Lars Lilholt synger om fred i Bethlehem
Den danske sangskriver Lars Lilholt har skrevet en julesang om muren omkring Bethlehem.
Bethlehem står tit for tur / lukkes inde bag en mur / Jesus elsk nu muren ned / så kan Bethlehem få fred.
Sådan lyder det sidste vers i en ny julesang fra Lars Lilholt. Sangen har titlen ”Julenat i Bethlehem”.
En musikvideo til sangen er optaget i Holstebro Kirke og ved muren omkring Bethlehem. Planen er, at videoen skal vises juleaften i Betlehem. Samtidig bliver teksten på dansk og engelsk vist på muren.
Sangen er opstået på baggrund af et besøg i Bethlehem, skriver Lars Lilholt i forbindelse med udgivelsen af ”Manifest”, hvor sangen findes.
– Julenat i Bethelehem er en sang, der handler om alle de værdier, som man forbinder med julen, sat i perspektiv med et overvældende gen-besøg.
Med 40 års mellemrum har Lars Lilholt været i området, og sammenligningen af de to besøg kommer til udtryk i sangen.
Niels Christian