Møde om trosfrihed flyttes fra Moskva efter ’antimissionslov’

Evangelisten Franklin Graham vil flytte et planlagt topmøde om forfølgelse af kristne fra Rusland til USA.
Ændringen skyldes, at Rusland netop har indført en ny lov, der i praksis forbyder mission og udøvelse af tro uden for de etablerede (fortrinsvis russisk-ortodokse) kirker. Topmødet skal i stedet foregå i Washington, D.C i 2017.
– Tidligere i år annoncerede jeg, at The Billy Graham Evangelistic Association ville holde The World Summit in Defense of Persecuted Christians – det første event af sin art i Moskva, skrev Graham på Facebook. ”Vi glæder os til holde denne afgørende begivenhed i Rusland, for ingen kender mere til forfølgelse af kristne i moderne tid end netop denne kirke, der har lidt under kommunismen,” fortsatte Grahams facebookopslag.
Men med den nye antimissionslov i Rusland giver det ikke mening at holde et topmøde om trosfrihed i Moskva, mener Franklin Graham nu.
’Antimissionsloven’ har efter sigende til formål at hindre terrorisme, men den gør det også ulovligt fx at drive mission og at samles i husmenigheder.
Kristne i Rusland har kaldt loven ”den strengeste antireligiøse lov i Rusland siden Nikita Khrustchev erklærede, at han ville udrydde kristendommen i Sovjetunionen.”