Pas godt på dit hjerte

Bibelen advarer os mod at have ondskab i hjertet. Og lægevidenskaben viser, at vrede og fjendtlighed øger risikoen for hjerteinfarkt.

Af Dr. Don Colbert

For mange år siden fik jeg besøg af en præst ved navn Karl. Han brugte tre slags blodtryksmidler, der ikke hjalp mod hans høje blodtryk, selv om han havde søgt hjælp hos mange læger. For Karl var vred.

Karls tilstand var ustabil. Til tider var hans blodtryk normalt, men i løbet af et øjeblik kunne det stige op til et systolisk tryk på over 200 (under 140 er normalt) og et diastolisk tryk på 130 (under 90 er normalt).
Gang på gang har vi set, at et følelsesmæssigt kaos er direkte knyttet til sygdom. I andre tilfælde er der fysiske faktorer. Men Karl var ikke overvægtig, så det var ikke her, vi skulle lede efter årsagen til hans sygdom.
Karl fortalte, at han var blevet frataget sin præstegerning efter en grusom splittelse i menigheden. Han forlod stillingen i stor vrede mod de personer, som efter hans opfattelse havde overtaget kontrollen med menigheden.
Igennem årene har jeg opdaget, at præster og andre med fuldtidsstillinger i kristne sammenhænge ofte har svært ved at tilgive mennesker, som de mener har gjort dem åndelig uret. Mange er meget følsomme, omsorgsfulde mennesker, som bliver dybt sårede, hvis de føler sig misforstået, uretfærdigt kritiseret eller anklaget. I stedet for at fortælle, at de er såret, lagrer de følelserne og lader dem udvikle sig til en sydende blanding af vrede og frustration.
Jeg fortalte Karl, at det ud fra en medicinsk vurdering var nødvendigt for ham at tilgive de mennesker, som havde såret ham. Men jeg var slet ikke forberedt på hans næsten øjeblikkelige raserianfald. Han var som en vulkan under udbrud. Han brølede så højt, at alle i lægehuset hørte det.
Karls vrede udbrud fortsatte en rum tid, kun afbrudt af hadefulde anklager mod dem, som havde ’stjålet’ hans menighed og ’forringet’ hans værd som pastor. Da han endelig faldt ned, fortalte han, at han var klar over, at han måtte tilgive og at han nu endelig følte, at han kunne gøre det.
Karl begyndte at sige ord, som udtrykte tilgivelse for hver enkelt af dem, han havde holdt som gidsler i sit hjertes fængsel. Efter 50 minutter var hans blodtryk – som lå på 220/130, da han kom ind til mig – faldet til 160/100. Hans ansigt, der havde haft hårde furer ætset i sine træk, var nu så afslappet, at han lignede et helt andet menneske.

Hvad er værd at dø for?

Frustrationer, raseri og vrede står øverst på listen over skadelige følelser, der fremkalder ekstreme stress-reaktioner. Teknisk set er fjendtlighed en følelse af fjendskab, uvenlighed, modvilje etc. Det er en vedvarende tilstand – en måde at opleve verden på.
En fjendtlig indstillet person kan blive vred eller overdrevet irriteret over bagateller, som andre ikke bliver oprørte over.
I 1980 påviste dr. Robert Williams og hans kollegaer ved Duke universitet, at en høj scoring på 50 point på en såkaldt fjendtlighedstest var direkte knyttet til hjerteproblemer.

Tre slags fjendtlig respons

Fjendtlighedstesten, der blev brugt i Duke-undersøgelsen, er en del af MMPI (Minnesota Multiphasic Personality Inventory), en meget benyttet psykologisk test, som blev udviklet i 1950’erne. Dr. Williams raffinerede testen ved at definere tre specifikke kategorier af fjendtlig respons, nemlig holdninger, følelser og adfærd.
Den vigtigste fjendtlige holdning er kynisme, der viser sig som mistro til andres motiver. Den vigtigste følelse er vrede, og den vigtigste adfærd er aggression.
Aggression er ikke nødvendigvis vold. Aggression kan udtrykkes med en attitude, en fjendtlig kropsholdning, ord eller kiv.
Dr. William lagde ’pointsummen’ sammen fra hvert af disse elementer: holdninger, følelser og adfærd, hvorefter han kom frem til en total sum af fjendtlighed.
Mange fjendtligt indstillede mennesker opfatter ikke sig selv som vrede eller aggressive. De kalder sig ’frustrerede’ eller ’anspændte’. Men frustration og utålmodighed er ofte et aspekt af aggression.
Faktum er, at de fleste er mere vrede, end de selv er klar over. Mange mennesker bærer på vrede dybt inde i sjælen. Omkring 20% af den amerikanske befolkning har et fjendtlighedsniveau højt nok til at true deres helbred. Vrede varierer fra mindre irritation til morderisk raseri. Hvis man scorer højt i en vrede-test, må man gøre noget imod det, for da er ens helbred i farezonen.

En fare for dit hjerte

Fjendtlighed er skyld i alvorlige, fysiologiske reaktioner i kroppen. Fjendtlige mennesker frigør mere adrenalin og noradrenalin i blodet end ikke-fjendtlige. Disse hormoner øger blodtrykket ved at trække ens blodkar sammen og øge hjerterytmen.
Vrede mennesker har også et højere niveau af kortisol. Det medfører, at kroppen oplagrer salt, som forværrer problemer med blodtrykket. Høje niveauer af kortisol øger også niveauet af triglycerider og kolesterol, der gør blodpladerne mere klæbrige – hvilket disponerer for hjertesygdomme. Hvis fjendtligheden bliver en del af personens emotionelle identitet, vil også blodtryksproblemet blive permanent.
Krig fører til voldsomme niveauer af stress-hormoner. Obduktion af soldater dræbt i Korea- og Vietnamkrigene viste, at 75 % af dem havde udviklet en eller anden form for arteriosklerose allerede i en alder af 25 år eller yngre. Hvis disse unge havde overlevet krigen, er det meget sandsynligt, at deres indre emotionelle slagsmark med tiden ville have skadet deres hjerte- og karsystem mindst ligeså meget, som den fysiske slagmark.

Faren ved for højt blodtryk

Hvorfor er forhøjet blodtryk så skadeligt? Arterierne, der forsyner hjertet med blod, er nok de mest belastede blodårer i hele kroppen. Hver gang hjertet slår, klemmes arterierne flade ligesom en brandslange uden vand. Så kommer der en trykbølge af blod, der blæser dem op til deres maksimale diameter. Denne fladtrykning og udspilning sker mere end 100.000 gange i døgnet.
Stresshormoner påvirker primært årernes indvendige vægge, endotelerne, der består af et enkelt lag med celler (endotelceller) og minder om indersiden af en haveslange. Dette enkle lag af celler er meget solidt, men det kan blive skadet, hvis det udsættes for et stort tryk. Sker dette, strømmer hvide blodlegemer, kolesterol og blodplader til skadestedet for at reparere skaden. Denne ’lapning’ forårsager åreforkalkning.
Hjertearterierne forsyner hjertet, der arbejder uafbrudt, med blod. Derfor er netop disse arterier mest udsat for forkalkning. Mikroskopiske partikler af LDL-kolesterol (af den skadelige type) kan også trænge ind i årevæggene, hvor de iltes og bidrager til yderligere forkalkning.
Med tiden kan proteinet kollagen og glatte muskelceller bevæge sig frem til det reparerede område og binde fibrin (et protein, der er vigtigt for koagulering), calcium og andre mineraler. Alle disse reaktioner bevirker, at cellevæggene bliver tykkere og snart buler ind mod arteriens centrum.
Fedtaflejringerne på årevæggene kan briste. Når det sker, vil klæbrige blodplader klumpe sig sammen og fæstne sig på brudstedet. Denne blanding af limagtigt blod og fedt vokser sig større og større, omtrent som en lavine. Til slut kan denne klump blive så stor, at den blokerer arterien. Eller den løsner sig og bliver transporteret til en snævrere del af arterien og blokerer den der. Resultat er et hjerteinfarkt.

Sådan skader stress

Når adrenalin slippes ud i blodstrømmen, får det hjertet til at pumpe hurtigere og hurtigere. Kransarterierne og hjertet udvider sig for at levere mere ilt og næringsstoffer til hjertet. Hvis kransarterierne er fulde af forkalkning, eller hvis arterievæggene er fortykket på grund af skader ved højt blodtryk, vil kransarterierne trække sig sammen i stedet for at udvide sig. Hjertet pumper hårdt og hurtigt og anstrenger sig for at dække hjertets og hjernens øgede behov for ilt og glukose. Men i stedet for at kransarterierne udvider sig som de burde, trækker de sig sammen. Hjertet må da slå endnu hårdere og hurtigere.
Jo hårdere og hurtigere hjertet slår, jo mere trækker kransarterierne sig sammen! Slutresultatet er angina, hjerteinfarkt, arytmi eller at der frigives en blodprop, som fører til fuldstændig blokering af en hovedarterie og en brat død.

Sådan skader fjendtlighed

Mange medicinske og videnskabelige undersøgelser har knyttet vrede, raseri, fjendtlighed og tilsvarende følelser til hjertesygdom. Her er nogle af resultaterne:
En finsk undersøgelse viste, at fjendtlighed er en betydelig risikofaktor og prædiktor (forvarsel) for hjertesygdom. En 9 år lang befolkningsundersøgelse udført som en opfølgning til den første undersøgelse, afslørede, at mennesker med et højt fjendtlighedsniveau havde tre gange så høj risiko for at dø af hjerte- og karsygdomme som mennesker med et lavt fjendtlighedsniveau.
Fjendtlighed kan faktisk være et forvarsel om hjerte- og karsygdomme, mere end normale risikofaktorer som rygning, højt blodtryk og forhøjet kolesteroltal. Der deltog omkring 800 mænd i undersøgelsen. Gennemsnitsalderen var 60 år, da de fik målt fjendtlighedsniveauet med en test. 46 % af dem fortalte om mindst et tilfælde af hjerteproblemer i løbet af den tre år lange opfølgningsperiode. Ifølge forskerne var mændene med det højeste scoringstal på fjendtlighedstesten dem, der med størst sandsynlighed ville bliver udsat for hjerteproblemer.
Ichiro Kawachi ved Harvard School og Public Health har også rapporteret om undersøgelser, der knytter vrede sammen med hjerte- og karproblemer. Han skriver: ”Den relative risiko for hjerteinfarkt blandt patienterne ser ud til at være lige så høj som hos dem, der ryger og/eller lider af forhøjet blodtryk. Læger bør derfor undersøge, om deres patienter har en vredeshistorik og i så fald vurdere, om de bør henvises til rådgivning eller vredeskontrol-terapi.
Andre medicinske forskere har også fortalt om denne forbindelse. Faktisk har en nyligt offentliggjort forskningsrapport antydet, at fjendtlighed udgør en større risiko for hjertesygdomme end både rygning og høje kolesteroltal. I denne undersøgelse af 774 mænd med en gennemsnitsalder på 60 år tog forskerne højde for de traditionelle risikofaktorer for hjertesygdomme: rygning, høje kolesteroltal, overvægt, højt alkoholforbrug og dårlige socioøkonomiske faktorer – og sammenlignede dem med fjendtlighed. Forskerne opdagede, at hos mennesker med et højt fjendtlighedsniveau havde næsten 6 % haft mindst et hjerteproblem i løbet af undersøgelsen (for eksempel hjerteinfarkt). Fjendtlighed er skyld i en betydelig højere andel af hjerteproblemer end nogen anden risikofaktor.
Uvilje mod at gøre noget mod indestængt vrede kan føre til tidlig død. I en opfølgende undersøgelse efter 25 år af 255 medicinstuderende ved University of North Carolina opdagede dr. John Barefoot, at de, som havde scoret højst på fjendtlighed i en standard personlighedstest, havde 5 gange så høj en risiko for at dø af hjertesygdom som deres mindre fjendtligt anlagte medstuderende. De ’fjendtlige’ havde en 7 gange så stor risiko for at dø i 50-årsalderen. I en tilsvarende undersøgelse blandt jurastuderende viste det sig, at de mest fjendtlige personer havde mere end fire gange så stor en risiko for at dø indenfor 25 år.

Er du en ’trykkoger’?

Dr. Elliot benytter sig af forskellige tests for at undersøge, om mennesker er såkaldte ’trykkogere’ – med kronisk fjendtlighed og unormalt højt blodtryk. Han sætter dem til at spille videospil og drive mental aritmetik som fx at starte med tallet 777 og fortløbende subtrahere 7. Han lader patienterne holde hænderne 70 sekunder i isvand. Hvis blodtrykket stiger dramatisk under disse test, er det højst sandsynligt, at personen er en ’trykkoger’.
De fleste fjendtlige personer er inderst inde bevidst om deres fjendtlighed; de beskriver blot følelserne med andre ord. Nogle fortæller mig, at de har en ’kort lunte’ eller et ’hidsigt temperament’. Andre siger, at de er meget motiverede og derfor ’utålmodige’. Det er en konstant tilstand af frustrationer, faktisk en mild form for fjendtlighed, som bunder i vrede mod mennesker, situationer og omstændigheder.
Andre igen fortæller mig, at de ind imellem tænder af, men at de ligeså hurtigt falder ned igen. Senere fortæller de mig om problemer, som gerne udløser deres raserianfald. Disse problemer har ofte fællestræk, eller de gentager sig. Fjendtligheden kan ofte tilskrives én – undertiden flere – hændelser i fortiden, nogle gange mange år tilbage. Ja, til og med tilbage i barndommen.
Fjendtlige mennesker oplagrer eller gemmer på deres vrede. De laver deres egen trykkoger ligesom pastor Karl. Man skal huske på, at ingen bestemt oplevelse eller hændelse per automatik producerer fjendtlighed. I Karls tilfælde kan det godt være, at han var den eneste, som kom ud af menighedssplittelsen med en følelse af fjendtlighed. For andre i menigheden kan hændelsen have medført lettelse eller glæde. Husk på, at det handler om opfattelse og ophobning af minder.

Sådan er en typisk trykkoger

Flere undersøgelser har vist, at fjendtlige mennesker kendetegnes af følgende fællestræk:

1. Nydelsessyge
Mennesker med en høj grad af fjendtlighed ryger, drikker for meget og spiser for meget, de har også ofte et for højt kolesteroltal. De er ikke bare disponeret for hjertesygdomme på grund af deres indstilling, men de indarbejder også vaner, der øger risikoen. De får med andre ord ’både i pose og sæk’!
Den fjendtlige person – som tyer til nikotin for at falde til ro, til mad som trøst og til alkohol for at slappe af – er en person, som ikke virkelig gør noget ved de følelser, der er skyld i problemerne. Han eller hun prøver blot at tackle konsekvenserne for de skadelige følelser.

2. Personlighedstype A
For omtrent 50 år siden introducerede hjertespecialisterne Meyer Friedman og Ray Rosenman fra San Fransisco begrebet ’personlighed type A’ i vor kulturelle ordbog.
De beskrev en type A person som utålmodig, ekstremt konkurrenceminded, altid på farten og kronisk vred og fjendtlig. I tillæg hertil meget aggressiv, ambitiøs, hårdt-arbejdende og irritabel i forhold til forsinkelser og forstyrrelser. Sådanne personer har ofte svært ved at slappe af uden at få dårlig samvittighed, fuldfører gerne andres sætninger og bliver nemt frustrerede. De benytter sig flittigt at bilens horn, brokker sig over for langsom betjening i butikker og føler, de helst skal gøre flere ting på én gang som fx tale i telefon, mens de barberer sig.

“En type A person er typisk aggressiv, ambitiøs, hårdt-arbejdende og irritabel i forhold til forsinkelser og forstyrrelser – og i risikogruppen for hjerteinfarkt.En type A person er typisk aggressiv, ambitiøs, hårdt-arbejdende og irritabel i forhold til forsinkelser og forstyrrelser – og i risikogruppen for hjerteinfarkt.”

Dr. Friedman beskrev sig selv som en type A-personlighed, som i en tidlig alder blev ramt af et hjerteinfarkt. Da han indså forbindelsen mellem sin personlighed og sit hjertetilfælde, ændrede han både livsstil og holdninger. Han døde som 90-årig i 2001. I en alder af 86 år var han endnu leder af Meyer Friedman instituttet ved universitet i San Fransisco.
Friedman og Rosenman opdagede faktisk type A-adfærden ved en tilfældighed, da de fandt ud af, at stolene i venteværelset måtte ombetrækkes længe før, de havde regnet med.
Da møbelbetrækkeren kom for at hente stolene, lagde han mærke til, at betrækket var slidt på en unormal måde. Han havde aldrig før set sådanne slidmærker i et venteværelse. Den forreste del af sæderne og den forreste del af armlænet var meget slidte, mens stoleryggene ikke var det. Normalt slides stoleryggene mest.
Han konkluderede, at patienterne sad rastløse forrest på sæderne, mens de nervøst ventede på at blive kaldt ind til undersøgelser. Dette ville forklare det mærkelige slid. Disse patienter udviste de klassiske træk hos type A-personer.
Friedman og Rosenman begyndte at forske i og beskrive denne adfærd og sammenhængen mellem hjertesygdom og type A-personlighed i 1950’erne. I 1975 publicerede de resultatet af deres opfølgningsundersøgelse af 3000 sunde mænd, der skulle vise, om type A-personer var mere udsatte for hjertesygdomme. Undersøgelsen strakte sig over 8 år og viste, at dobbelt så mange type A-personer som type B-personer udviklede hjerteproblemer.
Friedman og Rosenman opdagede også, at andre personlighedstyper kunne blive presset til type A-adfærd, hvis de fik et stort ansvar og arbejdspres. Den moderne, urbane tilværelse med tidspres, trafikkaos, økonomiske bekymringer etc. lod til at drive dem til at blive type A, selv om de ikke fra naturens side var disponeret for dette.

Spørg dit hjerte hvem du virkelig er

Jeg vil bede læseren om at udføre en lille test. Luk øjnene og peg på dig selv. Gør det nu.
Åbn så igen øjnene. Pegede du på dit hoved, på hjernen eller på dit hjerte? Prøv at lade andre mennesker gøre det samme. Kun de færreste peger på hoved, fødder eller ansigtet. Når man peger mod sit virkelig Jeg, peger man mod sit hjerte.
Ingen af antikkens mennesker, herunder også dem fra gammeltestamentlig tid, opfattede hjernen som menneskets centrum. For grækerne og Bibelens forfattere sad menneskets identitet i hjertet – sjælen, følelserne og viljen.
Jesus sagde om hjertet: ”Et godt menneske tager gode ting frem fra sit forråd af gode tanker, men et ondt menneske tager onde ting frem fra sit forråd af onde tanker.” (Mat.12,35).
Bibelen lærer os også:
”Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd. Jeg tager jeres stenhårde hjerte ud og giver jer i stedet et føjeligt og lydigt hjerte, så I får lyst til at adlyde mine befalinger og gøre, hvad jeg siger. Så skal I være mit folk, og jeg vil være jeres Gud (Ezek. 11,19-20).
De følgende vers beskriver hjertet som noget, der er i stand til at tænke, føle, huske og mane til handling:
”Indre glæde giver et smilende ansigt, et sorgfyldt hjerte tager livsmodet væk.” (Ordsp. 15,13).

Din krop er den levende realitet af alt, som du er. Alt det, som du erfarer, sker for hele dig, ikke bare for din hjerne. Vi tænker nedladende om mennesker i antikken, som troede, at hjertet kunne tænke, men Bibelen siger: ”… hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.”(Mat. 12,34).

Men – tænker du måske – kan mit fysiske hjerte virkelig tænke og føle? Er hjertet ikke blot en pumpe? Forfatteren og videnskabsmanden Paul Persall beskrev en hændelse, som indtraf, da han talte til en international gruppe af psykologer, psykiatere og socialarbejdere i Houston, Texas. Han fortalte om sin tro på hjertets centrale rolle i både det fysiske og det åndelige liv. En kvindelig læge trådte da op på podiet og fortalte grædende sin historie til dr. Pearsall og tilhørende i auditoriet:
– Jeg har en patient, en lille pige på 8 år, som fik et nyt hjerte fra en 10 år gammel pige, som var blevet myrdet. Hendes mor tog hende med til mig, eftersom hun begyndte at skrige om natten på grund af mareridt om manden, der havde myrdet hendes donor!
Hun fortalte, at datteren vidste, hvem morderen var. Efter en række konsultationer kunne jeg bare ikke benægte realiteten i det, som barnet fortalte mig. Til sidst bestemte moderen og jeg os for at gå til politiet.
Ved hjælp af oplysninger fra den lille pige fik de fanget morderen og dømt ham på grundlag af min patients beviser. Tidspunktet, våbnet, gerningsstedet, hans klæder og det, som offeret havde sagt til hende – alt, som den lille hjertepatient havde fortalt, passede!

Det fysiske hjerte afspejler det åndelige hjerte

For flere tusinde år siden advarede Bibelen om, at synd, ligesom uforsonligt raseri og fjendtlighed, forhærder menneskets hjerte. I virkeligheden kan stivnede eller forkalkede arterier faktisk få hjertet til at fremstå stenhårdt under obduktionen. Et ’forhærdet hjerte’ er ikke en metafor på genstridighed eller en ubøjelig holdning. Det er en fysisk hjertetilstand på grund af stive pulsårevægge (arteriosklerose). Personer med denne diagnose lider ofte af angina, som giver brystsmerter ved fysiske anstrengelser.
Kan det mon være således, at den smerte, man oplever ved et akut hjerteinfarkt eller andre former for hjertesygdomme, er en konsekvens af den oplagrede smerte fra skjulte synder, uforløst vrede, afvisning og andre giftige følelser? Det kan måske være, at det emotionelle og åndelige hjertes plager til sidst manifesterer sig i fysisk smerte i blodkar og væv hos det fysiske hjerte.
Kan det måske være således, at menneskets fysiske hjerte blot er en afspejling af det, der sker i vores åndelige hjerte? Jeg tror det. Alt for ofte tænker vi, at den fysiske virkelighed bestemmer tilstanden hos sjæl, sind og følelser. Bibelen fortæller os, at det forholder sig stik modsat. Sjælens, sindets og følelsernes usynlige virkelighed bestemmer den fysiske virkelighed, som vi opfatter med vore sanser.
Uanset hvad, som kommer først – emotionel respons eller fysisk respons – så er de knyttet til hinanden. Det fysiske, det åndelige og det emotionelle har en sammenhæng, som vi først nu er begyndt at undersøge og forstå.