Indiemusik til ro i sjælen

Lad det være sagt med det samme. Copeland er ikke et kristent band i ordets egentlige forstand. Når de alligevel finder vej til denne anmeldelsesside er det, fordi de ligger lige nabo til kategorien.

De har flere kristne i deres band og har spillet på kristne festivaler i USA. Det betyder, at deres tekster har gode værdier, men hverken Gud eller Jesus bliver direkte nævnt.
Cd’en hedder Ixora og er Copelands første i 6(!) år. Bandet fik sin første pladekontrakt i 2002 og udgav derefter en del albums, indtil de i 2009 besluttede at opløse bandet. I april 2014 fortalte bandet, at de var sammen igen og ville lave deres nyeste album. Genren er alternative/indie, og det kan høres, at det er et modent band, som står bag cd’en; den er gennemarbejdet både musisk og poetisk.
Hvis du kender Hymns from Nineveh og trækker pop-aspektet fra, så har du et godt billede af Copeland. Samme bløde melodiske lyd med stærke stemningsbilleder, som stiger i intensitet gennem numrene. Når jeg har lyttet til albummet, er det mest af alt deres unikke lyd, jeg har med mig. Der er noget beroligende og tiltalende ved den bløde vokal og runde lyd, som får mig til at slappe af i sind og sjæl. Der er stor variation mellem numrene, men samtidig fungerer albummet rigtig godt som helhed.
Teksterne er meget emotionelle og poetiske. Det er tydeligt, at Aaron (forsangeren) elsker sin kone og familie – og mange af hans tekster er inspireret af den relation og værdi, han oplever gennem dette.
Dette er helt klart et album, som i min samling fremstår som et unikt album i ordets bedste betydning. Det er et album, som jeg kommer til at tage frem, når jeg skal ligge på sofaen og slappe af eller køre hjem fra en stresset dag på arbejde. Men albummet kan også fint bruges som baggrundsmusik, når vennerne er på besøg, og der er brug for lidt underlægningsmusik, som ikke forstyrrer samtalen. Så skader det ikke, at det også er lidt sejt at lytte til.
Karsten Jørgensen