Venstre sidebanner eksempel

Var min syndsbekendelse rigtig?

Brev: 

Modelfoto
Modelfoto

Var min syndsbekendelse rigtig?

Kære Orla Lindskov
Jeg skriver til dig, fordi jeg er i en forfærdelig situation. Jeg er en mand i 50-erne, og mit fysiske og psykiske helbred er ved at være så nedbrudt, at jeg overvejer at stoppe med mit arbejde og søge førtidspension.
Der er nemlig noget fra min fortid, som plager mig skrækkeligt. Jeg er en troende kristen, og jeg har utallige gange bedt Gud om tilgivelse. Men det er, som om det ikke hjælper. Mon jeg er tilgivet for min synd?
Sådan melder tvivlen sig igen og igen. Jeg føler, at min synd fra fortiden råber til mig igen og igen og anklager mig. Det er faktisk kun en bestemt synd. Og min menighedsforstander siger, at jeg ikke har syndet mod Helligånden. Mon min bøn og min bekendelse af min synd har været rigtig? – altså jeg mener, om jeg har brugt de rigtige ord?
Mine sygdomsanfald kommer næsten altid lige efter eller kort tid efter, at jeg har bedt og bekendt min synd, altså den bestemte synd fra fortiden, som stadig plager mig.
Nogle gange når jeg har gjort noget i kirken, altså noget for Jesus, så får jeg også disse sygdomsanfald, psykisk og fysisk, i bedste fald kun en snert af dem. Jeg er faktisk taknemmelig, når disse sygdomsanfald ikke er så voldsomme. Så kan jeg nemlig blive oppe og behøver ikke at gå i seng.
Min hustru har ingen forståelse for, at jeg kommer hjem fra arbejde og går i seng midt på dagen. Jeg er nemlig blevet grundigt undersøgt rent lægeligt. Jeg fejler som sådan ikke noget legemligt, i hvert fald ikke noget alvorligt.
Min hustru har også haft mig sendt til en kristen psykolog. Her fik jeg min fortid afdækket med mange detaljer. Men jeg synes ikke, at det har hjulpet. Jeg har i hvert fald ikke fået det bedre. Har du, Orla Lindskov, nogen fornemmelse af, hvad der er galt, hvad jeg skal gøre?
Med hilsen fra
En troende kristen

Svar:

Løgnens far er på spil hos dig

Kære troende kristen
Jeg har kendt mennesker, som har bedt og bedt og bekendt deres synd igen og igen og stadig ikke fået fred. Hvorfor?
I de fleste tilfælde har djævelen været hos dem og sagt, at de har begået en utilgivelig synd, og der ingen tilgivelse er for den. Vi skal huske på, at Bibelen også kalder djævelen for anklageren.
Det er djævelen, løgnens far, der er på spil hos dig, kære troende. Sandheden er, at der er tilgivelse, og du er tilgivet på grund af Golgata og på grund af Jesu Kristi blod.
Du har jo åbent bekendt din synd overfor Gud, som du skal, og nu må du hvile i, at Jesu Kristi blod renser os fra al synd. Og læg mærke til, der står al synd, det betyder også din synd, (1. Johannes-brev kap. 1, vers 7).
Men som allerede nævnt ved jeg, at mange kristne beder og beder og bekender og bekender, og de får det alligevel ikke bedre med sig selv. Det er tragisk.
Der er kristne, som har lidt under djævelens anklager i årevis og fundet sig i det. De troede, at det var dem selv, det var galt med. Men vi skal forstå, at det er djævelen, det er galt med. Han forsøger at lyve for os om Jesu Kristi blods rensende kraft. Skal vi finde os i det?
Nej, det skal vi ikke. Stå djævelen imod, siger Bibelen.
I mange frelste, kristnes liv forekommer der smertelige erfaringer, som kun kan forstås i det lys, som ordene i 1. Petersbrev kap. 5, vers 8-9 giver os, her står der nemlig:
-” Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen, I ved jo, at de samme lidelser rammer jeres brødre her i verden.
Og når I må lide her en kort tid, vil al nådes Gud, som har kaldet jer til sin evige herlighed ved Kristus Jesus, selv udruste, støtte, styrke, grundfæste jer. Magten er hans i al evighed! Amen.”

Kristne vil ved forskellige lejligheder blive stillet overfor en situation, hvor det bliver nødvendigt at ”stå djævelen imod”.
Livet som kristne vil bringe os i forbindelse med og i kamp med de djævelske kræfter.
Det kan lyde voldsomt. Men vi skal huske, at djævelen aldrig er ude af virksomhed. Han er vores modstander, og skønt der kan være rolige perioder mellem hans angreb, så er han der stadig.
Bibelen opfordrer os til at være stærke, til at stå djævelen imod, til at drage vores sværd, Helligåndens sværd, som er Guds ord og Guds løfter. Det gjorde Jesus nemlig, og han er vores forbillede.
Jesus blev fristet i ørkenen. Han brugte sværdet, som er Guds ord. Han citerede ordet.
I fristelsens stund bad han ikke til Faderen. Det gjorde han mange andre gange. Han vendte sig mod djævelen med Guds ords kraft. Han trak sværdet og brugte det. Han sagde: – ”Vig fra mig, Satan, for der står skrevet.” Læg mærke til, at Jesus talte direkte til djævelen og bød ham gå.
Så forlod djævelen ham, står der ( Matthæus-evangeliet kap. 4, versene 1-11).
Dette er også helt på linie med det, vi læser i Jakobsbrevet kap. 4, vers 7: – ”og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer.”
For vort livs skyld er det utroligt vigtigt at forstå, at mens vi er her på jorden, kan vi mere end sejre ved ham, som har elsket os. Mere end sejre ved den kraft, Jesus har skænket os fra Golgata.
Regn med, at den kraft også tilhører dig. I den kraft kan du fortsætte dit liv, dit arbejde og din tjeneste som kristen.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Oplevelser: 

Kære Orla Lindskov
Igen vil jeg gerne bede dig om at sende mig en salvedug og således bede for mig.
Du har bedt for mig før. Første gang havde jeg en slem slidegigt i begge knæ. Slidegigten forsvandt øjeblikkeligt efter forbønnen. Den har ikke været der siden. Det var en stærk oplevelse for en mand i min alder.
Mange tak for forbøn.
Venlig hilsen K.

Kære Orla Lindskov
Tak for salvedugen.
Dagen efter jeg modtog salvedugen, forsvandt smerterne fra mine skuldre.
Med kærlig hilsen
G.