Norske aviser har kun lidt trosstof

Tidligere redaktør Audun Mosevoll har undersøgt dækningen af kristent stof i norske aviser. Foto: KPK.
Tidligere redaktør Audun Mosevoll har undersøgt dækningen af kristent stof i norske aviser. Foto: KPK.

Stof fra kirke- og kristenliv prioriteres lavt i norske aviser, vurderer Kristelig Pressekontor på baggrund af en undersøgelse af syv norske aviser.

En undersøgelse foretaget i februar-marts i år viser, at det kristne stof sjældent finder spalteplads i norske aviser.

-Denne kategori information har magre kår i dagspressen, siger tidligere journalist og redaktør Audun Mosevoll. Han har udført undersøgelsen af de norske aviser for Kristelig Pressekontor (KPK) i forbindelse med KPKs 100-års jubilæum.

Skuffende

Mosevoll synes, det er særlig skuffende, at flere store aviser har meget få større artikler om det, som sker i kirke, menighedsliv og kristne organisationer.
Den avis, som klarede sig bedst i undersøgelsen, var Fædrelandsvennen, som udgives i Kristiansand.
– Fædrelandsvennen skriver gerne om kontroversielle sager fra kirke og kristenliv, men afspejler alligevel generelt godt, at den udkommer i en central del af det norske ’bibelbælte’, hedder det i undersøgelsesrapporten.

Distriktets aviser afspejler kirkelivet

Undersøgelsen fandt sted fra den 10. februar til den 8. marts i år. De aviser, som blev undersøgt, var Nordlys, Adresseavisen, Bergens Tidende, Sunnhordland, Fædrelandsvennen, Aftenposten og Fredriksstad Blad.
Mosevoll siger, at også avisen Sunnhordland i nogen grad afspejler, at den udkommer i et distrikt med et rigt kristenliv. Sunnhordland var den eneste af de undersøgte aviser, som havde en fast ugentlig kirkeside.
Når det gælder de fem andre aviser i undersøgelsen, konkluderes det, at de generelt kun har lidt eller endda meget lidt stof om kristenlivet.
Mindst stof om kirke og kristenliv fandt Mosevoll i Nordlys, Adresseavisen og Aftenposten. Han mener, at også Fredriksstad Blad og Bergens Tidende har for lidt stof om kristne emner, mten at der er lidt flere ”lyspunkter” i disse aviser, end i de tre førstnævnte – i hvert fald i den fireugersperiode, som var omfattet af undersøgelsen, skriver KPK.