Undgå stress-sygdomme

Dr. Don Colbert beskriver her sammenhængen mellem stress og en række fysiske sygdomme.

– Psoriasispatienter græder gennem huden, sagde min studietids psykiatri-professor. Han havde tidligere været dermatolog (hudspecialist) og havde behandlet mange patienter med psoriasis. Han var kommet til den konklusion, at mange psoriasispatienter faktisk ’græd gennem huden’! Med andre ord var disse mennesker af en eller anden grund ude af stand til at græde åbenlyst, selv om de havde haft oplevelser, der ville have retfærdiggjort det.

I stedet slap patienterne smerten ud gennem huden, hvor den manifesterede sig som smertefulde eller irriterende udslæt. Forskning har vist, at udbrud af psoriasis og eksem øges, når en person er under pres. Eksem er blevet sammenlignet med, at ’huden koger’. Stress forværrer eksem. Hvis ens krop kunne tale, ville den uden tvivl have sagt: Jeg kan ikke klare flere af disse stress-producerende følelser! Selv om jeg ikke er hudspecialist, vil jeg råde læseren til at lytte, når huden begynder at græde. Som læge råder jeg til, at man undgår stress.

Hvordan opfatter man det?

Stress handler ikke så meget om hændelser og oplevelser, men mere om en persons oplevelse af de omstændigheder, man udsættes for i tilværelsen. Et menneskes stressniveau har noget at gøre med, hvad vedkommende opfatter eller mener. Lad mig uddybe dette nærmere: Det som den ene person opfatter som stressende, oplever en anden som ikke-stressende. Den ene person kaster sig over opgaven at planlægge en middag for 40 gæster med liv og sjæl og glæder sig over aspekterne ved planlægning og gennemførelse. En anden person kan derimod gå fuldstændig i panik blot ved tanken om en uformel middag for 6 personer.

Er der noget latent stressende ved at skulle stå for et middagsselskab? Nej. Er der noget latent farligt ved antallet af inviterede personer, eller hvorvidt det drejser sig om en formel eller uformel sammenkomst? Nej. Det, som afgør forskellen mellem stressende og ikke-stressende begivenheder, gemmer sig i opfattelsen af det, som personen tror, er det afgørende og vigtige ved begivenheden, de mulige konsekvenser af hændelsen eller af, hvor stor en indsats begivenheden kræver. For nylig sagde en til mig: – Jeg forstår det ikke. I fredags stod jeg fuldstændig træt og udmattet op for at gå på arbejde og havde store forventninger til weekenden. Om aftenen gik jeg ud som et lys og var lykkelig over, at jeg ikke skulle på arbejde næste dag og derfor kunne sove længe.

På mine lørdage vågner jeg tidligere end på mine arbejdsdage. Jeg kaster mig over forskellige projekter i huset og får en masse fra hånden og tager mig måske tid til at få morgenkaffe sammen med en ven. Om eftermiddagen går jeg i biografen og spiser sammen med andre venner. Når lørdagen er ovre, har jeg udrettet lige så meget eller mere som på en arbejdsdag. Jeg er ligeså meget på farten, jeg snakker med lige så mange mennesker og får løst lige så mange opgaver. Og når det bliver aften, er jeg ikke spor træt. Hvorfor er det sådan? Jeg svarede, at det nok var fordi, at man ikke opfatter lørdag som en arbejdsdag. Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag opfatter man som arbejdsdage, og man tror, at arbejde er lig med indsats, ansvar, et stramt tidsskema, intens koncentration og alle mulige andre ting, som man opfatter som vanskelige.

Derimod opfattes lørdag som en fridag, som man forbinder med sjov, venner, shopping og hyggeligt hjemmearbejde. Det man tror eller opfatter, bestemmer ens stressniveau. Og dette stressniveau afgør, hvor træt man føler sig sidst på dagen! En mand fortalte mig engang, at han kunne spille en fodboldkamp uden at blive det mindste stresset. Han var måske lidt øm efter kampen, men ikke særlig træt – men når han havde tilbragt en time med at betale regninger, var han så udkørt, at han måtte lægge sig for at hvile. Var betaling af regninger mere fysisk belastende end at spille fodbold? Nej. Denne mand opfatter fodbold som morsomt og spændende, men det at betale regninger som kedeligt og svært. Hans opfattelse af de to aktiviteter var afgørende for, hvor stresset han følte sig.

Selv gode ting kan stresse

De to psykiatere, dr. Thomas Holmes og dr. Richard Rahe fra New York, har sammen med andre opdaget, at selv positive oplevelser som et bryllup eller en fødsel kan være stressende. Hvordan kan det være? Svaret er på grund af det, vi tror og mener om den lykkelige begivenhed. Tænk lidt over det. Rystede læseren selv under vielsessceremonien? Rystede knæene? Svedte ens håndflader? Oplevede man lidt af den samme fornemmelse, som når politiet vinker en ind til vejsiden og udskriver en bøde?

Vi har alle hørt historier om personen, der fik hjertestop efter at have vundet i lotteriet? Eller historien om nogen, der døde, mens de havde samleje. Stress-forskeren Robert Sapolsky skrev: – Hvordan kan glædelige oplevelser dræbe på samme måde som pludselig sorg? Der er oplagt nogle fælles træk. Ekstrem vrede og ekstrem glæde udøver forskellige virkninger på forplantningsfysiologien, på vækst og sandsynligvis også på immunsystemet; men også hjerte- og karsystemet påvirkes af disse følelser. Dette princip er kernen i forbindelse med mentale følelser og fysisk velvære.

Udvikling af mentale vaner

Har du prøvet at vågne og tænke på en særlig smertelig oplevelse fra fortiden, hvorefter du resten af formiddagen følte, som om hændelsen var sket dagen før? Drømme vækker ofte minder fra fortiden, og for mange mennesker er bare mindet om tidligere smerter nok til at udløse en stressreaktion. Hjernen skelner ikke biokemisk mellem nye og gamle minder. I samme øjeblik et minde er omsat til en biokemisk kode, svarer kroppen kemisk.

Blot det at tænke på en tidligere følelsesmæssig smerte, kan føre til, at kroppen reagerer som om smerten påføres i samme øjeblik. Endvidere er det ofte sådan, at jo mere vi dvæler ved gamle sår og smerter, jo mere indarbejder vi en mental vane, som gør, at stressreaktionen indtræffer hurtigere, hver gang vi tillader de gamle følelser at komme op til overfladen. Kroppen gennemlever smerten ved at miste jobbet, blive forbigået ved forfremmelse eller at blive skilt om og om igen – ja, faktisk hver gang man fremkalder mindet om hændelsen og de involverede følelser. Derfor er det ikke usædvanligt, at en person udvikler en sygdom flere måneder eller flere år efter en alvorlig livskrise som fx en voldtægt eller tabet af en nær slægtning.

Krop og sind hører sammen

Mange mennesker, mange læger inklusive, afviser psykosomatiske sygdomme og symptomer. Mange læger har lært, at sådanne sygdomme ikke eksisterer i virkeligheden – at de er fantasiprodukter. Men sandheden er, at de eksisterer. Det kan hænde, at de begynder i fantasien eller fornemmes i sindet, men de ender som virkelige, alvorlige symptomer. Spørg en hvilken som helst person, som har været plaget af en psykosomatisk sygdom i nogle år, og man vil få bekræftet, at den er lige så smertefuld og ubehagelig som en hvilken som helst anden sygdom. Nogle gange er disse sygdomme endda mere smertefulde og medfører endnu mere lidelse.

Man skal ikke forklejne betydningen af en psykosomatisk sygdom. Medicinske undersøgelser viser stadig tydeligere, at der kan være en forbindelse mellem sindet og kroppen for de fleste sygdommes og symptomers vedkommende. Psykiske lidelser, som er blevet sat i forbindelse med langvarigt stress, omfatter kronisk angst, panikanfald, posttraumatisk stresslidelse, depression, fobier, tvangslidelse samt andre mere sjældne psykiske lidelser. Langvarig stress kan manifestere sig i form af fysiske lidelser. Uforsvarlig omgang med langvarig stress udsætter næsten alle organsystemer for stor fare. Stress, som der ikke bliver gjort noget ved, sættes i forbindelse med en lang række fysiske problemer:

Hjerte- og karproblemer
Højt blodtryk
Hjertebanken
Arytmi (Uregelmæssig hjerterytme)
Svimmelhed og omtågethed
Mittralprolaps (Svækkelse af mittraklappen i hjertet, der kan føre til lækage)
Paroksysmal atrial takykardi (En type arytmi)
Præmatur ventrikulær eller atrial kontraktion (Uregelmæssig hjerterytme)
Kardialgi

Gastro-intestinale problemer
Gastroesophageal reflux (GERD)
Mavesår
Gastritits / mavekatar
Halsbrand
Dårlig fordøjelse
Forstoppelse
Diarré og tarmforstyrrelser
Irriteret tarm
Tarmbetændelse (bl.a. Chrohns sygdom og blødende tyktarmsbetændelse)

Hovedpine
Migræne
Spændingshovedpine

Hudlidelser
Psoriasis
Eksem
Nældefeber
Filipenser

Underlivslidelser
Kronisk infektion i prostata
Kroniske og tilbagevendende svampeinfektioner
Hyppig vandladning
Impotens og manglende lyst til sex
Hyppige urinsvejsinfektioner
Sænket progesteron- og testosteronniveau

Smerter og betændelser
Kroniske rygsmerter
Fibromyalgi
Kroniske smerter
Seneskedebetændelse
Tennisalbue (CTS)
Kæbedysfunktion-syndrom

Lunge- og åndedrætsproblemer
Kroniske eller tilbagevende forkølelser
Bihulebetændelser, hals-sår, øreinfektioner
Kronisk eller tilbagevendende bronkitis
Lungebetændelse
Astma
Bronkospasmer
Stakåndethed
Hyperventilering
Immunsvækkelse
Kronisk træthed
Kroniske eller tilbagevendende infektioner af alle slags

Svækkelse af immunforsvaret som følge af længerevarende stress kan også vise sig på mange andre måder.  Det er også blevet sat i forbindelse med mononukleose (kyssesyge) eller Epstein-Barr-virus, CMD (cytomegalovirus), mad- og miljøallergier, leddegigt, lupus, Graves syge (struma) og multipel Sclerose. Medicinsk forskning har vist, at mennesker, som lever med langvarig stress, har forhøjet risiko for at udvikle virussygdomme og bakterielle sygdomme. Deres kroppe er mere disponerede for at udvikle infektioner fra bakterier, virus, parasitter og svamp.

Fra stress til kræft

Naturlige ’morderceller’ i immunsystemet er kroppens første forsvarslinje mod kræftceller og mod virus, bakterier og svamp. Men mange er ikke klar over, at kræftceller findes i alle mennesker.
De fleste af os har dog et sundt immunforsvar, der effektivt og med stor effekt ødelægger disse farlige celler. De naturlige morderceller i immunsystemet angriber og dræber kræftceller, før de når at danne en svulst. Det allervigtigste forebyggende middel mod kræft er et stærkt og afbalanceret immunsystem, der kan nedbrydes af stress.

Fra stress til auto- immun-sygdomme

Der tales meget om at styrke immunforsvaret, men lad mig betone balance, når det gælder immunsystemet. Hjernen regulerer kroppens immunrespons, og når den regulerende påvirkning fra hjernen brydes, er resultatet ikke nødvendigvis et mindsket immunforsvarsberedskab (mindre aktivering af de naturlige morderceller), men kan i stedet føre til, at immunforsvaret overstimuleres.
I sådanne tilfælde vil immunsystemet løbe løbsk – som om speederpedalen havde sat sig fast – så systemet permanent kører i overgear. Resultatet bliver, at kroppens immunforsvar ikke blot angriber bakterier, virus, parasitter, svamp og kræftceller, men også raske celler. Det endelige resultat bliver en autoimmun betændelsessygdom som leddegigt eller lupus. Hvad er det, som bryder hjernens regulerende indvirkning på immunsystemet? Svaret er kronisk stress.

Fra stress til allergi

Alle allergiske sygdomme er direkte knyttet til kroppens immunsystem, blandt andre allergisk rhinitits (næsekatar), madallergi, udslæt, eksem og astma. Der sker hovedsagelig det, at immunsystemet bliver forvirret og reagerer mod en harmløs substans, som om denne var farlig. Overdreven stress kan udløse denne forvirring. Kroppen betragter da støv, dyrerester og jord som fremmede indtrængende, og immunforsvaret går til angreb på dem.

Under angrebet frigiver de hvide blodlegemer histaminer, der giver symptomer som nysen, kløende øjne og en rendende eller tilstoppet næse. Kroppen forsøger af al magt at komme af med den irriterende indtrængende. Hvis allergien er i mad eller drikke, udløser kroppen gastro-intestinale reaktioner og hudreaktioner i et forsøg på at blive den irriterende indtrængende kvit. I sin mest alvorlige form kan de fysiske reaktioner forårsage en anafylaktisk reaktion og død – sådanne voldsomme reaktioner kan udløses af bi- eller hvepsestik, antibiotika eller skaldyr og jordnødder.

Mennesker, som er afhængige af stresshormoner, har ofte succes, fordi de altid presser sig mod nye mål eller efter nye udfordringer

Fra stress til hudsygdom

Mange forskellige undersøgelser har påvist, at stress og andre psykologiske faktorer har forbindelse med udbrud og forværring af psoriasis. Psoriasis er som en vulkan, der går i udbrud under presset fra en usynlig kraft under overfladen i et menneskes liv. Kroppen slipper herved frygt, frustration, vrede og andre giftige følelser ud. Den smertefulde og irriterende psoriasis blusser op som en kraftig protest mod den stress, som personen oplever. Forbindelsen mellem stress og filipenser er godt dokumenteret. Filipenser forårsaget af stress forekommer oftere hos midaldrende kvinder end i nogen anden alders- og socialgruppe.

Det optræder også hyppigt hos mennesker, som går op til eksamen, mennesker med et meget stresset arbejde og mennesker, som konstant kæmper med tidsfrister. Et af de store problemer med sådanne hudreaktioner som psoriasis, eksem og stressfilipenser er, at de punkterer huden, især i udbrudsfasen. De danner små, åbne sår i huden, der slipper mikroskopiske organismer ind i kroppen. Dette kan hurtigt give infektioner. Og infektioner, som man får gennem huden, er ofte noget af de vanskeligste at kurere, og i nogle tilfælde dødelige.

Medicinsk litteratur har i de sidste hunderede år beskrevet mange tilfælde af dødelige stafylokokinfektioner relateret til bylder og andre hudproblemer, især i de tilfælde, hvor det åbne sår var i hovedet eller ansigtet. I mange af disse tilfælde fortsatte giften fra infektionen videre til hjernen. Sådanne problemer indtræffer også ved 3. grads forbrændinger, hvor den beskyttende hud ødelægges. Alle mulige former for mikroskopiske organiser foræres herved en åben dør ind til kroppen. Det er ekstremt vigtigt, at man ikke tager let på hudproblemer. Stress giver sig selvfølgelig også udslag i andre hudproblemer. Ansigtet fortæller sine historier. Stressrynker viser sig på panden og i mundvigen. Rynker der ikke forsvinder, når man sover.

Fra stress til anden sygdom

En kronisk stresset person strammer ofte kæben og skærer tænder, selv når han eller hun sover. Mange TMJ-problemer (kæbespændinger) skyldes stress. I en undersøgelse viste det sig, at 80 % af de personer, der blev ramt af multipel Sclerose, et år forinden havde haft skræmmende og stressede oplevelser. Dette i sammenligning med 37 % mod 50 % hos en kontrolgruppe af personer uden multipel Sclerose. Selv om stress ikke kendes som årsag til en del sygdomme, har undersøgelser vist, at stress på dramatisk vis øger smerter og symptomer ved autoimmunsygdomme som bl.a. leddegigt, multipel Sclerose, psoriasis og Graves sygdom.

Mennesker, som er afhængige af stresshormoner, har ofte succes, fordi de altid presser sig mod nye mål eller efter nye udfordringer

Et propfyldt skab

Mange har et klædeskab eller et rum, hvor man blot smider sine ting – som når man får uventet besøg, og hvis man rydder huset før et selskab. Man fylder dette rodeskab eller rum op, indtil man ikke længere kan lukke døren. Noget lignende er det med vort følelsesliv. Hvis man år ud og år ind samler på skadelige følelser, kommer på et eller andet tidspunkt en dag, da indholdet presser sig ud. Resultatet af et sådant stress-hormonisk misbrug er hverken kønt eller behageligt, nemlig et dårligt helbred, svækket immunforsvar, hjerteproblemer og tidlig ældning.

Stresshormoner skaber afhængighed

Jeg har beskrevet, hvordan adrenalin giver en ligeså kraftig rus som morfin, og at det på mange måder modarbejder kroppen på samme måde ved hjælp af de samme receptorer.
Stresshormoner kan sammenlignes med en gulerod, som man holder foran et æsel. Hvis det endelig skulle lykkes os at få fat på guleroden, skuffes vi. Guleroden er på lang sigt ikke særlig tilfredsstillende, men jagten på den var ophidsende spændende. Mennesker, som er afhængige af stresshormoner, opgiver ikke jagten – der er bedre end guleroden. Bagefter leder de efter nye jagtmål. Mennesker, som er afhængige af stresshormoner, har ofte succes, fordi de altid presser sig mod nye mål eller efter nye udfordringer, som giver dem en kort emotionel rus.

De elsker spændingen ved jagten, både når det gælder karriere, livsstil, økonomiske mål eller andre belønninger. Det at oplade sig til en fysisk udfordring eller at se en film spækket med handling kan give en kortvarig tilfredsstillelse. Men konstant opladning og ophidselse kan blive en genvej til komplet udbrændthed. Husk altid på, at hjertet, nervesystemet og mange andre organer i kroppen reagerer på stress fra positive oplevelser på præcis samme måde som stress fra negative oplevelser. Andre, som er afhængige af stress, jager ikke efter et bestemt mål, men befinder sig i stedet i en konstant følelsesmæssig krise. De jager fra den ene emotionelle katastrofe til den anden – kedlen sprutkoger konstant.

Hvis man lever livet i en konstant tilstand af hastværk eller kriser, er det meget muligt, at man er blevet afhængig af sine egne stresshormoner

Tilstanden kendetegnes ved konflikt og ændring, indblanding og kontrol-trang. Har du nogle gange spekuleret over, hvorfor nogle mennesker aldrig lader til at kunne slappe af? De er konstant plaget af et eller andet problem. Det er meget sandsynligt, at de længe har kørt i så højt et følelsesmæssigt gear, at de er blevet afhængige af stresshormoner. Jeg har oplevet familier, hvor en teenager driver sin familie til vandvid ved nyheden om, at hun er gravid. En anden teenager driver sin familie til kanten af nervesammenbrud ved at fortælle, at han er afhængig af narkotika. Faren bliver altid vred, og moren altid deprimeret. Det er virkelig muligt for sådanne familier at leve med et konstant højt niveau af stresshormoner. Et familiemedlems stress bidrager til at skabe mere stress for resten af familien op til et punkt, hvor alle bliver afhængige af adrenalin og kortisol.

Find kilden til stress

Hvis man lever livet i en konstant tilstand af hastværk eller kriser, er det meget muligt, at man er blevet afhængig af sine egne stresshormoner. Måske har man det lige nu og her fint med det, men man brænder lyset i begge ender. Det centrale i stressafhængighed er behovet for at føle sig godt tilpas eller i det mindste at have det bedre. Mennesker, som lider af denne afhængighed, bliver så opslugt af at tilfredsstille deres ønsker om at føle sig glade, at de til sidst bliver ufølsomme over for det, der virkelig betyder noget i livet.

Jeg vil senere sige noget om tilgivelse, vrangforestillinger og kærlighed. Man må stoppe op et øjeblik og tænke på, hvad man virkelig ønsker sig her i livet. Højst sandsynligt er det ikke materielle ting, nye oplevelser, en kunstig rus eller noget andet sat i forbindelse med moderne livstil. Jeg er læge i Florida, og en stor del af mine patienter er ældre mennesker. Når de nærmer sig livets afslutning, bliver mange optaget af at omprioritere deres værdier, og de koncentrerer sig om det, de virkelig ønsker sig:

Fred med Gud.
Kærlige familieforhold og et god helbred (Energi og udholdenhed).
Fred i sindet.
Enkle glæder.
Tid til venner.
Et formål med livet. Det at kunne være med til at give noget til andre.

Det bliver også klart, hvad mennesker ikke ønsker: At leve med en konflikt, mishandling, aggression, stramme tidsplaner, for mange pligter eller for meget ansvar, udmattelse og svaghed, manglende livslyst, apati, mangel på mål og ambitioner, mangel på mening eller et liv uden åndelige værdier. Hvorfor vente på en dødelig diagnose eller på alderdommen, før man lærer at leve det liv, som man egentlig ønsker? Hvorfor vente med at opnå følelsesmæssig tilfredshed og et sundt liv?

Af Dr. Don Colbert – fra bogen Livsfarlige følelser – af samme forfatter