IMU genopvakt i Thisted

På IMU Thisteds facebookside kan man finde info om møder.
På IMU Thisteds facebookside kan man finde info om møder.

Hjemvendte efterskoleelever savnede IMU i Thisted – og genopstartede den.

Kun seks måneder måtte Thisted klare sig uden IMU.

IMU står for Indre Missions Ungdom, og på grund af mangel på medlemmer lukkede IMU-foreningen i Thisted ned i vinters.
Den beslutning var fem unge hjemvendte efterskoleelever ikke glade for.

Måtte lave vores egen

Til Indre Missions ungdomsmagasin Geist siger Ida Holst Thomsen:
– Vi ville gerne komme i IMU, men der er rigtig langt til den nærmeste IMU-afdeling. Derfor måtte vi lave vores egen.
Siden er der kommet yderligere to medlemmer til fra den tidligere nedlagte IMU, så de nu er syv. Ida Holst Thomsen er ny formand.
Den nye og lille IMU kommer til at bruge en hel del tid på bibelstudie og debataftener henover efteråret.