Jeg ville ønske…

Jeg ville ønske, at Stig Grenow fik øjnene op for, hvor mange i det kristne bagland der længes efter at høre et utvetydigt nej til loven om fri abort fra KD’s side. Ikke tvetydig tale om, at ’vi koncentrerer os om gennemtænkte forslag til, hvordan aborttallet kan reduceres’, eller ’vi vil fremelske holdningsændringer på området’. Det er vi mange, der har sympati for, men ikke hvis det erstatter det egentlige mål: at arbejde politisk hen imod lovens afskaffelse.

Jeg ville ønske, at Grenow ville lytte mere alvorligt til frustrationen i baglandet over, at KD ifølge hans egne ord ikke agter at fremsætte et lovforslag om afskaffelse af loven – med mindre holdningen i befolkningen en dag har ændret sig, så der vil være realistiske chancer for et positivt udfald. Men er denne holdningsændring ikke netop, hvad KD kan være med til at fremme ved jævnligt at fastholde modstanden mod selve loven, både i politisk modgang og medgang? Vi har jo de logiske og menneskeligt anstændige argumenter på vores side – hvilket aborttilhængere til en vis grad er begyndt at erkende.

Jeg ville ønske, at man internt i KD ville indse, at den seneste tids kritik desværre ikke er uberettiget. Men også at den udspringer af et oprigtigt ønske om partiets fortsatte eksistensberettigelse.

Jeg ville ønske, at Grenow ville indse, at partiet mister oplagte – og mange! – stemmer på denne frustration!

Jeg ville ønske, at KD får nok stemmer til at komme ind ved næste Folketingsvalg og der kan få en platform til at være den samvittighedens røst, som jævnligt minder vores folk om, at loven om fri abort er et udtryk for ”den stærkes ret over den svage” og som sådan en hån mod ikke bare Guds autoritet, men også et fundamentalt brud på den mest grundlæggende rettighed: retten til at leve.

Ikke alle ønsker går i opfyldelse; jeg ville ønske, at dette gjorde!