De første 100 mande-møder i Men’s Aglow

Børge Porsen

Den kristne kvindebevægelse Womens Aglow blev for over 40 år siden oprettet af en håndfuld kvinder i USA og bredte sig til 170 lande på seks kontinenter i hele verden. Men i 2004 opstod den første Men’s Aglow – i Danmark.

Det var Børge Porsen, Kolding, der startede en gruppe. Han er selvstændig optiker og i øvrigt gift med Inger Porsen, som er landsleder for Aglow i Danmark. Men Børge Porsen følte sig kaldet gennem et profetisk ord til også at starte Men’s Aglow – som den første mand i verden. Børge Porsen er vokset op i et baptistisk hjem i Nordjylland, men kommer i dag i Apostolsk Kirke i Kolding.

Aglow for Men begyndte så småt i november 2003, og 28. september 2004 fik de Aglow Internationals certifikat som bevis på, at de var registreret.

I oktober 2008 blev der tilføjet endnu en gruppe for mænd – denne gang i Horsens. De holdt deres første møde d. 20. oktober 2008.

Lige før jul kunne Men’s Aglow i Kolding så fejre, at man havde holdt de første 100 møder. Samtidig overlod Børge Porsen ledelsen i Kolding til Jan Vestergaard, der til daglig er naturvejleder.

Aglow for Men står under Aglows nationale bestyrelse og optræder på lige fod med de øvrige Aglowgrupper i landet.