Egyptens 10 plager var ingen myte

(Læsetid: 9 minutter)
I Ipuwer Papyrusen er de fleste af plagerne faktisk nævnt.
I Ipuwer Papyrusen er de fleste af plagerne faktisk nævnt.

To forskere forsøgte at finde ”naturlige” forklaringer på de ti plager, som ramte Egypten før den allerførste påske.

Er Bibelens ti plager i Egypten bare en myte? To forskere er ikke i tvivl om, at begivenhederne virkelig skete – og de mener at kunne forklare hvordan.

Bibelkritiske teologer og historikere afviser arrogant Bibelens beretning om Egyptens 10 plager, ligesom de afviser meget andet i Bibelen. Dette til trods for, at Bibelen er den største kilde til oldtiden.
Nogle påstår, at jøderrne aldrig har boet i Egypten, som Bibelen fortæller. Og de samme benægter, at der skete en udvandring – for der var jo ingen. Tidspunktet fastsættes også forkert, så det ikke passer sammen begivenhederne i Kanaans land.

Hvad siger Bibelen?

Bibelen selv fortæller i 2. Mosebog, der også kaldes Exodus, at Josef var blevet solgt af sine brødre som slave til Egypten.
Men da Josef kunne tyde Faraos drømme, blev han ophøjet til landets statsminister.
Josef opsamlede – på grund af drømmen – korn i mægtige kornlagre i syv år. Da tørken kom, havde Egypten rigeligt.
På den måde kom Josefs brødre og købte korn uden at ane, at den mægtige leder var deres egen lillebror.
Brødrene og alle deres børn og tjenestefolk flyttede nu til Egypten, hvor de levede godt i Goshen. Indtil – en ny Farao gjorde hebræerne til slaver.
Farao bestemte, at alle jødiske drengebørn skulle dræbes, så indvandrerne ikke blev for mange. Men en jødisk kvinde skjulte sit barn i en sivkurv. Barnet skreg og blev opdaget af Faraos datter, som adopterede drengen, kaldte ham Moses, og opdragede ham som en prins.
Senere flygter Moses og møder i ørkenen sit folks gud i form af en brændende tornebusk, og en stemme kalder ham tilbage til Farao for at kræve, at jøderne skal have lov til at rejse.
Farao nægter, og så følger i alt 10 plager, den ene værre den tidligere, indtil Farao giver sig, og jøderne udvandrer.
Farao fortryder dog og indhenter slaverne ved Det Røde Hav. Men Gud skiller vandene ved en storm, og hele Israels folk kommer over. Da Faraos hær sætter efter dem, skyller vandet tilbage, og alle omkommer.

Gud kan alt – men er der en naturlig forklaring?

For den kristne, som tror, at Gud har skabt universet og er almægtig, er det ikke så svært at tro på, at Gud også kunne lade disse begivenheder ske.
Men kan man også forklare de ti plager ud fra en materialistisk tankegang, hvor man udelukker det overnaturlige?
Dr. John Marr, som er læge og epidemiolog i New York, var ikke troende. Men hans sekretær sad altid og læste i Bibelen. En dag lånte han hendes bibel og læste om plagerne i 2. Mosebog 7-9. Han begyndte nu at undersøge beskrivelsen af de 10 plager for at finde ud af, om plagerne faktisk kunne være sket.

Undersøgte plagerne

Den første plage var, at vandet i Nilen blev farvet rødt som blod.
Han vidste at alger kunne farve saltvand rødt, såkaldt rødt tidevand, men ikke ferskvand.
Efter nogle måneder hørte han i radioen om en flod, Neuse i North Carolina, USA, som var farvet rød af en alge, og hvor fiskene døde på grund af denne naturkatastrofe. Det var i begyndelsn af 90’erne.
Millioner af fisk døde, da den giftige alge bredte sig i floden. Floden blev farvet rød som blod, nøjagtig som Nilen i bibelhistorien. En sådan katastrofe kunne altså ske – naturligt.

En af plagerne var, at frøer i massevis kravlede op på land og generede egypterne.
En af plagerne var, at frøer i massevis kravlede op på land og generede egypterne.
Frøerne flygtede på land

Den næste plage var, at frøerne dukkede op overalt. De trængte ind over alt – selv i Faraos sovekammer og bageovne.
Dr. Marr så dette som en naturlig følge af Nilens giftige tilstand. Fiskene kunne ikke flygte, så de døde, men frøerne kunne springe op på land. De kunne imidlertid ikke overleve uden fugt. De døde og rådnede i den varme sol.

Myg i mængde

Herefter fulgte plagen med myg. Det hebræiske ord er “kinnin”, som kan betyde lus. På det tidspunkt havde man ikke navngivet alle insekterne. Dr. Marr gik ud fra, at det ikke var lus, men myg. Myg stikker alt, hvad der er varmt. Mennesker og dyr.

Fluer og kvægpest

Den fjerde plage der kommer er fluer i sværme. Dr. Marr ser en logisk følge i, at fluer ligesom myg formerer sig i massevis, når de kan leve af døde frøer og alt, hvad der nu lå og flød i Nilen. Men der er mange fluearter i Egypten. Det er ikke alle fluer, der stikker, men det gør staldfluen.
Plagerne et til fire hænger sammen som perler på en snor.
Men hvad så med den femte plage: Kvægpest. Det er kun få sygdomme, der rammer både mennesker og dyr.
To dyresygdomme breder sig på grund af myggestik: Blå tunge, som rammer drøvtyggere. Og afrikansk hestesyge. Begge er dødelige og smitsomme. De overføres ved myggestik. Kvægpesten kunne altså være overført på grund af de mange myg.

Bylder

Den næste 6. plage er bylder på både mennesker og dyr. Det måtte være en hudsygdom, tænkte dr. Marr.
Staldfluen kan gøre huden sårbar overfor infektioner.
Dr. Marr fandt frem til snive, som er en bakteriesygdom, der forårsager udslæt på huden.
Marr var nu overbevist om, at beretningen i 2. Mosebog ikke blot var en myte, men beskrev virkelige begivenheder.
– Forfatterne kendte ikke til smittefaren. De vidste ikke, at der er en logisk begivenhedsrække. Det får mig til at tro, at det virkelig fandt sted. Og at det er beskrevet nøje, siger dr. Marr i et tysk dokumentarprogram, som DR viste i julen 2015.

Hagl…?

Men den syvende plage var hagl, som ikke kunne forbindes med de tidligere plager.
”Herren lod det tordne og hagle, og ild slog ned på jorden. Herren lod haglene regne over Egypten. Der faldt hagl, og ilden flammede under haglvejret. Det var så voldsomt, at der ikke havde været magen til i hele Egypten, fra dengang de blev et folk,” fortæller Bibelen.
Her gik dr. Marr i stå.

Et vulkanudbrud

Molekylærbiolog dr. Siro Trevisanato i Toronto havde også arbejdet på at finde naturlige forklaringer på de ti plager.
Han mente også, at det måtte være alger. Men så talte han med sin bager om et vulkanudbrud i Chile. Det sendte en støvsky ind i Argentina. Vandløbene blev røde, ligesom med i Egypten.
Han mente derfor, at den første plage kunne skyldes et vulkanudbrud, som gjorde vandet syreholdigt, så frøerne ikke kunne vende tilbage. Og det udløste en kædereaktion, mente han.
Men der er ingen vulkaner i Egypten. Det er der imidlertid på øen Mt. Santorini i Middelhavet, hvor vulkanen Thera var i udbrud for ca. 3.500 år siden.
Udbruddet var meget voldsomt, og større end hvad der er set de sidste 1.000 år.
Mindst 30 kubikkilometer klippestumper blev pulveriseret til aske. Et sådant udbrud ville begrave et område som Storbritannien under flere centimeter aske.
Når asken faldt over Egypten, ville husdyrene stadig æde græsset. Det kunne forklare, at dyrene døde, mente Siro.

Vulkanudbrud forklarer flere plager

Siro mente også, at asken var årsag til bylderne. Asken indeholder svovldioxid, som sammen med vand skaber svovlsyre.
Det skaber bylder og blærer, forklarer Siro..
Syvende plage, som er hagl, satte Siro naturligvis i forbindelse med vulkanudbruddet.
Ottende plage er græshoppesværme, som slet ikke er et ukendt fænomen i Egypten.
Vejret er blevet påvirket af vulkanudbrud, som giver græshopper bedre leveforhold, fordi der nu opstår en enorm vækst i græsarterne, forklarer Siro.

Mørke over landet

Den niende plage var mørke, fortæller Bibelen. Støv fra vulkanen kunne være årsag til mørke. Men Siro syntes, det kommer for sent i rækken. Han undersøgte det chilenske vulkanudbrud og opdagede, at der er udbrud i to faser. Den første sendte askeskyen ind over Egypten, mens den ar andet udbrud lukkede for solen, foreslår Siro.
Plage 1-9 hænger nu sammen.

40 år i ørkenen

Men dr. Marr er ikke overbevist, for udbruddet anslås normalt til 1.500 f. Kr og de fleste historikere mener, at jødernes udvandringen er sket ca. 1400 f. Kr.
Altså hundrede år senere. Men Siro fortæller, at Jerikos fald sker nøjagtig 40 år efter vulkanens udbrud. Og jøderne gik nøjagtig 40 år i Egypten!

Dødsenglen

Den sidste plage er dødsenglen, som dræber alle egypternes førstefødte.
Jøderne smører blod fra et slagtet lam på deres dørstolper, og dødsenglen går forbi. Det bliver den første påske.
Her kan de to forskere ikke komme med et rimeligt svar. Siro mener, at egypterne selv ofrede deres børn for at formilde afguderne. Dr. Marr forsøger at forklare det med madforgifning, fra skimmel, og at den førstefødte fik lov at spise først, men…

Ikke en myte

Uanset deres forsøg på ”naturlige forklaringer”, så er begge de to forskere enige om, at de ti plager er for akkurate beskrevet til kun at være en myte.
Dr. Marr siger, at han er overbevist om, at beretningen i Bibelen er en præcis og historisk skildring af de faktiske hændelser.
Siro Trevisantino siger, at han tør sværge på, at plagerne virkelig er sket, – og altså ikke blot en myte, som mange moderne teologer påstår.

Plagerne er beskrevet

Plagerne skete under Egyptens ”mellemste kongerige”.
Kort efter invaderede hyksosfolket det plagede Egypten, næsten uden at møde modstand, og regerede landet i 400 år.
Mærkeligt, at et primitivt folk udefra kunne overvinde det mægtige Egypten. Hvis ikke det netop var fordi, plagerne havde nedbrudt egypterne, og stormagten havde mistet sin hær i Det Røde Hav, som Bibelen fortæller.
Det såkaldte Ipuwer Papyrus, fortæller fra egyptisk side om, hvordan landet blev ødelagt.
Her fortælles om jordskælv, om ødelagte byer, det øvre Egypten er blevet en tør ørken, alt er ruin, ”modstanden blev overvundet på et øjeblik,” og der er larm og tumult, står der.
”Der er en plage i hele landet. Blod er overalt,” står der i Papyrus 2,5-6. ”Mennesker skrumper ind af tørke.”
Så uanset hvordan det skete, så skete det åbenbart. Gud førte sin vilje igennem: at befri slaverne – naturligt eller overnaturligt.

(Teksten om plagerne i Egypten er indgående beskrevet i de første 15 kapitler af 2. Mosebog.
Flere film beskriver historien, bl.a. den klassiske ”De Ti Bud”.
Disney-tegnefilmen ”Prinsen af Egypten” handler om Moses,
Filmserien ”The Bible” har også beretningen med.)

Læs også