Et rigt lydbillede
En følsom vokal og fingerspil indleder fortællingen om en mand, der går rundt i natten og opsøger mørke gyder, for at bringe lys. Lyden af en dyb bas og et lyst kor, giver lytteren en fornemmelse for temaet – et ønske og bøn om at lys må bryde igennem.
Der udfolder sig et rigt lydbillede og stemningen bygges op til en kombination af melankoli ledsaget af en følelse af spirende håb. En følelse af opløftethed, der fortsætter ind i andet nummer – ”Støv rejser sig i solen og danser – livet myldrer frem igen”, synges der, og til pumpende rytme og klap bydes der op til dans. Ren glæde.
De efterfølgende numre er lovsang, som vi bedst kender det, og vidnesbyrd om det, Gud har gjort. Numrene er præget af inderlighed og ærlighed. Der er små musikalske overraskelser, når det mindst forventes, i form af klokkespil, stemningsskift og andre finesser, som gør numrene interessante og en fryd for øre og sjæl. Sangskrivningen er karakteriseret ved et rigt og poetisk sprog. Lyden af Arvids vokal er virkelig smuk. En sprød kombination af skrøbelighed og styrke, og der overdrives på intet tidspunkt. Der er snarere tale om en underspillethed, hvilket klæder numrene.
Nummeret ”fald til ro” er balsam for sjælen. Kontrabas og strygere, og enkelt klaverspil og akustisk guitar går godt i tråd med indholdet i teksten og understreger ligesom budskabet om at ”Dit nærvær er mig nok”.
I ”Vi vil give det bedste” synges der også ”Vi vil give Dig det værste, vi har”, og der opstår plads til at sætte ord på det eksisterende mørke, hvilket der kommer lyd på i form af en dyster underliggende bas.
Melankolien brydes kort af en lys, munter indledning til næste nummer, som er et kontrastfuldt nummer med spændende, lidt skæve, jazzagtige toner og rytmer. Det er lige til at få gåsehud af.
Afslutningsvis rettes blikket udad – ifølge én tolkning – til flygtninge, og til steder, hvor der ikke synes håb. Der bindes en sløjfe og lytteren bliver ført tilbage til udgangspunktet – fortællingen om manden, der går og spreder lys.
Esther Gaard Hansen