Om ydmyghed og gæstfrihed

Noget af det Jesus er mest kendt for, er at han helbredte de syge. Der var mange alvorligt syge iblandt, foruden mennesker med invaliderende handicap.

Men det at have vand i kroppen, for eksempel i form af hævede ben, er hverken livstruende eller invaliderende. Det kan være ubehageligt, javist, men der var ikke umiddelbart nogen grund til, at den syge mand skulle afbryde et middagsselskab på en sabbat for at bede Jesus om hjælp – han kunne have ventet til dagen efter, eller i det mindste til selskabet var overstået.

Bedre blev det ikke af, at farisæerne af en eller anden grund mente, at vand i kroppen var noget, man fik som straf for sine synder – set med deres øjne var det med andre ord en værre synder, der tillod sig at forstyrre de helliges forsamling på den hellige dag!

Men Jesus helbredte naturligvis manden, og forargelsen over at han helbredte på en sabbat, afviste han blankt med henvisning til, at de selv gladeligt ville bryde sabbatten bare for at hjælpe en okse! Og farisæernes opfattelse af at de selv hørte hjemme blandt de hellige, og manden med vand i kroppen ikke gjorde, den udfordrede Jesus med det, som evangelisten Lukas kalder en lignelse, men som i modsætning til mange andre lignelser ikke er en længere historie, men blot en simpel illustration.

Udstillingsvindue for social status

I dag er det som regel sådan at når nogen holder fest, så laver de en bordplan, så ingen er i tvivl om, hvor de skal sidde, og ved mere uformelle sammenkomster betyder det mindre, hvem der sidder hvor.

Men sådan var det ikke på Jesu tid. Dengang var et måltid et udstillingsvindue for menneskers sociale status, ikke mindst fordi dørene ind til husene som regel stod åbne, så enhver kunne kigge ind. Det gjaldt om at blive set sammen med de rigtige mennesker, og derfor valgte værten altid at placere de fornemste gæster tættest på sig selv.

Gæsternes indbyrdes status kunne altså aflæses af, hvor tæt på værten de sad, og det var derfor, gæsterne udvalgte sig de øverste pladser. Men de bar sig tåbeligt ad, siger Jesus med en logik, som det er svært at indvende noget imod. Hvis man er interesseret i at blive hædret, er det langt smartere at sætte sig på en ydmyg plads, hvor man har chance for at blive forfremmet, end på en fornem plads hvor man risikerer at blive degraderet.

Mere end et godt råd

Men Jesus er ikke bare interesseret i at give gode råd om selskabsetikette, som var han en anden Emma Gad. Nej, hans lignelser vil altid lære os noget om Gud, og det kan vi for denne lignelses vedkommende se ved, at den begynder med ordene: ”Når du bliver indbudt til et bryllup”.

Det var jo ikke et bryllup, han befandt sig ved, men en ganske almindelig sabbatsmiddag. Men brylluppet var en almindelig metafor for Guds rige, så Jesus vil altså også sige noget om, hvordan vi skal gebærde os i forhold til Gud – og i forhold til andre menneskers forhold til Gud:

Vi skal ikke bilde os ind, at vi selv fortjener en fornemmere plads i Guds rige end andre mennesker!

Når alt kommer til alt, er der nemlig ikke en eneste af os, der i kraft af vores egne gode gerninger fortjener overhovedet at få en plads hos Gud; den får vi udelukkende i kraft af hans nåde. Det betyder, at selv den nederste plads i Guds rige er langt fornemmere, end vi fortjener, så den må vi tage til takke med, og det med taknemmelighed! Skulle det så ske at vi bliver inviteret til at sætte os højere op, ja, så er det nåde over nåde.

Søndagens tekst: Luk. 14: 1-11

Konfrontationen fortsætter

1 På en sabbat var Jesus indbudt til at spise hos en af de ledende farisæere, og alle hans modstandere holdt skarpt øje med ham.
2 En mand, som led af vand i kroppen, kom hen til Jesus for at blive helbredt. 3 Jesus vendte sig derfor til farisæerne og de skriftlærde og spurgte: »Har man lov til at helbrede på sabbatten eller ej?« 4 Ingen turde svare. Så lagde Jesus hånden på den syge mand, helbredte ham og lod ham gå. 5 Derefter sagde han: »Hvis et af jeres børn eller en ko faldt i en brønd på en sabbat, ville I så ikke med det samme trække det op?« 6 Stadig intet svar.

Om ydmyghed og gæstfrihed

7 Jesus lagde mærke til, hvordan gæsterne udvalgte sig de bedste pladser ved bordet.
8 »Hvis du er indbudt til en fest, skal du ikke prøve at få den bedste plads,« sagde han. »For hvis der er indbudt nogen, som er fornemmere end dig, 9 vil værten sige: ‘Vær venlig at give plads for den gæst her.’ Så må du rejse dig og tage den plads, der er ledig ved den nederste ende af bordet, og det ville være flovt.
10 Nej, når du bliver indbudt, må du hellere sætte dig nederst ved bordet. Så kommer værten måske og siger: ‘Kom her, kære ven, og sæt dig op på en mere fornem plads.’ De øvrige gæster vil da se, hvordan du bliver æret.
11 For de, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, men de, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«