Blev kristen takket være Brad Pitt

Shia LaBeouf takker Brad Pitt og instruktør David Ayers for sin nyfundne tro.
Shia LaBeouf takker Brad Pitt og instruktør David Ayers for sin nyfundne tro.

– Brad Pitt hjalp mig til at blive kristen, mens vi indspillede ’Fury’, siger skuespilleren Shia LaBeouf til Interview Magazine.

LaBeouf fortæller, at han har fundet Gud og er blevet frelst og et nyt menneske.
– Jeg kunne bare have sagt de bønner, som stod på siden, men det blev ægte, så det virkelig frelste mig. Man kan ikke identificere sig med det, med mindre man selv oplever det. Det var en fuldstændig fornyelse af hjertet, en total overgivelse af kontrol, siger han.
LaBeoufs omvendelse sker efter flere måneder med konflikter bl.a. med Alec Baldwin.
– Jeg har altid løbet væk fra mig selv. Enten til film eller druk eller stoffer. Som skuespiller behøvede jeg aldrig at se på mig selv eller tage ansvar, forklarer LaBeouf.
Men nu har han fundet både sig selv og Gud takket være samarbejdet med Brad Pitt og instruktør David Ayers under filmoptagelserne til Fury.
– Brad kommer fra en meget dyb ’Bibel-bælte-kristen baggrund’. Han kom til at opfatte religion som folkets opium. Men David Ayers er en overbevist kristen, forklarer LaBeouf og tilføjer, at han nu er kommet over sin eksistentielle krise.
’Fury’ handler om en gruppe allierede soldater bag fjendens linjer under 2. verdenskrig.
Bodil