Missionshus i Hillerød renoveres
Luthersk Missions 125 år gamle gamle missionshus, Bethania, midt i Hillerød, har fået en ekstra overbygning i form af stilladser pga en nødvendig tagrenovering.
Bethania blev opført i 1889 af en lille flok Hillerød-borgere. Taget bestod af 330 m2 naturskifer med zink skotrender og inddækninger. Til det nye tag vil man anvende samme naturmateriale (skifer) samt kobber skotrender og inddækninger. Arbejdet udføres af Hovedstadens Bygningsentreprise A/S og Nordsjællands Stillads i samarbejde med bygherren Luthersk Mission i Hillerød, og forventes afsluttet den 1. juni. Frivillige har givet 600 arbejdstimer til projektet, og prisen for ombygningen bliver 1,2 mio. kroner.
Bethania kan ses ifm Hillerød Kulturnat, oplyser Arne Puggaard.