Good Friday gik videre til jysk finale
Det punk-rock inspirerede band Good Friday, som for få uger siden var omtalt på Udfordringens Ung-sider, har nu vundet næste lokale afdeling af Emergenza Festival.
Til den østjyske semifinale på Voxhall løb bandet igen med en førsteplads og er dermed klar til at spille den jyske finale på TRAIN i Aarhus den 22. maj. Her vil en eventuel sejr sende bandet til den danske finale på VEGA i København.
På hjemmesiden skriver bandet:
– Ja da! Så snuppede vi da lige førstepladsen igen! Og endda med 50% flere stemmer end andenpladsen! Tak for støtten til dem, der mødte op til semifinalen på Voxhall i aften! Train, here we come!