Kristne værdier gør en forskel
I dette nummer fortæller vi om nogle af de gode efterskoler, som har et kristent værdigrundlag for deres undervisning og den måde, de behandler deres elever på.
Kristendommen gør virkelig en positiv forskel.
I skolerne, som i resten af samfundet, giver det kvalitet og kreativitet at bruge de kristne værdinormer.
Desværre er Folkeskolen de senere årtier gået meget tilbage, efter at det lykkedes Ritt Bjerregaard og andre kulturradikale at få fjernet kristendommen som værdigrundlag. Danmark ligger ikke længere i top.
Til gengæld udmærker børnehaver, friskoler, efterskoler og gymnasier med et kristent værdigrundlag sig som regel med lange ventelister og vellykkede (eller genoprettede) elever.
Du kan selv tjekke tallene.(Hvis tallene var negative, ville vi nok også straks høre om dem i de verdslige medier.)
Men også på dette område viser praksis, at kristendom har en positiv virkning i samfundet. Der er bestemt ingen grund til at skamme sig over vores kristne tro. Vi kan ligesom Paulus sige: ”Jeg skammer mig ikke over evangeliet, for det er en Guds kraft til frelse for enhver som tror.” (Rom. 1, 16)
Men der et vigtigt PS til dette.
Selv om den rige kristne kulturarv kan være inspirerende, så er det den levende tro, der gør underværker.
Når vi blot gentager de gamle sandheder uden selvoplevelse, så risikerer vi at stivne i traditioner og ritualer.
Det er ikke blot at høre om Guds kraft ”engang”, men at opleve den i dag, der gør hele forskellen.
Man kan fx snakke så meget om Guds kærlighed, at den bliver ligegyldig og mister sin kraft. Men hvis man selv mærker den og omsætter den i praksis, så rører den os dybt.
Derfor gælder det om at holde troen levende ved at bruge den i dag. Det gør vi ved at strække os efter mere. For der er altid mere at få hos Gud. Da jeg var ung, troede jeg, at jeg vidste alt om kristendom. Men det var kun en tiendedel af det, jeg senere så og erfarede. Og jeg har stadig kun set en lille del af Guds storhed. I Bibelen står der, hvad vi ved Helligånden kan opleve: »Hvad intet øje har set, hvad intet øre hørt, og hvad intet menneske har kunnet forestille sig, det har Gud beredt for dem, der elsker ham. Og det har Gud nu åbenbaret for os ved sin Ånd.« (1. Kor. 2,9)
Det er altså ikke blot noget, vi kan se frem til efter døden i evigheden, men noget vi kan opleve nu.