Utroskab og løgn

For nylig havde DR2 en temaaften om utroskab. Det er jo desværre noget som de fleste kender til eller kommer i berøring med, da undersøgelser viser, at hver tredje dansker er sin faste partner utro. Især december måned med de mange julefrokoster er tid for utroskab.s9 Tranholm, Iben-fuld størrelse

I programmet fortalte forskellige personer om deres utroskab og hvad der havde drevet dem til det. Årsager til utroskab kan være mange, men som programmet skred frem, blev det tydeligt at der var fristelsen – i bedste bibelske betydning – som de var faldet for. Fristelser har det med at få fatale konsekvenser. En af personerne havde mistet sin familie på grund af utroskaben og havde gjort sine børn til delebørn, som han tydeligvis var skyldbetynget over.
Blandt programmets eksperter, der så skulle analysere årsager til utroskab, var en såkaldt primatolog. En forsker i dyrs adfærd og instinkter. Primatologen forklarede hvordan visse dyrearter er deres mager utro, som noget normalt og endda gavnligt. Og spørgsmålet var så selvfølgelig om ikke det samme kunne siges om mennesket? Det ville jo være meget bekvemt. Ved at gøre sig selv til et dyr, slipper mennesker for moralske skrupler og tage at stilling til sandhed og løgn. Der er populært for tiden til at gøre mennesker til dyr, men der er bare det problem, at det er umenneskeligt.
Netop derfor kom programmet i sidste ende også til at handle om nul tolerance overfor løgn. De partnere, som utroskaben var blevet begået overfor, fortalte alle, at det værste ikke nødvendigvis var utroskabshandlingen i sig selv, men de løgne, som partneren havde fyldt dem med for at undgå at blive opdaget. Selvom i en så alvorlig forseelse som utroskab viser mennesket sig som et ophøjet moralsk væsen til forskel fra dyrene, der ikke kender forskel på løgn og sandhed.
Ægtefæller kan ikke leve sammen på løgne. Det gælder utroskab er spørgsmålet om sandhed altafgørende. Derfor er det også paradoksalt, at mange i dag bekender sig til et livssyn, hvor der ingen højere sandheder findes. Hvad man ikke kan leve med i det små i forhold til ens partner, accepterer man uden problem når det gælder de store spørgsmål i livet. Det er at leve på en løgn.