Gibson fortæller tusinder om sin nye film om opstandelsen
Mel Gibson har besøgt den store kristne kampagne SoCal Harvest på Angel Stadium i Californien. Her blev han interviewet af evangelisten Greg Laurie om planerne for sin nye film.
– Det er selvfølgelig en kæmpe opgave. Og det er ikke en ’Passion 2’. Den hedder ’The Resurrection’. Det er jo et meget stort emne og det kræver forberedelser, for vi vil ikke bare gengive det simpelt – du ved, ved at læse, hvad der skete, sagde Mel Gibson.
Manuskriptforfatter Randall Wallace har tidligere fortalt Hollywood Reporter om den nye film. “The Passion er begyndelsen, og der er en meget større historie at fortælle”, sagde Radall Wallace.
Mel Gibson selv siger i interviewet med Greg Laurie, at Randall Wallace er den helt rigtige til opgaven med at skrive om opstandelsen. ”Han er både en brilliant skribent og en stor instruktør. Han instruerede bl.a. ’We Were Soldiers’ og ’Heaven is for Real’”, fortalte Mel Gibson.
SoCal Harvest, som foregik den 26.-28. august, samlede op mod 37.000 hver dag på Angel Stadium, over 100.000 flere fulgte med online, og 11.999 tog imod Kristus, oplyser arrangørerne.