Rosenkrans-bøn i Esbjerg
Hver første lørdag i måneden, næste gang d. 3. oktober holder Skt. Nikolaj katolske kirke, Kirkegade 58, Esbjerg, Rosenkransbøn for “fred i verden og imod enhver form for terrorisme”.
Fra kl. 12.00 bedes der på polsk, dansk, engelsk og vietnamesisk indtil kl. 16.00, hvorefter den hellige messe fejres. Jomfru Maria sagde i Medjugorje d. 8. august 1985: “Kære børn! I dag kalder jeg jer til særligt nu at gøre fremskridt mod Satan gennem bøn. Kære børn, tag kampens rustning på og nedkæmp ham med Rosenkransen i jeres hænder. Tak fordi I har svaret på mit kald”.
Alle er velkomne, oplyser pastor Benny Blumensaat.