Frygt ikke islam

– men vær heller ikke naiv…
Vi kristne skal forsøge at balancere mellem to grøfter, når det gælder muslimerne og islam.

For øjeblikket har vi to grupper kristne, som spilder deres energi på at modsige hinanden – og lader sig drive ud i hver sin skyttegrav – i stedet for at stå sammen.
Begge har ret i noget af det, de siger, men i deres iver overser de begge noget væsentligt.

Nogle kristne er skræmt af muslimernes ekstremisme og forfølgelse af kristne. De anser islam for den værste trussel mod kristendommen i dag.
Så har vi en modsat gruppe, som mener, vi skal gå i dialog med muslimerne, fordi ”vi jo tror på samme Gud”. De forsvarer muslimernes ret til at bygge moskéer og accepterer gerne, at vi alle skal spise halal-slagtet kød.
Den første gruppe kommer nogle gange til at overdrive og deres frygt bliver ind i mellem til had – ikke blot overfor den falske religion, men også overfor de mennesker, som er født eller forført ind i denne religion. Ved at gå med på det verdslige samfunds fjendtlighed imod muslimerne, risikerer de at skabe en fjendtlig holdning i samfundet overfor al religion – og det skader ofte de kristne mest.
Den anden gruppe er så optaget af at forsvare muslimernes religionsfrihed og af at pointere den første gruppes fejltagelser, at de risikerer at rulle den røde løber ud for islams invasion af den kulturkristne verden.
For ligesom vi har politikere, der ønsker muslimerne ud, så har vi også kulturradikale politikere, som er uendeligt tolerante overfor muslimer, men ikke overfor kristne.

Islam har i over tusind år udryddet kristendommen i store dele af Mellemøsten og Afrika. Engang var islam også på vej dybt ind i Europa. Havde det kristne Europa kun reageret med tolerance, så havde det meste af Europa formentlig i dag været muslimsk…
Derfor bør ”tolerante kristne” ikke være alt for naive.
For islam har aldrig været en missionerende religion, ligesom kristendom, der forsøgte at overbevise den enkelte.
Islams form for ”mission” er at underlægge sig et område og indføre ”sandheden” – med magt. Læs historien.
Og selv om vi godt kan argumentere for, at Allah er den samme som vores Gud, så er det jo kun en halv sandhed. For Muhammeds og den muslimske opfattelse af Gud svarer slet ikke til det billede af Gud, som vi har fået gennem Jesus.
Modsat skal vi heller ikke blasfemisk spotte Allah, for det er de arabiske folks navn for Abrahams Gud.
Og vi skal heller ikke frygte for islam, for Gud er større. Og personligt tror jeg, at islam snart kollapser.

I begge lejre bør vi fokusere på, hvordan vi bedst kan nå muslimerne med det kristne evangelium, som kan give dem en sand forståelse af, hvem Gud er, og ikke mindst hvilken afgørende betydning Jesus har for vores frelse.
Ligesom i al anden mission handler det om at holde af menneskene, selv om vi ofte må hade deres falske religion og al den skade, som den gør dem. Det gælder om at elske synderen, selv om man hader synden.
Hvis man vil missionere overfor muslimer, skal man ikke fornærme dem ved at spotte alt det, der er helligt for dem. Det véd jeg fra radio-mission blandt muslimer i Afrika.
Men vi opdagede også, at når man tilpasser budskabet for meget og kun ønsker fred og dialog, så får man i bedste fald nogle pænere muslimer, som ikke vil slå os ihjel. Det er heller ikke så dårligt. Men man gør dem en bjørnetjeneste ved at fortie alt det, de ikke kan li’. For det er jo netop Jesus og korsets forargelse, der kan frelse os mennesker.
I dette nummer af Udfordringen kan du læse en del artikler om islam og kristendom.
Så husk at kravle op ad skyttegraven – og giv dine kristne brødre og søstre lidt ret.
Begge grupper har deres blinde punkter.
Ingen af dem har helt ret – eller uret.