Kan man også forsikre sig mod tyveri af identitet?

Vi lægger spor af os selv via vores mobil og computer. Man kan selv gøre meget for at forebygge identitetstyveri, men er tyveriet først sket, kan man få hjælp fra bl.a. GF Forsikring.(Foto: Colourbox.)
Vi lægger spor af os selv via vores mobil og computer. Man kan selv gøre meget for at forebygge identitetstyveri, men er tyveriet først sket, kan man få hjælp fra bl.a. GF Forsikring.(Foto: Colourbox.)

I hvert fald kan man få hurtig og professionel hjælp, hvis man opdager at nogen har stjålet ens personoplysninger på nettet.

Tre ud af fire danskere er usikre på, hvad de skal gøre, hvis deres personlige oplysninger opsnappes og misbruges.

Pludselig får du regninger for varer, du ikke har bestilt, og flyttemeddelelser, selvom det er flere år siden, at du sidst har pakket en flyttekasse.
Det er scenarier, som kan være tegn på, at din identitet er blevet misbrugt. Du ved, hvad du skal gøre, hvis indbrudstyven har været på spil. Men hvad gør du, hvis du opdager, at du har været udsat for tyveri på nettet?
En rundspørge foretaget af YouGov for GF Forsikring blandt 300 danskere viser, at 75 pct. af de adspurgte ikke føler sig tilstrækkeligt oplyste om, hvad de skal gøre.
– Ifølge myndighederne er identitetssikring et voksende problem, og vores rundspørge bekræfter, at der er et stort behov for konkret hjælp, så snart man konstaterer problemet. Derfor tilbyder vi nu identitetssikring gratis til alle vores kunder med indboforsikring, fortæller Martin Nielsen, adm. direktør hos GF Forsikring.

Svært at redde tråde ud

– Dækningen betyder, at kunden kan overlade hele håndteringen til GF, som så gør alt det praktiske arbejde med at begrænse misbruget af identiteten – fra politianmeldelse til lukning af bankkonti. Et arbejde, der som regel både er omfattende og langsommeligt, uddyber Martin Nielsen
Via en døgnåben telefonsupport kan man få gode råd om forebyggelse og beskyttelse af sin identitet.
Erfaringerne viser dog, at der ofte går lang tid, før et identitetstyveri opdages. Og typisk går der op til flere år, før der er ryddet op i sagerne og kreditværdigheden er genoprettet.
– En bil eller et fjernsyn kan erstattes med en ny model, men det kan ens identitet ikke. Derfor er det så vigtigt, at man forholder sig aktivt til, at problemet ikke kun kan ramme naboen, siger Martin Nielsen.

Hvad er ID tyveri

Rådet for IT- og Persondatasikkerhed har beskrevet identitetstyveri som det at tilegne sig en andens personoplysninger og udgive sig for at være denne person.
Det kan ske elektronisk ved at bruge bankoplysninger, cpr-numre eller kodeord eller ved at bruge den andens identitetspapirer (fx sygesikringsbevis).
Der er også tale om identitetstyveri, når en person køber produkter over internettet med en andens person- eller kontooplysninger.

10 forebyggende råd

Rigspolitiet, Det Kriminalpræventive Råd og Digitaliseringsstyrelsen har sammen udarbejdet 10 færdselsregler, der kan minimere risikoen for, at personlige oplysninger ender i de forkerte hænder:

Sørg for, at alle programmer på din pc er opdaterede.
Brug både antivirusprogram og firewall.
Sørg for, at dit trådløse netværk er krypteret.
Vær tilbageholdende med at videregive personlige oplysninger.
Vær meget tilbageholdende med at videregive fortrolige oplysninger.
Brug adgangskode.
Send aldrig fortrolige og personlige oplysninger i e-mail.
Oplys ikke fortrolige og personlige oplysninger på sociale netsteder, debatsider og chatrum.
Sørg for, at dine bærbare enheder er sikre.
Lær dine børn gode it-sikkerhedsvaner på nettet.

Læs mere om, hvordan man kan minimere risikoen for identitetstyveri på gfforsikring.dk/id


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Tegn forsikring hos GF og støt Udfordringen
Udfordringen har et samarbejde med GF Forsikring.
Det betyder, at avisen får provision af de henvendelser, som sker via Udfordringens hjemmeside, eller hvis du ringer på 72 24 40 50.