Sebastian har fundet en mega god radio på nettet

Sebastian Nørgaard går også i Herning Teenklub, som holder til i Betania ved Herning Kirke. Han spiller klaver.
Han har to brødre, to kaniner og en gamer-computer.
Her sidder han ved en af Udfordringens computere.

15-årige Sebastian fra Herning lytter meget til moderne kristen musik.

– Hvis du godt kan lide at høre moderne kristen musik, så har jeg fundet en mega god radiostation på nettet, fortæller Sebastian Nørgaard fra Tjørring ved Herning.

Han går til daglig på Midtjyllands Kristne Friskole i Herning.
Han har i en uge været i erhvervspraktik som journalist på Udfordringen. Han har altid godt kunne lide at skrive og læse.
Men han kan også lide god musik.

– Jeg tror, det var min mor (Tinna Nørgaard), som fortalte mig om en anden kristen radiostation, K-LOVE, som sender 24/7.

Det viste sig at K-LOVE havde en søster-station specielt for unge. Den hedder Air1.

Jeg hører dem begge, for der er altid god musik af de mest kendte kristne kunstnere.

Desuden er der talk-shows, hvor de snakker om relevante emner og nyheder.

Lige nu kan man også vælge at høre en kanal med julemusik.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



2.5 mio. likes

K-LOVE har dagligt mere end 100 telefonopkald fra lyttere, der ønsker vejledning i forskellige problemer. Desuden beder personalet og de ansatte præster for mere end 1.000 bønneanmodninger fra lytterne – hver dag.

Begge radiokanaler tilbyder også et dagligt, opmuntrende bibelvers, der kan hjælpe dig igennem din dag.

På Facebook har K-LOVE 2.5 mio. ”synes godt om”.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



De har månedligt mere end 12 millioner lyttere online og er den sjette-mest online-streamede radiostation i verden.

Radiostationen Air1 lever af gaver fra begejstrede lyttere. Her opfordres til at give en julegave til radioen for 2018.
Oprettet i 1982

K-LOVE blev oprettet i 1982 af amerikaneren Bob Anthony. Radiostationen voksede sig større i løbet af de kommende år og dækkede i 2013 ikke færre end 47 af USA’s 50 stater og ét territorie.
Men i dag er det muligt at lytte til K-LOVE og Air1 overalt i verden gennem internettet. Man kan bare gå ind på deres hjemmesider www.klove.com eller air1.com.

Har vundet priser

– Air1 og K-LOVE er begge støttede af deres lyttere. Det vil sige, at de ikke får deres penge gennem reklamer, men ved deres lyttere, der vælger at støtte dem økonomisk, fortæller Sebastian.

De har også vundet op til flere priser, blandt andet for Station of the Year, Promotions Director of the Year og Media (100+ Employees). De har også været nomineret til flere priser.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



K-LOVE og Air1 bygger begge på et kristent grundlag, der også skinner igennem, når man lytter med. K-LOVE og Air1 har hver deres app, der kan hentes ned til smartphones. De er helt gratis og nemme at overskue, fortæller Sebastian.