En helt ny identitet

Det er på tide, at vores vision bliver radikalt ændret. Når profeter siger til os: Jeres vision er for lille, tror mange af os, at løsningen er at forvente en større tilvækst.

For eksempel: hvis vi forventer, at ti personer skal blive omvendt, så lad os ændre det til 100. Hvis vi beder for byer, så lad os i stedet bede for nationer. Når vi reagerer sådan, overser vi det ofte gentagne ords skarpe kant. Et større antal er ikke nødvendigvis tegn på en større vision fra Guds perspektiv. Vores vision har at gøre med vores identitet og vores formål. Sådan en forandring begynder med en åbenbaring af ham.
En af tragedieerne ved en svækket identitet er, at den påvirker vores tilgang til Skriften. Mange teologer, om end ikke de fleste, gør den fejl at tage alt det gode, der står i Profeterne, og feje det ind under det mystiske gulvtæppe, der hedder Tusindårsriget.
En hjørnesten i denne teologi er, at kirkens tilstand altid vil blive værre og værre; derfor er tragedier i kirken blot endnu et tegn på, at vi lever i de sidste dage. På en forvrænget måde bekræfter kirkens svaghed altså for mange, at de er på rette vej. Den forværrede tilstand i verden og i kirken bliver for dem et tegn på, at alt er vel. Jeg har mange indvendinger mod denne tankemåde, men her vil jeg blot nævne en – den kræver ingen tro!
Vi er så rodfæstet i vantro, at alt, hvad der strider imod dette livssyn, menes at være fra djævelen. Det gælder også tanken om, at kirken vil få en dominerende indflydelse, før Jesus kommer igen. Det er næsten, som om vi ønsker at forsvare retten til at være få og kun lige akkurat klare os. Men at have en overbevisning, der ikke kræver tro, er farligt. Det er imod Guds natur og alt, hvad Skriften erklærer. Siden hans plan er at gøre langt ud over, hvad vi beder om eller forstår (se Ef. 3,20), udfordrer hans løfter vores forstand og forventninger.
Fra bogen ”Komme dit rige”.