Er det en god ide at vi gifter os?

s8_store_Mid_adult_couple_hugging_morningKære Suh
Min kæreste og jeg har været sammen i 1 år nu. Vi overvejer at blive gift snart, da vi begge er ”modne” personer (35 og 38).
Der er ingen tvivl om, at jeg er meget glad for ham og han for mig, men nogle gange har vi alligevel nogle sammenstød, som gør mig bekymret. Det jeg tænker mest på er, om det bare er normale par-forholdsproblemer, som vi sikkert får løst undervejs – eller om det simpelthen er, fordi vi har været for meget alene i for mange år? Har vi måske udviklet nogle særheder eller vaner, som simpelthen ikke kan ændres?
Hvordan skelner jeg imellem det, og kan man få hjælp til sådan noget?
LR.
Kære LR.
Forskellen på ”almindelige parforholdsproblemer” og konflikter, der opstår fordi man har mødt hinanden lidt senere i livet, er såmænd ikke særlig stor.
For ”almindelige parforholdsproblemer” er jo blot et udtryk for, at vi hver især har noget bagage med os ind i forholdet. Vores opvækst har på godt og ondt præget os og gjort os til dem vi er i dag, og når man lever tæt sammen med et andet menneske, kan det ikke undgås, at nogle af de ting vil give anledning til konflikter i parforholdet.
I begyndelsen går det nemt, for da er man uhyre opmærksom på den anden, og denne skærpede opmærksomhed er med til at hjælpe os til at tune os ind på, hvilke behov den anden har – og imødekomme dem. Måske falder det os lidt svært at imødekomme behovene, men som ny-forelsket gør vi os vældig umage!
Når hverdagen melder sig, og der er mange andre ting, der også kræver vores opmærksomhed, mindskes opmærksomheden på den anden nogle gange, og dermed indsigten i dennes behov. Og selvom man ser eller får behovene fortalt, gør man sig måske desværre mindre umage med at opfylde dem, fordi man nu ikke føler, at man skal kæmpe for at ”få” den anden. Dette sidste er dog en trist misforståelse, for selvom man har forpligtet sig overfor hinanden og af loyalitet og respekt for partneren samt egne værdier ikke ønsker at bryde et parforhold, så kan man godt miste hinanden inde i parforholdet alligevel.
De ting, som du og din kæreste tager med jer ind i parforholdet af ”særheder” vil ikke adskille sig væsentligt fra det, som andre kæmper med.
I vil ligesom andre skulle være opmærksomme på at være tydelige omkring jeres tanker og følelser, så den anden får mulighed for at kende jer også på de områder. I skal ligesom alle andre par kæmpe kampen mod at give op, når det er svært eller gør ondt og i stedet turde blive i konflikterne og igen og igen åbne jer modigt og ærligt overfor hinanden.
Man siger, det er svært at lære en gammel hund nye tricks. Det kan der være noget om, for jo længere tid, man har levet med et mønster, jo længere tid tager det at aflære det.
Men det er samtidig vigtigt at vide, at det at lære nye mønstre egentlig blot kræver den rette motivation. Gevinsten eller guleroden skal selvfølgelig tilpasses den pågældende situation.
Så hvis jeres kærlighed til hinanden er lige så stor og dyb som i andre parforhold – ja, så har I absolut lige så gode muligheder for at skabe et sundt og stærkt parforhold sammen som alle andre.
Hilsen Suh