Medstifter af Oase 70 år

s2_Niels_Peder_Nielsen_9090_5dd5d5fe1aFørst var han radiomekaniker, så blev han troende – og senere præst.

Niels Peder Nielsen, en af DanskOases stiftere og mangeårigt medlem af lederskabet, fyldte 70 år den 20. juni 2015.

Niels Peder Nielsen blev først uddannet som radio- og TV-mekaniker og var derefter aktiv erhvervsmand i otte år.

Kursskifte

Det blev dog til et kursskifte på flere måder, efter at han kom til personlig tro gennem Missionsforbundet (Betlehemskirken i Vanløse) i 1968.
Tre år senere blev han gift med Irene Dalsgaard Nielsen, og i 1973 begyndte han at læse teologi på Århus Universitet.
I 1980 blev Niels Peder Nielsen ordineret og blev præst i Hjarup og Vamdrup i Sydjylland indtil sin pensionering i 2008. I 2009 blev han dog indsat som ulønnet hjælpepræst i Oasefællesskabet i Silkeborg, hvor sønnen Ruben er præst. Her har han haft særligt ansvar for ReFokusvisionen som udtrykt i kirkens Vision 2010.

Missionsopgaver

Niels Peder Nielsen har siddet i ledelsen for Youth for Christ i over 20 år.
I 1989 var han med til at stifte Dansk Oase. Han har været formand i flere perioder og sluttede som næstformand i 2015.
Siden 2009 har Niels Peder Nielsen været næstformand i Dansk Balkan Mission, der bl.a. arbejder med mission blandt romaer i Rumænien.
Han har også siden 2012 været formand for bestyrelsen i Dansk Europamission, der har særligt fokus på den forfulgte kirke.
Niels Peder Nielsen bor nu i Silkeborg på Grundtvigsvej 5 sammen med hustruen Irene. Parret har fire børn.

’En fremsynet far i Dansk Oase’

– Vi ønsker herfra hjertelig tillykke og takker for den store og vedvarende indsats i vores bevægelse. Vi står på skuldrene af Niels Peder og de mange andre fremsynede fædre til vores karismatiske bevægelse, siger generalsekretær Karsten Bach fra DanskOase.
Han tilføjer: ”Niels Peder Nielsen og hans kone, Irene, har altid haft stor betydning. Som præst i Hjarup og nu som deltidspræst i Silkeborg har han altid gjort meget for at skabe samling i Oase-bevægelsen.
Vi skylder ham en stor tak på hans 70-års-dag.”