– Bør kirkerne gå ind i kampen mod islamisme?

De islamistiske bevægelser har taget en ny drejning indenfor de sidste par år. Fra terror-udøvelse imod det vestlige sekulære demokrati over imod også anti-kristelig terror. Islamisk Stat forfølger og halshugger kristne, hvor de erobrer landområder. Vestlige regeringer synes at stå magtesløse. – Kan kirkerne gøre noget for at bremse Islamisk Stats brutale fremfærd? Og er Islamisk Stat også en trussel for vestlige kristne? Disse spørgsmål har Iben Thranholm stillet til en række præster fra forskellige kirkesamfund.

Fire kirkeledere ønsker en mere aktiv og målrettet indsats for at bremse islamismen.

For Massoud Fouroozandeh, der selv har en fortid som muslim og nu er valgmenighedspræst i indvandrerkirken Church of Love, er der ingen tvivl om, at Islamisk Stat udgør en meget større trussel, end vi er klar over:
– Vi sover tungt og dybt. I mange kirker er der kun hyggesnak og tandløs forkyndelse. Det kan ende i et skrækscenarie, hvis ikke vi vågner op. Islamister uddanner nu børn til at halshugge. Hvis børn kommer som flygtninge og søger asyl, vil vi tage hensyn og ikke forestille os, at de kommer for at dræbe, siger han.
I kampen mod islamismen mener Massoud Foorouzandeh, at kirken må holde op med at være bange for at forkynde:

Vi halter og vakler

– Vi halter bagefter med forkyndelse i Danmark. Når vi vakler, taber vi slaget. Når vi oplever så mange grusomheder, er det, fordi kirkernes ledere stikker hovedet i busken. De tør ikke at gå op imod islam med den kristne forkyndelse, siger Massoud og fortsætter:
– Samtidigt er det kirkens opgave at oplyse muslimer om islam, dens historie og teologi.
Det er kirkens opgave at afsløre farisærismen i islam og præsentere dem for lyset i kristendommen. Mange er født ind i islam og kender ikke andet.
Massoud mener også, at kirken burde gøre meget mere ved kristenforfølgelserne:
– Danmission og Folkekirkens Nødhjælp gør slet ikke nok. De har glemt forkyndelse i nødhjælpsarbejdet. Derfor glemmer de også de forfulgte kristne. Det er knæfald for islam at skubbe forkyndelse af vejen.
For at vende bølgen mener Massoud, at der må nye ledere til i kirken:
– Enten skal biskopper omvende sig, ellers skal vi have nye. Der skal ske en vækkelse.

Bøn og omvendelse kan redde Europa

Katolsk sognepræst i Esbjerg Benny Blumensaat ser også Islamisk Stat som reel trussel imod den kristne kultur.
Især på grund af manglen på kristendom i Danmark.
Han mener, at der skal bøn og et særligt ”rosenkranskorstog” til. Inspirationen kommer fra det berømte slag ved Lepanto i 1571, hvor den kristne hær stik imod alle odds bekæmpede den osmanniske hær og dermed forhindrede, at Europa blev muslimsk. Sejren blev tilskrevet, at både hæren og hele Rom på pave Pius V’s foranledning havde bedt rosenkransens bønner.
– Jeg vil starte med at arrangere rosenkransbøn en hel lørdag i menigheden og håber, at det vil sprede sig. Rosenkrans handler om forbøn og om at få gang i nyevangelisering.
Ligesom Massoud ser også pastor Blumensaat vækkelse som den eneste løsning på truslen fra islam. Men for at den kan bryde igennem, er det ikke nok alene at bede. Folk bør gå til skrifte og bekende deres synder:
– Først når vi kommer i dybden med vores egen tro, vil vi blive stærkere overfor islam. Katastrofen er jo, at kristendommen ingen betydning har i hverdagen.
Når det nye regeringsgrundlag siger, at Danmark bygger på kristne værdier, så har det reelt stort ingen betydning for den måde, vi lever på. Det er kun ved at bekende sin synd, at der kan ske en forandring, også i samfundet. Og så vil en vækkelse bryde igennem. Det er en åndelig kamp mellem det gode og onde. Mellem Gud og Satan. Det kan kun imødegås med bøn og en ny måde at leve på. Ellers taber vi kampen.

For megen eftergivenhed

Poul Sebbelov er præst i den dansksprogede ortodokse menighed Gudsmoders Beskyttelse. Han mener også, at den kristne kirke bør markere sig klarere:
– Det forekommer mig, at der i Danmark, og vist også i andre lande i Europa, er alt for megen eftergivenhed over for det islam og de muslimer, som på en lang række områder kræver islamisk skik og brug implementeret fx i danske institutioner, skoler, arbejdspladser og i samfundet i det hele taget. For min del er jeg betænkelig ved at se, at en tidligere kristen selvfølgelighed i vore samfund erstattes af ideologiske størrelser med præfix’et ”multi-”.
Det er min opfattelse, at vi efter bedste evne skal modarbejde den udvikling. Det skal vi gøre i kirken, og det skal vi gøre i den samfundsmæssige debat ved klart at markere forskellene mellem fx kristendom og islam – frem for at lade som om det hele er ”det samme”, bare på lidt ”forskellige måder”.
Efter Poul Sebbelovs opfattelse udgør radikal islam en alvorlig trussel mod det Europa, vi kender:
– Islam er en aktiv benægtelse af den kristne tro, og den tilkæmper sig stadig større indflydelse i de europæiske samfund. Derfor må vi, kirkerne, arbejde på atter at gøre kristen tro og bevidsthed til grundlag for den måde, vi forstår verden på. Det er forudsætningen for at kunne dæmme op for de angreb, der føres imod det kristne Europa. Men det kan også blive nødvendigt med mere håndfaste metoder, herunder militær magtanvendelse, mener Poul Sebbelov.

Mere dialog med moderate muslimer

Henrik Stubkjær er nyvalgt biskop i Viborg og tidligere generalsekretær i Folkekirkens nødhjælp.
Han mener, at kirken først og fremmest skal holde politikere ansvarlige for at gøre noget, så forfølgelserne af etniske og religiøse minoriteter standses.
– Vi skal som kristne kirker arbejde sammen med de moderate muslimer om at bekæmpe ekstremismen. For der må ikke gå religionskrig i dette – så gør vi for alvor de kristne minoritetskirker sårbare. Som kristne kirker har vi også et ansvar for at holde politikerne fast på ansvaret for at tage sig af de flygtende fra ISIS’s hærgen.
Det er ikke blot ”et flygtningeproblem for Europa” det er mennesker, det handler om. Mennesker som er i nød, og som vi kan og skal hjælpe. De kristne flygtninge skal vi invitere ind i vore kirker og give dem mulighed for at bede og fejre dåb og nadver og komme ind i et fællesskab. Og flygtninge af andre religioner skal vi også være behjælpelige, så de kan finde mulighed for at udfolde deres religiøse liv, siger biskop Henrik Stubkjær.
Henrik Stubkjær opfatter også Islamisk Stat som farlig og en trussel imod Europa. Dog Ikke som en samlet hær, der marcherer ind, men som en terror-organisation, som popper op i enkeltmands-aktioner eller i koordinerede celler.
– En sådan form for ekstrem terrorisme kan dårligt bekæmpes med våben. Vi skal selvfølgelig beskytte potentielle terrormål. Og en dygtig og effektiv efterretningstjeneste er også vigtig. Men langt mere skal vi forsøge at skabe dialog med moderate muslimer her i Europa for at forsøge at udsulte tilgangen til ISIS.