En forunderlig bønhørelse

For nogle år siden havde vi her i Græsted besøg af vores indiske missionærpar, Ester og Sankar.

Under besøget var de en dag på tur til København. Der var de bl. a. inde i en forretning og se på noget. Ester satte på et tidspunkt deres taske ved siden af sig på gulvet. Men da hun skulle tage den igen, var den væk. De meldte det til politiet, men politiet kunne jo ikke skaffe tasken tilbage. Der var ikke mange penge i tasken, så det, de var mest kede af, var, at Sankars engelske Bibel med en hel del notater fra hans bibelskoleophold også var væk.

Vi var flere, der med dem bad om, at Bibelen måtte komme til veje, inden de skulle rejse tilbage til Indien. Flere dage senere, en søndag aften, ringede der en for os ukendt mand og spurgte, om vi kendte en mand, som hed Sankar. Det gjorde vi jo, og han spurgte så, om han var hos os. Det var han ikke, men vi vidste, hvor han boede. Ja, for han havde hans Bibel. Han var buschauffør, og en dag , da han var færdig med sin busrute, havde han fundet Bibelen på et sæde. Vi spurgte, om han kunne komme med den, men det kunne han ikke, da han ikke havde nogen bil.

Vi kørte så til hans adresse og fik udleveret Bibelen. Vi spurgte om, hvordan han havde fundet frem til os. Han sagde, at der havde ligget en lille grøn seddel inde i Bibelen, hvor der havde stået Ruth og Helmer. Han havde så spurgt sin kvindelige præst, om hun kendte nogen ved det navn, og det gjorde hun tilfældigvis, og om søndagen havde hun så fundet vores tlf. nr. frem til ham. Det viste sig så, at de under Danmarksbesøget havde besøgt os en dag, og da havde jeg givet Sankar omtalte seddel med et skriftsted på. Han havde så på sedlen skrevet vores fornavne. Kort før midnat kunne vi aflevere Bibelen til den rette ejer, og han var lykkelig. Næste morgen kl. 5 rejste de tilbage til Indien.