Manden der havde glemt sin jakke

– Hele landet er ved at bryde sammen, udbrød han lidt modløst til konen, som var i gang med at lægge tøj sammen.

– Der er mere kriminalitet over det hele. Det er lige som om, at alle bare gør, hvad de har lyst til, sukkede han.
Konen måtte give ham ret: Det var faktisk lige som om, at der ikke var styr på tingene i landet, når man kiggede ud af vinduet eller så Nyhederne i fjernsynet. Der var problemer alle steder – og på alle mulige måder.
– Hvorfor gør Gud ikke noget? fortsatte manden…
– Er han bare ligeglad med, hvordan verden er? Alt den ondskab. Folk retter sig slet ikke efter loven. Prøv at se på bilerne derude! De kører, ligegyldigt om der er rødt eller grønt. Det er vanvittigt!
– Jeg har vasket din jakke, sagde konen.
– Hvilken jakke?
– Den du fik, dengang du blev udlært. Kan du ikke huske det?
Det kunne manden egentlig godt. Han havde brugt den meget i starten, men så var han kommet til at tænke på så mange andre ting. Og hjalp det egentlig noget? Han var blevet i tvivl, og det var lige som om, at den tvivl aldrig helt var forsvundet fra hans tanker. En dag havde han besluttet, at han ikke ville bruge jakken mere. Det gjorde de andre kollegaer jo nok heller ikke…
– Tag den nu på, sagde konen.
Egentlig gad han ikke. Men så kom han til at tænke på inspektørens ord, dengang han havde givet ham jakken på. Han sagde ordene til ham i en både opmuntrende og bestemt tone:
”Jeg har givet dig magt til at træde på ‘slanger’ og ‘skorpioner’ – ja, magt over hele fjendens hær – og han vil ikke kunne skade dig.”
Bagefter forklarede inspektøren ham, hvordan hans nye autoritet betød, at han faktisk kunne være med til at ændre den situation, som verden var i. Men det virkede kun, når han havde jakken på.
Selvom hele landet var under et voldsomt angreb, så blev fjenden altså åbenbart alligevel nødt til at adlyde politimændene, når de brugte inspektørens autoritet. Selvom fjenden råbte og skreg, og de så farlige ud, så havde de faktisk ikke meget magt, når det kom til stykket.
Manden tog jakken på og gik ud på vejen. Han kunne da starte med at styre trafikken på sin egen vej, tænkte han.