Jesús geta no! – Jesus er Herre!

– Jeg vil huske missionsturen med et kæmpesmil, fortæller Elisa Nielsen. Hun var med Gospel Outreach i Etiopien i efterårsferien.

Mit navn er Elisa Nielsen. Jeg er 17 år og er fra en lille by ved navn Stenum, som ligger nær Brønderslev. Jeg er netop vendt hjem fra et af mit livs eventyr, nemlig missionsturen med Gospel Outrech til Etiopien.

Selve turen havde jeg set frem til i super lang tid, og det gik ikke rigtig op for mig før den dag, vi skulle rejse, at nu skulle jeg altså afsted. Turen gik til Addis Ababa og Arba Minch i Etiopien i Afrika.

At være i et land, som er i undtagelsestilstand, er specielt. Det satte også sit præg på vores kampagner, men der er ikke noget, der kan stoppe Gud i at udføre hans plan.
Det var en helt igennem enestående og trosforvandlende oplevelse. Allerede inden vi ankom til Afrika, var vores forventninger helt i top, og jeg kan roligt sige, at alle forventninger blev overgået i stor stil.

Vores Dream-Team

Vores tur startede for alvor, da vi ankom til hovedstaden Addis Ababa. Her mødte vi resten af Gospel Outrech teamet, og så havde verdensevangelisten Per Akvist også sit team, The Joshuah Team, som bestod af en masse lokale.

Hele vores team som helhed fungerede super godt, og man fik lov at lære folk at kende på en helt anden måde, end man er vant til. Alle var frimodige, hjælpsomme og i det hele taget bare nogle dejlige mennesker med hjertet på det helt rette sted.

Det, at vi var mange mennesker på kryds af forskellige generationer, var også noget, jeg satte meget pris på. Man kunne både snakke med dem på sin egen alder, men man kunne også få sig en god snak om stort og småt med nogle, der var noget ældre. Jeg vil sige, vi havde det man kalder et ”Dream-Team”.

Drama – og fest med Jesus

Udover at være med til kampagnemøder tog vi – et lille team på 5 unge og nogle tolke – også ud til landsbyer og lavede dramastykker og fortalte vidnesbyrd. Vi var også med til ungdomsgudstjenester, hvor vi fik lov at dele liv og bede for deres menighed. Inden de store kampagnemøder om aftenen tog vi også ud med flyers i byerne.

Afrika er på mange måder et fantastisk land. Kulturen er meget anderledes end i Danmark. Vi kunne godt lære et par ting eller to af dem. Fx er de komplet ligeglade med tiden. Det er ikke tiden, der styrer folket, men folket, der styrer tiden. Det var noget, jeg lagde meget mærke til. De tager den lidt på gefühlen og er bare tilpas med det hele.

Deres lovsang var også noget, jeg bed meget mærke i. De havde virkelig en fest med Jesus uanset hvilken sang, der nu blev spillet. De hoppede, dansede, sprang og festede rundt, som skulle de aldrig gøre det igen. De havde altid en fest med Jesus, og de var ikke blege for at vise det. Det var noget af det absolut fedeste at opleve. De tørstede efter Jesus og udtrykte det på alle tænkelige måder.

Noget at undres over

Naturen, som vi så i Afrika, er også noget, jeg sent vil glemme. Så smuk og frodig en natur ser man sjældent. Folket i Etiopien er også noget for sig. De har nogle specielle træk, som gør dem til et meget smukt folk, og så er de utrolig frimodige og venlige, selvom de var i undtagelsestilstand, og vi var en flok hvide mennesker udefra.

Noget som kom meget bag på mig, var deres måde at opdrage deres børn på. Når vi var ude i landsbyerne, blev der nogle gange trangt med plads, fordi alle børnene gerne vil se os lave drama, så vi blev nødt til at få dem bakket lidt tilbage.
Nogle af de ældre lokale kom så og tilbød deres hjælp med en form for piske og pinde og slog så børnene over benene for at få dem væk. Det var voldsomt at se, men som sagt er kulturen meget anderledes, og det er nu engang sådan, man gør der.

Grænseoverskridende

At komme ud i landsbyerne og lave drama og fortælle vidnesbyrd, var noget af en grænse, der skulle overskrides, da jeg ikke altid er så glad for at stå op foran mennesker og fortælle noget – og så endda på engelsk, men jeg blev positivt overrasket.

Folket længtes efter en snert af Jesus, og det kunne vi få lov at give dem. De var så glade og taknemmelige for, at vi kom. Og det var bl.a. igennem besøgene i landsbyerne jeg lærte, at sommetider er en snert af Jesus nok til at så noget i andre. Det er ikke sikkert, man får lov at opleve høsten, men vi har fået lov at så noget i nogle bestemte mennesker, som så senere vil bære frugt.

Jeg fik lov til at befri en pige

Vi fik som sagt også lov at komme ud til en ungdomskirke. Her fik vi lov at dele nogle ord og bede for deres menighed. Det var under en af disse ungdomsgudstjenester, jeg oplevede noget af det vildeste og mest trosforvandlende for min egen tro.

Da vi som afslutning skulle bede for deres menighed, fik vi lov at lægge hænder på dem og så bede en kort bøn for hver især. På det tidspunkt havde jeg hørt, at der var noget, der hed dæmonbefrielse, jeg troede bare ikke det var noget, jeg kunne udføre. Men jeg så så en pige som stod og trippede lidt usikkert, hvorefter jeg gik hen og ville bede for hende.

Idet jeg lægger hånden på hende og beder Jesu navn over hende, begynder hun at skrige, ryste og vride sig. Der gik det op for mig, at jeg havde startet en befrielse. Efter to kampagneaftner var hun befriet. Det var afgjort noget af det vildeste at opleve for min personlige tro.

Gud greb ind!

Selve kampagneaftnerne var også noget af det vildeste og fedeste at være en del af. At se Gud træde ind med al sin kraft og helbrede både lamme, døve, blinde, dæmonbesatte osv. var så vildt! Det at opleve, hvad der kan blive stablet på benene, når kristne samarbejder, er helt utroligt. Alt sammen kun fordi vi har en fælles tro på Jesus, og fordi det er tiden for frelse for Etiopien.

Til den sidste kampagneaften fik vi alle et kæmpe bønnesvar. Da landet var i undtagelsestilstand, kom der ikke engang halvdelen af det forventede antal, så vi gik alle i forbøn for, at antallet måtte stige, og det gjorde det i den grad!
Den første aften var der ca. 1500. Den sidste aften kom der over 40.000 mennesker! Det var fuldstændig ufatteligt. Der er ikke den ting, Gud ikke kan klare.

Et kæmpesmil

Alt i alt har det været en fantastisk tur. Det er svært at sætte ord på det, da den bare har overgået alle mine forventninger.
Jeg har oplevet de vildeste mirakler og det at blive brugt af Gud på de mest simple måder. Det har været en livsforvandlende og trosforvandlende tur.

Hvis tanken om at tage med på en Gospel Outrech missionstur så meget som har strejfet dig, så GØR DET! Du vil i den grad ikke fortryde det, og du får lov at opleve nogle af de vildeste ting! Oven i købet har du et helt team, der passer på dig og vil det bedste for dig, jeg følte mig i hvert fald tryg under hele turen.

For mig har det været noget helt specielt, som jeg vil huske tilbage på med et kæmpe smil, og som jeg i den grad ikke vil glemme. Jeg vil med glæde tage afsted på flere missionsture!
Elisa Nielsen