Den nye udenrigminister i åbent samråd om forfølgelse af kristne

Udenrigsminister Martin Lidegaard skal i samråd om forfulgte kristne.
Udenrigsminister Martin Lidegaard skal i samråd om forfulgte kristne.

Udenrigsudvalget har kaldt udenrigsministeren i samråd om forfølgelse af kristne. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 27. februar 2014 kl. 14.00 i vær. 2-133 på Christiansborg.
Udenrigsudvalget havde i første omgang bedt daværende udenrigsminister Holger K. Nielsen redegøre for regeringens holdning til forfølgelse af kristne rundt om i verden – især i Nordafrika og Mellemøsten. Han skulle også redegøre for, hvilke konkrete initiativer regeringen vil tage – bl.a. gennem EU og FN – for at imødegå forfølgelsen religiøse mindretal. Samrådsspørgsmålet blev stillet efter ønske fra Søren Pind (V) og Esben Lunde Larsen (V). Nu er opgaven givet videre til den nye udenrigsminister, Martin Lidegaard (RV). Samrådet er åbent for alle, men tilmelding er nødvendig, også for pressen. Tilmelding skal ske senest kl. 11 dagen før samrådet på tlf. 3337 5500 eller folketinget@ft.dk.
Gæster udefra må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek. Samrådet tv-optages og vil blive vist live på Folketingets hjemmeside, hvor det også kan findes efterfølgende under “TV fra Folketinget”. Desuden vises samrådet forskudt på Folketingets tv-kanal.
Bodil