Kreative Crowder imponerer

Manden med det sjove hår og det lange skæg stoppede for få år siden i bandet David Crowder Band, men nu er han klar igen med et soloalbum, som imponerer med sin kreative og glade tilgang til musikken.

Jeg elsker lovsang, men jeg kan også hurtigt blive lidt træt af at synge de samme sange med den samme melodi. Derfor er jeg begejstret for David Crowder, som leverer et album, som han selv betegner som i genren ”Folktronic”, altså folk og elektronisk. Og den betegnelse er ikke helt ved siden af. Det er en interessant blanding.

For sådan en som mig, der hører mere folk end elektronisk, så fungerer det meget godt med denne lidt specielle blanding af genrer. Der er både banjo og bas, men Crowder formår at få det til at lyde fuldstændig harmonisk. Og dermed formår han at lave et album, som har en dejlig glad og energisk lyd, uden at kamme fuldstændig over i teknofest-mode.

Det er ikke et decideret lovsangsalbum, selvom teksterne godt kan lyde derhen af. Det er sange til og om Gud. Jeg kunne godt forestille mig, at man kunne synge et par af sangene i kirken, men det tror jeg ikke umiddelbart er det, Crowder har tænkt.
Det er en fornøjelse at følge Crowders musikalske rejse og eksperimenter med musikken. Som regel er det gået godt, og den her plade er helt sikkert en af dem.
Hvis du gerne vil have musik med klare kristne tekster, som ikke lyder som alt det andet, så er det her et rigtig godt bud.