Mange oplever helbredelse ved forbøn

Stuntmanden Lasse Spang Olsen undersøgte i seks udsendelser på DR forskellige alternative behandlingsformer. Til hans overraskelse oplevede han selv en helbredelse, da den kristne forbeder Hans Berntsen bad for hans ben. Det fortalte han selv om i en artikel i Udfordringen i januar 2015.

Udfordringen bringer jævnligt beretninger om syge, der har oplevet overnaturlig helbredelse gennem bøn.

På hjemmesiden udfordringen.dk kan man finde nogle af disse artikler under fanebladet TEMA og /helbredelse.
På samme side findes også en henvisning til nogle af de mest brugte forbedere, som gerne og helt gratis og uden forbindende tilbyder bøn for syge.
I Danmark er den mest kendte nok Hans Berntsen. En tidligere Volvo-direktør fra Aalborg, som opdagede, at mange blev raske, når han bad for dem i Jesu navn.
Hans Berntsen og hans netop afdøde hustru Inge har bedt for tusindvis af danskere på møder over hele landet, og mange er også blevet hjulpet simpelthen ved at lytte til Berntsen på tv.
For tiden bringer Københavns Kristne TV jævnligt programmet med Berntsen på www.kkr-tv.dk.

Udfordringen bringer hver 2. uge en brevkasse (side 8) med forbederen Orla Lindskov, der svarer på spørgsmål om overnaturlig helbredelse.
Mange andre ukendte kristne beder for syge. Og Udfordringen bliver jævnligt kontaktet af mennesker, der har oplevet det utrolige. Det er kun nogle få af disse, der ønsker at stå offentligt frem, og som vi derfor kan skrive om.

På Udfordringens web-shop Hosianna.dk kan man bestille en gratis bog om helbredelse: ”Åndens Magt. Helbredelse ved bøn.”