Vil du have hæderspladsen?
Sognepræst, Husum Kirke
En mand gik ind i en antikvitetsforretning. Der fik han øje på en smuk vase, som han blev så fascineret af, at han tænkte, at han bare måtte eje den.
Så han gik hen til butikkens indehaver og sagde: ”Jeg vil gerne købe den vase derovre.” ”Uha,” sagde indehaveren, ”den er meget kostbar! Den ville nok i hvert fald koste dig dit guldur!”
Manden overvejede lidt, for han var meget glad for sit guldur, men det endte alligevel med, at hans ønske om at eje vasen sejrede. ”Okay,” sagde han, tog uret af og rakte det til butiksindehaveren. Indehaveren stak uret i lommen, hvorefter han sagde: ”Tak for det. Desværre er vasen ikke til salg. Farvel.”
Bondefangeri?
Ved første øjekast ser det unægtelig ud til, at det lige præcis er den slags bondefangeri, Jesus er ude i i forhold til Zebedæussønnerne.
De første mange gange jeg læste beretningen, opfattede jeg i hvert fald helt klart hans ord ”Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?” på den måde, at dette bæger var prisen for at få hæderspladserne, og jeg tæn
kte, at de da måtte have følt sig voldsomt snydt, da Jesus tog dem på ordet og sagde, at de ville komme til at drikke bægeret, men alligevel ikke kunne love dem hæderspladserne.
Lederskab i Guds rige
Men i virkeligheden havde disciplene misforstået, hvordan tingene fungerer i Guds Rige.
Dér leder man ved at tjene andre, og den der vil være den første, skal være alle andres træl. Og der er vel at mærke ikke tale om, at man skal være tjener og træl for en tid for at erobre magten, hvorefter man kan gå i gang med at bruge den til sin egen fordel; nej, det at være tjener og træl er selve den måde, man udøver lederskabet på!
Og det sætter pludselig Jesu svar til Zebedæussønnerne i et helt andet lys: Det lidelsens bæger, som han spørger om de kan drikke, er ikke prisen for at få hæderspladserne – det er tværtimod et vilkår ved at sidde på hæderspladserne!
Det var nemlig korset, der var målet for Jesus, så hvis disciplene ville have pladserne til højre og venstre for ham, måtte de også gå til korset. Og det fik de faktisk alle sammen muligheden for den nat, hvor Jesus blev arresteret, men ingen af dem ønskede at benytte sig af muligheden – de valgte alle sammen at flygte. I stedet gik pladserne til højre og venstre for Jesus til to forbrydere, som vi læser det i Matt 27,38.
De andre blev vrede…
De andre disciple blev vrede over Zebedæussønnernes bøn, for de opfattede den som et egoistisk ønske, men læg mærke til, at Jesus faktisk ikke bebrejder de to brødre deres ønske. Det de i virkeligheden bad om, var jo at få lov til at tjene mere, lide mere, ofre sig mere end de ti andre apostle.
Og hvis man ser bort fra sammenligningsaspektet, så er det faktisk en rigtig god bøn at bede!
Vi kan alle være store i Guds rige
Det at være parat til at lide er som sagt en nødvendighed, hvis man vil påtage sig en lederrolle i Guds rige. Og med den viden er der nok mange, der ikke vil ønske at blive leder. Vi kan naturligvis heller ikke alle sammen være formelle ledere, og vi kan ikke alle sammen være den, der træffer de afgørende beslutninger, men vi kan alle sammen være ledere i den forstand, at vi kan være vejledere og forbilleder for andre. Vi kan alle være store i Guds rige.
Men skal vi overhovedet stræbe efter det? Vi får jo ellers at vide, at ydmyghed er en dyd – strider det ikke mod ydmygheden at gå efter at være stor i Guds rige?
Nej, det gør det ikke. For det er netop den, der er ydmyg, der er stor i Guds rige. Jesus var selv det mest ydmyge menneske, der nogensinde har vandret på jorden, og netop derfor er han det største menneske, der nogensinde har levet – og det vi er kaldet til som kristne, er at ligne vores Herre så meget som muligt.
Søndagens tekst: Matt. 20:20-28
Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk
Lederskab i Guds rige
20 Kort efter kom Jakob og Johannes og deres mor hen til Jesus. Moderen knælede ned foran ham og ville bede ham om noget. 21 »Hvad vil du?« spurgte Jesus. »Lov mig, at mine to sønner får hæderspladserne til højre og til venstre for dig, når dit rige bliver oprettet.« 22 »I ved ikke, hvad I beder om,« svarede Jesus. Henvendt til Jakob og Johannes fortsatte han: »Kan I tømme det lidelsens bæger, som jeg skal tømme?« »Ja, det kan vi!«
23 »Godt, I skal få lov at tømme det samme bæger. Men det er ikke mig, der afgør, hvem der skal sidde ved min højre og venstre side. Min himmelske Far har allerede bestemt, hvem der skal sidde der.« 24 De ti andre disciple blev vrede, da de hørte, hvad de to brødre havde bedt om. 25 Men Jesus kaldte dem sammen og sagde: »I ved, hvordan magthaverne i denne verden holder af at herse og hundse med folk, og hvordan de store nyder at vise deres magt over for de små. 26-27 Sådan må det ikke være hos jer. De, som gerne vil være store og betydningsfulde iblandt jer, skal være tjenere for alle de andre. 28 Menneskesønnen kom jo heller ikke for at lade sig betjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum, for at mange kan blive sat fri.«
