Ny sæson af ’Gift ved første blik’
Den 13. oktober startede en ny sæson med ‘Gift ved første blik’ på DR1. Men hvorfor gentage forsøget, når det i den grad mislykkedes første gang? spørger KLF, Kirke og Medier.
– I programmets første sæson var argumentet, at DR ville undersøge, om ægteskaber arrangeret af professionelle holdt bedre end andre ægteskaber. I dag er alle ægteskaber, der blev indgået i programmet, opløst, og tesen synes modbevist.
Hvorfor lave endnu en sæson? Svarer det ikke til at give en mus gift, og når den dør af det, så prøver vi alligevel igen? Hvad mener du? lyder spørgsmålet fra Kirke og Medier, som opfordrer seerne til at kommentere mediernes tilbud.