Det frigjorte menneske i en forbandet verden

Lader vi kristne os påvirke af samfundets kultur? Kan kristne i dag leve i den aktuelle kultur og stadig følge Jesus?

Det kristne menneske lever et liv, som så mange andre mennesker, hvor livet har sin gang. Ser man sig ikke om, så har livet hurtigt udfoldet sig således at de kulturelle påvirkninger, som samfundet lever efter, også er blevet en del af det kristne menneskes tro.

Vi lader de normer, som er at finde ude i samfundet, komme ind i andagts livet og bibellæsningen, og pludseligt er det svært at se forskel på hvor Gud er at finde i det såkaldte kristne menneske.

Spørgsmålet er, hvordan påvirker og bør vi lade os påvirke af samfundets kultur, og kan kristne i dag leve i den aktuelle kultur og stadig følge Jesus? Balancen mellem menneskets trang til at følge en kultur og valget om at følge Jesus, kan være svær at finde og man kan føle sig hjemløs, uden at vide hvad hjem enligt er.

Kultur er gruppe- og selvdefinerende

Fra skabelsen ønskede Gud et samfund hvor alle var lige og levede i symbiose med hinanden. Syndefaldet har desværre medført at det ikke er det vi ser i dag. Vi ser normer og kulturer som centrum for hvad samfundet drejer omkring. Vi ligger næsten ikke mærke til det, fordi vi lever i kulturen, nærmest på autopilot, uden at tænke over hvad og hvorfor. Tænkte du måske hvorfor du kørte i højre side af vejen i søndags, på vej til kirke? Eller, hvorfor du sidder ved siden af din mand eller kone i kirken, i stedet for at sidde opdelt efter mænd og kvinder, som de ellers gør i kirkerne i Indien? Nej vel? Kulturen er det normale. Det er som et isbjerg. Vi ser kun toppen, men under overfladen gemmer langt størstedelen af isbjerget sig. Sådan er det også med vores kulturelle påvirkning.

Hvilken synsvinkel ser vi det fra?

Kristne i Danmark vil have tendens til at få en mentalitet, der er lig den vestlige kultur og uden at tænke videre over det, influerer det også vort forhold til Gud.

Vi læser Biblen med kulturelle briller. Den kulturelle historie, som hver er opvokset i, farver vores biblelæsning. Det er klart at vores kulturelle forståelse vil påvirke vores tro, hvis ikke vi har en opmærksomhed på dette faktum.

Tænk fx på lignelsen om den fortabte søn. Her blev foretaget et studie hvor først 50 unge nord amerikanere skulle læse teksten og så genfortælle den. Kun 6 ud af de 50 nævner hungersnøden. De amerikanske læsere kan ikke relatere til hungernød. Igennem deres kulturelle og historiske kontekst kender de ikke til hungersnød og derfor er det ikke noget som præger deres bevidsthed. Den samme lignelse læste 50 unge russere og her nævnte 42 ud af 50 hungernøden. Fordi de derimod bærer på en kulturel arv, hvor landet har gennemgået en hungersnød under 2. Verdenskrig, er det altså naturligt for dem at lægge mærke til hungersnøden i lignelsen.

Dette er et eksempel på hvor vigtigt det er at være opmærksom på sin kultur. Jesus ønsker ikke med denne fortælling at appellere til læserens forståelse og komme ned på vort niveau. Nej, han ønsker at vi skal stræbe efter at få et bredere perspektiv og se verden fra hans perspektiv, ikke vores egen.

Mig-centreret bibellæsning

Kulturens indflydelse på mennesket er påvirket af synden og derfor vil den også mange gange styre, hvordan vi tror at Gud ser os. I den vestlige kultur er der eksempelvis stor indflydelse fra den individualistiske tankegang. Vi ser et samfund hvor alt handler om ”mig” og hvordan man selv kan få mest ud af livet og blive anerkendt for det. Det er en problematisk kultur at leve i fordi Jesus kom for at frelse dig og mig, ikke fordi vi fortjente det, men fordi han elskede os. Det er altså omvendt. Universet handler ikke om mig, men det handler om ham. Denne fundamentale sandhed kan vi let glemme, fordi vores kultur siger det modsatte.
Og ligesom de amerikanske og russiske studerende, så kan vi også komme til at læse Bibelen ud fra vores synsvinkel.

Den kulturelle påvirkning er for stor til at kunne få den oprindelige mening ud af skriftens betydning, hvis jeg blot læser skriften ud fra mit eget synpunkt. Med de kulturelle briller vil jeg kunne få teksten til at passe ind på hvordan jeg ønsker at se verden og hvordan jeg ønsker at se Gud. Og hvis vi alle gør det, vil Gud have millioner af forskellige udseener. Den selvcentrede bibellæsning forvirrer applikationen af teksten. Vi må altså få forholdet på plads og sige til os selv: Jeg er ikke centrum for denne tekst; Jesus er!

I stedet for at gå og tro at vi ved mere end vi gør, må vi være ydmyge kristne, som holder vores liv afhængige af Gud og som definerer os selv ud fra Gud. Det er den Gud som er så udefinerbar og uforståelig at vi hver dag må komme til ham og erkende at vi ikke forstår hans storhed, men alligevel stoler på at han har kontrollen og er større, end vi nogensinde selv vil kunne forstå.

Men med den kulturelle påvirkning, hvor alle søger viden og ønsker beviser og fakta, har vi svært ved at lade troen få pladsen. Tro er det modsatte af fakta. Tro er tillid til Gud og tro kan ikke måles eller bevises. Så selvom vi måske har taget det første skridt og har ladet Jesus få pladsen og bekendt en gang at vi er troende mennesker, som overgiver os til noget større, må vi stadig dagligt erkende at de kulturelle normer, ønsker at få pladsen i stedet for troen. Den plads må dagligt ryddes og vi må komme til kort med at den kulturelle forståelse ikke kan hamle op med Guds fulde karakter.

Vi er sammen om det

Tro er en konstant proces mod helliggørelse og vi må være aktive deltagere i den proces.
En måde hvorpå vi kan imødekomme dette er ved at involvere os i hinandens proces. Kirken må her blive vores redning. Vi har brug for kirker, som er interesserede i deres Himmelske Fader, men også i vore medmennesker. Midlet, der skal sikre at det kristne individ vil opnå en sund bibelforståelse, må være kirken selv. Vi må gøre brug af Jesu legeme, der kan hjælpe os hver i sær til at opdage de skjulte kulturelle barrierer, som resulterer i en mig-centreret bibellæsning. Helligåndens inspiration vil fylde kirken, i takt med at vi kommunikerer med hinanden og dele vores stykke af Jesus. Ved at gøre det, gør vi kirken til et ”globalt fællesskab”, som styrker hinanden der hvor vi ellers er svage, blinde, uforstående osv.

Omfavnelse ikke fornægtelse

Vores kulturelle ophav er, selvom det er forgiftet af synden, en gave fra Gud. Omfavn den. Øg din opmærksomhed på din kulturelle og historiske baggrund. Dette er ikke et opråb om at fornægte den kultur vi lever i. Det må vi ikke. Det handler om at vi bliver bevidste om hvilke kulturelle mekanismer som rører sig omkring os.

Derved kan vi nemmere – ved hjælp fra vores globale familie – finde ind til den tro som Jesus oprindeligt har lagt til rette for os. Han ønsker at vi skal finde ind til det vi er skabt til – at være elsket af ham. Vejen derhen er en proces, langsommelig måske, men den må starte med at vi har forståelsen af at universet ikke handler om mig og at Biblen ikke er skrevet ud fra mine omstændigheder. Den er i alle højeste grad et udgangspunkt for at pege hen på Jesus og hvad han gør for os.

Selvom at den vestlige kultur er noget af det mest videbegærlige, så er det i sidste ende ikke viden, der frelser os. Det er troen på Jesus, som frelser. Da vil vi erkende, at det jordiske liv ikke er vort sande hjem. Vi må leve med at livet her på jorden ikke altid kan gå op i en højere enhed. Men evigheden venter, hvor vi vil finde vort sande hjem. Det er det hjem hvor vi leve i en samlet kultur, som da vil definere os som folk. En dag skal vi stå ansigt til ansigt med Jesus, og da vil vi opdage fuldbyrdelsen af den identitet vi har i ham. Mennesket vil som et samlet folk se mod frelseren og tage imod den kærlighed som vi har fra ham. Da vil vi alle erkende at Jesus har fuldendt os og vi vil med hele vor ånd kunne tilbede ham. Men indtil da må vi leve med troen og håbet og vide at kultursplittelser er af denne verden, men at denne verden kun er for en tid.
Kildeliste:
Hall, Christopher, April, 21, 2015, ”How does culture affect the way we understand Scripture?”
Deffinbaugh, Bob, juni, 28, 2014, ”3. Cults, Christianity, and Culture (Acts 15:1-31)”
Scholer, David, ”Women in Ministry: A Biblical Basis for Equal Partnership”