil Obama kunne distancere sig selv fra denne fejlslagning – og dumpe den foran Kerrys dør.

For et par uger siden tilbragte Kerry 72 hektiske timer med sit penduldiplomati mellem Amman, Jrusalem og Ramallah med at prøve at mindske afstanden mellem parterne.

Et af de anliggender, der skiller de to sider, er løsladelse af palestinensiske fanger. Fra palestinensisk side kræves en omgående frigivelse af 120 terrorister, der har været fængslet inden Oslo-aftalerne i 1993.

Statsminister Binyamin Natanyahu menes at være parat til at løslade et vist antal fanger, men blot i faser – i takt med fremskridt for forhandlinger.

Kerrys bestræbelser har sat palestinenserne i en vanskelig sitiation – de ønsker ikke at blive beskyldt for en fiasko Men hvis de genoptager drøftelsr på Netanyahus betingelser, vil den palestinensiske præsident, Mahmoud Abbas, gå imod palestinensisk offentlig mening, hvilket ville være uhørt..

– Den eneste måde man kan nå til slutningen af forhandlinger er at indlede dem, siger Netanyahu.