Israel gør afbigt for massakre på arabere

Følelserne var på højkant, da præsident Reuven Rivlin i går over for araberne gjorde afbigt for det israelske grænsepolitis massakre på 47 arabiske civilpersoner i den israelsk-arabiske landsby Kafr Kasim for næsten 60 år siden.

Han er den første siddende præsident, som har gjort noget sådant.

Rivlin skrev historie, da han indrømmede Israels skyld og sagde:
– Det var en forfærdelig forbrydelse, der skete dengang!

Den 29. oktober 1956, på Sinai-felttogets første dag, frygtede en officer i grænsepolitiet, at Jordan ville slutte sig til Egypten i krigen mod Israel og dekreterede udgangsforbud i 12 israelsk-arabiske landsbyer, heriblandt Kafr Kasim nær den israelsk-jordanske grænse.

Det israelske militær havde fået ordre til at skyde dem, der krænkede udgangsforbuddet. Mange landsbyboere var på arbejde og vidste intet om et udgangsforbud. I 11 landsbyer blev ordren tilbagekaldt, men det skete ikke i Kafr Kasim.

Hvert år har der været en markering af massakren, men i år tog Rivlin bladet fra munden ved mindehøjtideligheden for de mænd, kvinder og børn, der blev dræbt.

I næsten seks årtier har landsbyens indbyggere båret på smerten af denne massakre og afventet, at den israelske stat anerkender, at det var en terroristhandling, og ikke en “arbejdsulykke”, som landsbyens borgmester, Adel Badir med grådkvalt stemme sagde til Rivlin. Borgmester sagde endvidere:
– Vi byder dig velkommen hos os og vil bede dig gøre noget historisk. Hvis du ikke gør det, vil ingen anden, sagde Badir.

Rivlin, der var ledsaget af sin kone, Nehama, fik en varm velkomst. Han sagde:
– Jeg kommer her i dag som søn af det jødiske folk og præsident for staten Israel for at deltage i Jeres smerte af sorg over den forbrydelse, der blev begået her.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Han fremsatte ikke en officiel undskyldning, men sagde, at det “havde været en forfærdelig forbrydelse over hvilken der hænger en mørk sky, og at dette krævede sjæleransagning hos jødiske israelere!”

– Forbrydelsen er blevet erkendt, og de skyldige bragt for retten, sagde han og tilføjede:
– Men det var ikke blot et retsligt anliggende. Det er også et moralsk. Fordømmelse af vold er ikke et tegn på svaghed, men på styrke. Lad Abrahams, Ishmaels og Isaaks børn lære at leve sammen.

Sheik Abdullah Nimr Darwish, grundlægger af den islamiske bevægelse i Israel, talte imod vold og slog til lyd for en to-stats løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt. En løsning, hvor de to folk eksisterer side ved side i fred og harmoni, med Jerusalem som begges hovedstad.
Han gentog præsident Barack Obamas ord, da han sagde:
– Yes, we can!


Artiklen fortsætter efter annoncen: