Skyld og skam kan gøre dig syg

Både skyld og skam kan føre til depression og fysisk sygdom. Løsningen er at give og modtage tilgivelse. 

Af Dr. Don Colbert

Den negative spiral af skyld og skam kan gøre dig syg. Også selv om dine følelser skyldes, at andre har gjort dig fortræd.

Becky kom ind på mit kontor og følte sig forfærdelig tilpas. Hun var 35 år og redaktør på et lille tidsskrift. Det var et stressende job, styret af tidsfrister. Firmaet, hvor hun var ansat, var notorisk uorganiseret og arbejdspladsen et stort kaos. Ejeren af firmaet var ekstremt ustabil og kunne eksplodere af raseri ved den mindste indbildte provokation og fyre den første, han fik øje på.
Mange år med følelsesmæssigt kaos havde nedbrudt Beckys helbred. Flere af hendes kolleger havde mistet jobbet eller var gået ned psykisk på grund af det dårlige arbejdsklima. Hendes chef forbigik hende ved forfremmelser, som han kun gav til kvinder, der flirtede med ham eller ydede ham seksuelle tjenester.
Becky var frygtelig vred og bitter på denne mand. Hun beskyldte ham for megen af modgangen i sit liv. Becky skammede sig også over sin overvægt og sit kedelige udseende. Hun følte sig dybt krænket af chefens ansigtsudtryk, udtalelser og slet skjulte foragt, når han gik forbi hende. Faktisk sad hun i min konsultation iført en lang sweater, som hun holdt op foran sig som et tæppe for at skjule sin krops forside, der allerede var helt skjult af klæder.
Beckys fysiske diagnose var multipel sklerose.

Helbredelse for skam

Efter at have talt med hende i nogen tid måtte jeg konkludere, at hendes tilstand delvis skyldtes hendes følelsesmæssigt ustabile liv. Hun måtte først helbredes for sine emotionelle sår, før man effektivt kunne behandle hendes fysiske sygdom.
Becky var ikke blot bitter på sin arbejdsplads: hun følte også stor skam, hvilket er en skadelig følelse.
Den formelle definition på skam er en smertefuld oplevelse af at have mistet andres respekt på grund af upassende opførsel, synd eller for at være stemplet som uduelig. Skam kommer af vanære, der stammer fra noget beklageligt, uheldigt eller skændigt.

Kronisk skyld og skam kan føre til depression

Den vigtigste grund til, at jeg vil fortælle om skyld og skam i denne bog, er at disse to følelser eller tilstande i høj grad er knyttet til alvorlig depression. En såkaldt situationsbetinget depression er normalt et resultat af et stort tab i en persons liv – som fx at have mistet en ægtefælle, et barn, et ægteskab eller sit arbejde.
Skyld og skam er begge rodfæstet i det, som ikke burde være sket.
Skyld er en tilstand af at have gjort noget forkert – juridisk eller etisk. Skyld er en smertefuld følelse af selvbebrejdelse for at have gjort noget, som man ved er umoralsk, forkert, kriminelt eller syndigt.
Skam opstår som regel ud fra noget, som en anden person har gjort, noget samfundet gerne betragter som amoralsk, forkert, kriminelt eller syndigt. Skam er et spejlbillede af en overtræders misgerning overfor offeret.

Sorg, vrede, angst…

Skyld og skam fremkalder forskellige reaktioner hos os. Skam har en tendens til at vække følelser af dyb sorg eller mangel på selvværd.
Skyld producerer en vis mængde vrede, fordi vi føler os fanget i det at blive afsløret eller for at være blevet et offer for vor egen svaghed. Men begge disse følelser kan bevirke, at vi føler os værdiløse, håbløse eller hjælpeløse. Disse følelser kan igen føre til depression, vrede, angst og en række andre skadelige følelser, som sætter en stressreaktion igang.
Mange mennesker knytter skam til smertefyldte minder om tidligere afvisning, som skaber følelsen af hjælpeløshed eller håbløshed eller ekstremt lavt selvværd. Hos nogle personer skaber disse følelser depression, hos andre vrede, bitterhed eller raseri.
Såvel skyld som skam skaber en endeløs række af negative tanker. Disse følelser fører aldrig til emotionel frihed, styrke eller sundhed – hverken følelsesmæssigt eller fysisk.

Vi vil helst skjule os

Mennesker, som føler skyld og skam, går ofte med ludende skuldre og bøjet hoved. Deres kropsholdning signaliserer, at de prøver at gemme sig, sådan som Becky gjorde ved at skjule sig bag sin sweater.
Vi mennesker har en instinktiv trang til at skjule eller gemme os, hvis vi oplever at være i en situation, der kan gøre os dybt forlegne, skyldbetyngede eller skamfulde. Man ser fx ofte, hvordan arresterede personer forsøger at skjule ansigtet eller at kigge i en anden retning, når de bliver nedstirret af tilskuere eller udsat for pressefotografernes blitzlys.

Adam og Eva følte en voldsom skam i Edens have efter at have syndet mod Gud. De forsøgte at skjule sig for ham, og de følte sig meget forlegne, nøgne og udsatte. Det er, hvad skam gør ved os. Den får os til at føle os uværdige, forlegne og som var vor usselhed blevet afsløret.
Skam får os til at føle det som om, at alle vi møder på vor vej ved alt om os, gransker os og er kritiske overfor os – selv om vor fornuft fortæller, at langt de fleste, vi møder, hverken kender os eller nærer interesse for os.

Hvor lærer vi at føle skam?

Desværre lærer mange mennesker at føle skam allerede i barndommen. Endnu mere trist er det, at de får det indpodet af deres forældre, som gør nar af dem overfor søskende eller jævnaldrende.

“En lærer, en træner eller en anden person med autoritet, ja til og med en bølle på skolen, kan ydmyge eller få et barn til at føle skam.”

Seksuel og fysisk mishandling kan føre til, at et barn vokser op med skamfølelse. Indlæringsvanskeligheder som ordblindhed eller ADHD kan få et barn til at føle sig stemplet som dum, langsom eller ude af stand til at lære. Dette er ydmygende for unge mennesker og kan føre til en længere-varende følelse af skam.
Desværre tager mange børn skamfølelsen med sig ind i voksentilværelsen. Voksne med stor indvendig skam er ofte bange for intimitet og nærvær med andre, og de tager denne mangel på evne til at forpligte sig med ind i et ægteskab. De forsøger at holde sammen på deres ægteskab, men går fra det ene ægteskab til det andet, fra skilsmisse til skilsmisse. De formår sjældent at se sammenhængen mellem deres egen selvdestruktive adfærd og skammen, som de bærer som en enorm usynlig byrde dybt inde i sig selv.
Voksne, som føler skam, oplever ofte en lang række forhold og opbrud eller går fra job til job og ødelægger alle private relationer.
De evindelige nederlag bidrager selvklart til at øge følelsen af værdiløshed, uduelighed og smerte. Dybt i deres sjæl føler de sig skamfulde eller uværdige til at blive elsket.
Meget ofte udløser dette en alvorlig depression. Skam kan også resultere i stofmisbrug, alkoholisme, spiseforstyrrelser, ludomani og andre tvangshandlinger.

Lær at skelene mellem ægte og falsk skyldfølelse

Mange millioner mennesker døjer med en voldsom skyldfølelse. Det hænger ofte sammen med tidligere valg af livsstil eller handlinger som utroskab, aborter, seksuelle overgreb, voldtægter og mange andre forhold.
For nogle år siden blev jeg opsøgt af en kvinde, Jane, der led af kronisk træthed og alvorlig fibromyalgi – samt en voldsom skyldfølelse. I løbet af undersøgelsen fik jeg at vide, at Jane to år forinden havde været igennem en skilsmisse, før de fysiske symptomer opstod.
Lige før skilsmissen havde hun opdaget, at manden havde været utro med nabokvinden, der tilmed var hendes bedste veninde. Hun opdagede det på en meget speciel måde. Venindens mand opdagede først forholdet og bankede Janes mand så voldsomt, at han røg på intensivafdelingen i flere uger.
Som den pligtopfyldende hustru hun var, besøgte Jane sin mand hver dag uden helt at fatte, hvorfor naboen havde tæsket ham. En dag, da hun kom for at besøge ham, fik hun fortalt, at han var blevet udskrevet. Jane spurgte sygeplejersken, hvor han var taget hen og fik at vide, at ’kæresten’ havde hentet ham. Først da forstod Jane pludselig, hvordan det hele hang sammen – og følte sig komplet ydmyget og til grin.
I stedet for at kalde sin mand en slyngel, fortalte Jane mig, at hun følte skyld for det skete. Hun mente, at hvis hun havde holdt sig i bedre form og gjort mere ud af sit udseende, ja så ville manden ikke have forladt hende til fordel for hendes mere attraktive veninde.
Jeg forklarede Jane forskellen mellem ægte og falsk skyldfølelse.
Ægte skyldfølelse får vi, når vi har gjort noget, som vi ved, er forkert, og som vi derfor fortryder og er kede af (eller i det mindst fordi vi blev afsløret heri!).
Falsk skyldfølelse opstår, når vi ikke har gjort noget forkert, men fordi vi frivilligt lod os blive involveret i en andens synd eller lovbrud. Falsk skyld påtager sig selv skylden for en anden person.
(Dette kaldes ”personificering” og er en af de ti typer af negative livsopfattelser, eller kognitiv forvrængning, som jeg vil beskrive i kapitel 12 i min bog om Livsfarlige føelser.)
Når vi taler om ægte skyld, må vi tilgive personen, som har begået uret mod os, bede Gud om tilgivelse, og vi må tilgive os selv for den rolle, som vi eventuelt har haft i sagen.
Når vi taler om falsk skyld, må vi indse, at vi ikke har gjort noget forkert, bede Gud hjælpe os til at gå i frihed fra den, som har syndet, og tilgive personen, som har såret os. På den måde kan vi blive fri for den emotionelle byrde.
Jane valgte at indse, at hendes skyldfølelser ikke var ægte. Hun tilgav manden og veninden og kom følelsesmæssig ovenpå igen. Processen var dog langvarig, hvilken den som regel er. Processen med at tilgive og give slip på den falske skyldfølelse tog hende omkring 3 måneder, men da den først var ovre, opdagede Jane til sin egen forbløffelse, at både den kroniske træthed og fibromyalgien forsvandt.

Hjernen reagerer anderledes end hjertet

Som alle skadelige følelser, er en depression som regel en ’hjertesag’. Men desværre lytter de fleste af os ikke til hjertet – kun til hjernen.
Hjernen er kroppens slavepisker, og den kender ikke til at holde pauser. Den er bygget til at være i beredskab døgnet rundt. Selv når man sover, arbejder hjernen med at sortere opfattelser og følelser og prøver at få en mening ud af tilværelsen, så man kan reagere rigtigt.
Hjernen optræder både beskyttende og aggressivt. Paul Pearsall skrev om dette:

”Det er ikke let at distrahere hjernen fra dens dødelige alliance med kroppen. Den arbejder målbevidst på opgaven med at vinde det menneskelige kapløb. Forfatteren Thomas Moore skriver om det latinske ord vocatio – der betyder at tage en kort pause fra dagligdagens pres og meditere over det at være til. Fordi hjernen primært er programmeret til at jage efter succes og ikke efter de relationer, som hjertet higer efter, tolererer hjernen ikke den slags unyttige pauser!”

Pearsall hævder, at hjernen er af type A, mens hjertet til gengæld udviser type B-adfærd.
Hjernen er med andre ord altid travlt optaget og trives ikke med blot at være et sted. Type A-adfærd – som er at være kritisk, dømmende, hård, kynisk, anklagende, kontrollerende og uforsonlig – er en adfærd tæt knyttet til sygdom. Type B-adfærd – hjertets adfærd – er på den anden side afslappet og søger efter varige forhold og nærhed.
Hjernen tror på ’Jeg, mig og mit’, ifølge Persall. Den er den fødte pessimist. Psykologen Mihaly Csikszentmihalyi hævder, at hjernen hælder mod pessimisme, fordi vore forfædre hele tiden måtte være på vagt overfor rovdyr.
Så længe hjernen sidder i førersædet, kan hjertet, som er sjælen og følelsernes hjem, blive mishandlet, såret, udnyttet og til sidst fyldt med sår og smerte. Et hjerte fyldt med smerte er et stresset og ofte et deprimeret hjerte.
Når vi fejer det ind under gulvtæppet, som vort hjerte prøver at fortælle os, og vi kun lytter til hjernen, kan det få konsekvenser for vor sundhed og tab af vor sensitive side. At leve i en stadig mere hjerteløs og kold verden lægger blot endnu mere pres på vort hjerte. Kunne vi tune os ind på hjertets sekvens, ville vi begynde at opdage barnet inde i os; vort mest sensitive indre jeg med evnen til at lære og glæde sig over at være til.

Lyt til dit hjerte

Hvordan kan vi lære at lytte til vort eget hjerte? Mange læger spørger deres patienter: Hvordan har du det? Hvilket også er det første ikke-udtalte spørgsmål, som mange hver morgen stiller sig selv. For at kunne fastslå sin egen emotionelle tilstand må man også stille sig selv spørgsmålet: Hvordan får jeg andre til at føle sig?
Hvis man er fuldstændig objektiv og ærlig overfor sig selv, og man vurderer, at man får andre til at føle sig manipulerede, kontrollerede, vrede og sårede – ja, så er sandsynligheden stor for, at man styres af sin hjerne, og at man ’bulldozer’ over sit eget og andres hjerte.
Jeg tror, der er særlig vigtigt, at mennesker vedkender sig deres skyld- og skamfølelser. Dette er en afgørende nøgle til at genoprette sundhed og integritet.
Bibelen siger: ’Ingen kan helt forstå en andens sorg eller fuldt ud føle en andens glæde’ (Ordsprogenes Bog 14,10). Sårene, smerterne, skuffelserne, forhåbningerne og de knuste drømme i ens liv ligger alle skjult dybt i hjertes inderste kamre.
Depression kan langt hen ad vejen helbredes ved, at en person selv indser, hvor megen skade hjernen har påført hjertet. Først må et menneske indse, at hjertet virkelig forstår dybden af sin egen lidelse. Når det kommer til stykket, har man ikke brug for andre til at fortælle, hvordan man har det, for det ved man selv. Det er ikke sikkert, man uden videre ved, hvordan man kommer i kontakt med sine følelser. Udfordringen, som vi står over for, er at lære at lytte til, hvad hjertet forsøger at fortælle.

Hjertet taler til os

En overlevende kræftpatient beskrev engang, hvorledes hans hjerte ’talte’ til ham med sit milde budskab. Han var sikker på, han kunne have sparet sig selv for mange fysiske smerter, hvis han blot havde lært at lytte til sit hjerte tidligere. Han sagde:
– Gennem sygdommen lærte jeg, at når hjertet taler, går det ligesom et grædende barn, der hele tiden forsøger at få morens opmærksomhed ved konstant at trække hende i kjolen.
Som en babys frustrerede gråd, når den prøver at udtrykke sine behov uden ord, sådan hulkede mit hjerte på et primalsprog, som man kun kan forstå, hvis man tillader hjertet at deltage i den konstante dialog mellem hjerne og krop.

“Vort hjerte prøver på en meget mild og forsigtig måde at tiltrække vor opmærksomhed. Og for at kunne forstå det må vi koncentrere os om brystet, ikke hjernen!”

Når et nyfødt barn smiler til dig for første gang, når din elskede sender dig et sentimentalt kærlighedsbrev, eller når din teenage-søn lægger armen omkring din hals og siger: ”Jeg holder af dig!” hvor er det så, at man føler sig rørt?
Ofte lægger vi hånden på hjertet, når vi føler os specielt elskede, værdsatte, rost eller overvældede af en anden person. Og det samme gør vi, når vi føler os sårede.

Der er håb

Et knust hjerte kan læges og repareres. Vi kan lære at pleje, nære og beskytte denne vor mest værdifulde og følsomme del af os selv.
Linda, som jeg fortalte om i forrige kapitel om depression, overvandt fibromyalgi, gik ned i vægt og blev fri for de forfærdelige lænker til depression og skyldfølelse.
Hun gjorde det først og fremmest ved at indse, at hun kunne vende den ødelæggende tankeproces, der havde ført til sårene og depressionen. Hun lærte at komme i kontakt med sit eget hjerte og afdække de følelser, hun så længe havde fortrængt.
Linda lærte sig også at håbe og at tro på, at der altid var mulighed for kærlighed, anerkendelse, glæde, fred og menneskelig værdighed i ethvert menneskes hjerte.
Det som skete i hendes hjerte og i hele hendes væsen … det kan også ske for dig.
Den gode nyhed til alle, som plages af skyld eller skam, er, at Jesus døde for at fjerne skylden og skammen fra vore liv.
Jeg vil opmuntre dig til at tage imod hans nådefulde, betingelsesløse tilgivelse og fritagelse for disse skadelige og giftige følelser. Tilgiv dig selv og kom videre i livet!

I bogen Livsfarlige følelser forklarer den kristne læge Dr. Don Colbert sammenhængen mellem følelser og sygdom.